Opgør. Cameron overvejer en udmeldelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Opgør. Cameron overvejer en udmeldelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lad os melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention

I et demokrati er moralen ikke for dommere at afgøre; den er for vælgerne.

Debatindlæg

En konvention er en kortslutning af demokratiet. Har man som land forpligtet sig med andre på at gøre – eller ikke at gøre – visse ting, kan vælgerne rende og hoppe.

I masser af sager giver det god mening. I sager om skatteafgørelser, frihandel, udlevering af afsonere mv. er lande selvsagt indbyrdes afhængige og kan derfor ikke meningsfyldt træffe egne afgørelser.

Det er denne konklusion, der nu får UK til at overveje en udmeldelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK).

Thi indeholder denne forhold, hvor vi er gensidigt afhængige? Svaret er nej.

EMK er skrevet ud fra en konkret politisk og historisk nødvendighed, nemlig Anden Verdenskrig. Den er et manifest, som først og fremmest skulle lægge krigens og Nazitysklands rædsler i graven.

Det var godt. Og i det lys kan Churchill, som Politikens Lone Theils gør her i avisen 23.1., tages til indtægt. Men ikke videre.

EMK’s brede og generelle principper er af Menneskerettighedsdomstolen blevet fyldt ud i et stadig mere snævert omfang, hvorved der tages uacceptable livtag med demokratiet.

EMK er netop ikke begrænset til konkrete og nationalt uløselige spørgsmål, og vi kan godt håndtere retfærdig rettergang, ytringsfrihed og privat ejendomsret uden indblanding fra andre lande.

Måske bliver standarderne da ikke konforme og ens. Men ville det ikke også være en voldtægt af virkeligheden, henset til den hede debat om sådanne temaer?

Sæt da vælgerne fri til at bestemme

Kan vi med demokratiet som grundpille acceptere, at nogen agerer censor i en så normativ debat?

Da vil demokratiet være det første offer, og derfor er EMK med den verdensfjerne praksis, der udgår fra dens domstol, et grundlæggende udemokratisk subjekt i vor samfundsmodel.

De fleste moderne grundlove opererer med en tredeling af magten. Folketing kontrollerer regering og vedtager de love, som både regering og domstole må følge, idet domstolene kan dømme begge efter gældende ret.

Men hvor stiller det en menneskerettighedsdomstol, når der ikke findes gældende ret, men den opfindes hen ad vejen? Den refleksion er særdeles passende i 800-året for Magna Carta!

Jeg nærer derfor den dybeste beundring for det mod, som UK’s premierminister, David Cameron, udviser, når han spotter den farisæiske fromhed, som udgår fra menneskerettighedsdyrkerne. Her kan man kritisere EMK og dens domstol mindre, end man under inkvisitionen kunne kritisere paven.

Dyrkerne sætter gerne demokratiet til side for en domstol, der – hævet over magtens tredeling – forhindrer udvisning af terrorister eller andre kriminelle udlændinge og træder op imod de demokratisk valgte. Ikke af international nødvendighed. Men af moralsk bedreværd.

Men i et demokrati er moralen ikke for dommere at afgøre; den er for vælgerne. Sæt da vælgerne fri til at bestemme. Og lad os følge UK ud af det menneskerettighedsregime, som for længe har båndlagt vore folkevalgte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce