Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vores børn har ikke behov for at blive styret i detaljer

Mere styring og flere mål er ikke svaret hverken i børnehaven eller i skolen. Der er derimod brug for de nødvendige ressourcer, der kan sikre et fagligt funderet blik for hver enkelt barn.

Debatindlæg

Danske pædagoger og lærere er dygtige, men de har i disse år ganske ringe vilkår for at tage hånd om det enkelte barn og børnenes indbyrdes forskelligheder. Målretning, målstyring og kvalitetssikring er markante begreber inden for nutidens børns daginstitutions- og skoleliv. Bag disse begreber ligger en mindre flatterende opfattelse af, at børn er små enheder, der kan måles og vejes, gødskes og høstes, som var de gartnerens gulerødder.

Det har naturligvis konsekvenser, når børns læring af målsatte kompetencer søges sat på formel.

Vi ser eksempelvis til stadighed, hvordan hele dannelsesdimensionen med fokus på respekt, mangfoldighed og demokrati, som udgør grundpillen i danske folkeskoler og daginstitutioner, bliver forvist til et sted bagerst i skolegården til fordel for et stålsat blik på ensrettede læringsaktiviteter.

Børns blotte væren er med andre ord erstattet af et entydigt fokus på læring.

I langt højere grad end tidligere bliver der i dag talt om børn som en enhed, der alle kan komme igennem den samme pølsefabrik

Selv om børn har cirka den samme højde og drøjde, lærer at gå og begå sig på nogenlunde samme tidspunkter i livet, er børn også meget forskellige. Bliver vi i grøntsagsallegorien, ligner de nok alle sammen gulerødder, men nogle er tidlige, andre er sene og nogle trives bedre i sand end i muld. På nogle punkter er børn ens, på andre er børn forskellige.

Denne opmærksomhed på forskellighed blandt børn kunne vi ønske, at der var lidt bedre plads til.

Børn er forskellige og børn trives godt på forskellige måder. Det er bare ikke sådan, man fra politisk hold søger at indrette børns hverdagsliv. Igennem de seneste år har vi lagt øre til en skole- og dagtilbudspolitik, der ikke har nok fat om den kendsgerning, at børn også er forskellige.

I langt højere grad end tidligere bliver der i dag talt om børn som en enhed, der alle kan komme igennem den samme pølsefabrik og helst på samme tid og lige langt. Ved at blive mødt med f.eks. øget målstyring i børnehaven og i skolen skal børn blive bedre; i forståelsen dygtigere og på sigt mere produktive. Det, vi ikke taler så meget om, er, hvordan pølsefabrikken skal fungere, hvis den skal kunne hjælpe alle børn bedst muligt på vej - eller det gør vi måske nok, men det bliver alene til en snak om mere styring af og flere mål i børns liv.

Først kom målstyring af børns undervisning i folkeskolen, og lige nu barsler man med selv samme tiltag i landets daginstitutioner. Barndommens output skal kunne dokumenteres og evalueres.

UDDANNELSESREDAKTØREN

Tidligere var det sådan, at forskellige børn havde forskellige vilkår og betingelser for at kunne indgå i undervisningen, og derfor skulle de deltage i en undervisning, der tog særligt hensyn til børnenes individuelle betingelser for trivsel og læring.

Vender vi tilbage til gulerødderne, var børns skolegang tidligere ordnet på en sådan måde, at den enkelte rod var placeret i netop den jord, som mentes at være bedst for den. Det kom til udtryk gennem forskellige skoleforløb. Mens nogle børn gik i de almindelige klasser, gik andre børn i eksamensfrie klasser og atter nogle i specialklasser eller -skoler.

Vi vil ikke argumentere for, at det var eventyrligt eller supergodt for den sags skyld, men blot konstatere, at man havde blik for forskelligheder blandt børnene.

Den senere kritik satte spørgsmålstegn ved denne opdeling af børnene. Skolens indbyggede eksklusionsmekanismer blev udfordret af en forståelse af, at flere børn skal kunne trives og komme godt på vej i den samme undervisning. I dette arbejde kom der fokus på styring og mål. Der skulle nye værktøjer til, når flere børn skulle deltage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det viste sig ikke at være godt nok. Børnene måtte være endnu dygtigere til at deltage i undervisningen, hvis projektet skulle lykkes, og i det lys kom der øget fokus på, hvad børnene lærer, inden de skal i skole.

Nu er turen så kommet til daginstitutionen, som skal igennem samme proces som folkeskolen.

Børneliv skal standardiseres helt ned i vuggestuerne, hvor der i øjeblikket bliver arbejdet hårdt på at formulere læringsmål under hvert af de seks læreplanstemaer. Småbørns læring skal nu også målstyres, ellers kan man tilsyneladende ikke regne med, at de lærer det nødvendige.

Men uanset hvor dygtige og skoleparate børn er, så er vilkårene i skolen så dårlige, at skolen ikke er gearet til at kunne rumme dem alle sammen med deres indbyrdes forskelligheder.

Dermed fungerer folkeskolen ikke som den jord, der kan sikre, at alle rødder kommer bedst på vej. Der er behov for, at danske politikere anerkender, at der mangler ressourcer, og så i øvrigt værner om de yngstes tid.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce