Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


For meget faktuel viden forvirrer samfundet

Vi lever ikke i et postfaktuelt, men i et polyfaktuelt samfund, der forfører os til uvidenhed.

Debatindlæg

Vi taler meget om det postfaktuelle samfund, men den betegnelse har jeg ret store problemer med.

Betegnelsen antyder fejlagtigt, at vi tidligere har haft et samfund med sand faktuel viden. Som samfund havde vi ikke tidligere mere sand faktuel viden, men alene større tiltro til samfundsinstitutioners metoder til at producere viden om samfundet.

Tidligere var der færre steder, hvortil vi kiggede efter tal og data om samfundets tilstand, men såkaldt 'fakta' har altid været et problem, og som Churchill allerede for godt 60 år siden sagde: »Jeg stoler kun på statistikker, jeg selv har manipuleret«.

JES STEIN

Så at tale om det postfaktuelle samfund er direkte misvisende. Aldrig før har vi i så høj grad diskuteret og været så optaget af det faktuelle.

Alle tiltag i den offentlige sektor skal tage afsæt i evidensbaseret viden og velafprøvede metoder, og selv om der siges meget faktuel forvrøvlet i publicistiske og sociale medier, så trækkes disse udtalelser igennem et detektor-filter, for at vi som samfund kan afgøre, om det nu er sand viden, der bliver udgivet og spredt, og hvor vi ofte ender i forståelsen af, at sandheder altid kan gradbøjes.

Faktuel viden bliver konstant mødt med mistillid og må motivgranskes

Vi har aldrig før haft så meget fokus på produktion af faktuel viden og evidensbaserede løsninger, men den faktuelle vidensproduktion i samfundet er ikke længere et redskab til, at vi kan diskutere et offentligt anliggende, men er i stedet strategiske værktøjer til at fremme særlige dagsordener og fortrænge andre.

Vi oplever i det spil også, at fordomme og fortolkninger med hjælp fra nøje udvalgt eller egenproduceret faktuel viden kan ophøjes til sandfærdigheder i forskellige samfundsdebatter.

Derfor ender vi med, at faktuel viden konstant bliver mødt med mistillid og må motivgranskes.

Vi lever derfor ikke i et postfaktuelt samfund, men et polyfaktuelt samfund, hvor faktuel produceret viden kommer mange steder fra, og hvor der ikke er ét center, der har større autoritet end et andet.

Vi skal derfor tale om et postkonsensus samfund, fordi det grundlæggende handler om, at samfundets institutioner har mistet magten til at styre den politiske debat.

PETER WIVEL

Det tab af definitionskraft kan forklares med en række forandringer i samfundet:

1. Adgangen til at producere og distribuere data, tal og visualiseringer har ændret sig markant, så kampen om at være den mest faktuelle autoritet er i spil hele tiden.

2. Brugen af algoritmer, særlige datakodninger og samkørsel af såkaldt big data har gjort det uigennemskueligt, hvordan tal bliver produceret, hvorfor manipulation bliver lettere. Det skaber en naturlig mistillid og mangel på accept af tal og statistikker.

3. I og med at der konstant er kamp om, hvem der skal stå bag de solide faktuelle oplysninger, og hvorfor vi skal producere dem, så når vi aldrig frem til et punkt, hvor vi som samfund finder en enighed om, hvilke tal der skal være afsæt for at diskutere og finde samfundsløsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiske debatter bliver en boksekamp med egenproducerede faktuelle tal. Man kan sige, at troen på sandhed i fakta aldrig har været større, for den er præmis for den kamp om fakta, der foregår, men som ingen kan blive enige om.

4. Tal og statistikker skydes ned med ad hominem-argumenter som: ’Du vil redde verden, så derfor kan vi ikke bruge dine tal til noget’. Tal og statistikker har ikke autoritet alene ved, at vi kan have tillid til metoderne. Tal og statistik udsættes konstant for mistillid, da det kobles til de personer, som fremlægger dem. Forventning om manipulation og spin er blevet udgangspunkt for at kigge på tal og statistikker.

5. Publicistiske medier har svigtet fatalt i deres opgave med at stimulere den demokratiske samtale. Privatejede såvel som public service-mediers fokus på at opsplitte deres læsere i segmenter og kommunikere klart til disse enkeltgrupper har været medvirkende til at skabe faktuelle ekkokamre, der forstærkes i en tid, hvor sociale medier er blevet distributionskanal.

Som konsekvens er publicistiske mediers rolle som central bidragyder til en samlende debat med klare faktuelle præmisser blevet eroderet.

Vi bliver forført og forvirret med faktuel viden

6. I kampen om at være autoritet, der kan fremlægge den mest sande faktuelle viden, skabes der polarisering, og det udhuler, at vi kan tilslutte os en fælles offentlighed, hvor der er konsensus om, hvilke tal vi ønsker at gå med i forhold til at udvikle samfundet. Fordi vi netop konstant kæmper om magten og retten til at ville definere 'fakta', vil og kan vi ikke anerkende hinandens 'faktuelle afsæt'.

En politisk diskussion vil i en sådan situation aldrig kunne blive vundet ved, at det bedste argument overtrumfer alle andre, for vi argumenterer ikke længere udfra fælles faktuelle præmisser.

Den politiske debat forstærkes på den måde i sin polarisering, hvor det kommer til at handle om tilslutning til bestemte fakta, nærmest som et faktuelt underbygget mindset, der står i opposition til noget andet. Det er en søgen efter det konfliktuelle fremfor en søgen efter et fælles faktuelt afsæt, hvor der gennem en accept af det bedre argument skabes konsensus for en konstruktiv politisk debat.

I et post-konsensus samfund møder vi så meget data, så meget faktuel viden, der igen tolkes i så mange udlægninger, at vi som samfund bliver fastlåst i den situation, at vi aldrig rigtig ved noget eller tør tro på noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt dette sker altså, på trods af at vi dagligt får en overdosis af faktuel viden leveret. Vi bliver med andre ord forført og forvirret med faktuel viden.

Den tendens forstærker polarisering og sandfærdigheden i fordomme, mens faktuelle ekkokamre, hvor vi konstant må forsvare os med bekræftende faktuel viden, gør os ude af stand til at lytte og søge en form for offentlig betænksom fornuft.

Og i et samfund, der sigter mod balance og sammenhængskraft, betyder det, at vi mister så vigtige egenskaber som evnen til at finde konstruktive og opbyggelige fælles løsninger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce