Lykkedag. Vores overforbrug kvæler kloden! Trusler, der skal få os til at ændre livsstil, er der nok af. Tegning: Mette Dreyer

Lykkedag. Vores overforbrug kvæler kloden! Trusler, der skal få os til at ændre livsstil, er der nok af. Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lykke kan blive et politisk mål

Vi bør se en moderat livsstil som en mulighed for at øge vores lykke.

Debatindlæg

I dag er det verdens første Lykkedag og dermed en oplagt lejlighed til at overveje, hvad målet for samfundets udvikling bør være, og hvordan det skal måles.

Vi siger, at penge ikke er alt, at lykke og velvære er vigtigere. Alligevel måler vi samfundets rigdom i kroner og øre.

Verdens Lykkedag er en mærkedag, som FN’s generalforsamling sidste år besluttede at presse ind i den ellers spækkede kalender for FN-mærkedage. Hvorfor nu det?, kunne man driste sig til at spørge. Og hvordan kan det være, at FN vil have hele verden til at hylde lykken i dag?

Svaret kan lyde som lidt af et eventyr.

Det begynder nemlig i et fjernt kongedømme ved navn Bhutan, dybt i Himalayas bjerge. Det er ikke mange år siden, at det lille kongedømme var fuldstændigt isoleret fra omverdenen. Det var et af verdens allerfattigste lande. Det var helt uden veje, strøm – ja alt, hvad vi ser omkring os i dagens Danmark.

Da dette isolerede land så småt trådte ind på moderniseringens vej, besluttede landets konge i 1972, at målet med landets udvikling ikke skulle være at øge bruttonationalproduktet, som alle andre stater stiler mod. Kongen havde nemlig set, hvad det kan føre med sig af overforbrug, rodløshed og ulighed.

Derimod skulle Bhutan stræbe efter at øge bruttonationallykken. I dag er landet ikke længere blandt verdens fattigste eller mest isolerede lande. Udviklingen har taget fart.

Lykke er ved at blive forvandlet fra et flyvsk begreb, der alene hører hjemme i filosoffernes og romantikernes ordforråd, til et mål og en måleenhed for rigdom



Men denne hurtige udvikling har ikke været en tankeløs efterabning af den vestlige samfundsmodel med alt, hvad der hertil hører af folkesundhed og fastfood, motorveje og mærkevarer. Nej, bhutanerne ønsker ikke uden videre vestlig udvikling.

I stedet er kongen og, siden landets demokratisering i 2008, den folkevalgte regering, meget bevidste om, hvilket samfund det bhutanske skal stræbe efter at blive.

Så på grundlag af, hvad kongen besluttede for godt 40 år siden, har bhutanerne udviklet en særlig lykkefilosofi for landets udvikling; Bhutan skal ikke være et samfund med størst mulig materiel velstand, men med størst mulig lykke.

Når vi i Vesten hører dette giver det ofte smil på læben, og straks rejses spørgsmålene: Hvordan kan man politisk styre et lands samlede lykke? For da ikke at tale om, hvordan man kan måle lykke?



I den vestlige verden bliver lykke nemlig ofte anset for at være en flyvsk og uformelig størrelse – som hverken kan måles eller vejes – for da slet at tale om, at den kan styres.

Vi taler om ’lykketræf’, og at ’lykken er lunefuld’ eller om, at man bliver ’begunstiget af lykken’, som om lykke er noget, der pludselig rammer én ved et tilfælde, hvor man hverken kan gøre fra eller til.

Vi taler om, at enhver er sin egen lykkes smed; hver især ved vi bedst, hvordan vi bliver lykkelige.

Og lykken må vi derfor hver især arbejde for at opnå på den måde, vi finder bedst.

Vi betragter dermed lykke som noget subjektivt, der varierer fra person til person.

Derfor kan det bestemt ikke være et politisk mål at øge befolkningens lykke – for hvordan kan man på politisk niveau vide, hvad der gør hver enkelt borger lykkelig?



I Bhutan mener man dog både, at lykke kan måles, og at det kan være et politisk mål at øge befolkningens samlede lykke.

Bhutanerne har udviklet et lykke-index, der skal måle lykke-udviklingen i landet og gøre det muligt at sammenligne lykkeniveauet over tid, på tværs af geografi og befolkningsgrupper.

For at sikre sig, at regeringens politik øger landets lykkeniveau, har man udarbejdet værktøjer til at undersøge, hvordan en forslået politik eller reform falder i tråd med landets lykkemålsætning.

I Bhutan er lykke ikke en subjektiv størrelse. Her er lykke derimod et kollektivt begreb, der hverken afhænger af smag, behag eller behov. Lykkebegrebet har rødder i Bhutans buddhistiske kultur.

Lykke bliver ikke påvirket af de følelser, som hverdagens små og store begivenheder bringer, såsom forelskelse, sorg og jalousi. Disse følelser forstår bhutanerne nemlig i bund og grund som overfladiske.

Lykke på bhutansk er i stedet en form for indre fred eller indre tilfredshed. Uanset om vi i Danmark forstår lykke anderledes end i Bhutan, så har bhutanerne fat i en vigtig pointe, nemlig at den måde vi måler samfundets udvikling på, påvirker den måde, vi forstår denne udvikling på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Dermed har samfund som vores, der måler velstand i kroner og øre, en tendens til at fokusere for enøjet på materiel velstand og forbrug frem for, hvad der betyder noget for os og gør os lykkelige.

Vi klarer problemer med ensomme og syge ældre ved at give flere penge til hjemmehjælp og pleje, frem for at være der for vores ældre familiemedlemmer.

Vi bør tænke lidt over, hvilke omkostninger vores nuværende livsstil har for vores egen og for fremtidige generationers lykke



Vi bør overveje, om vi kan sikre andres lykke alene ved at betale en høj skat, der kan garantere materielle goder.

Vi poster masser af penge i miljøgenopretning uden at overveje, om vi i stedet kunne minimere skaden på naturen ved at ændre vores livsstil. Vi bør overveje, om vores høje forbrug gør os lykkelige. Vi bør overveje, hvad de miljøomkostninger, vores livsstil medfører, betyder for vores lykke nu og for senere generationer.

Når FN udnævnte dagen i dag til Verdens Lykkedag, var det fordi den bhutanske regering foreslog fejringen af lykkedagen, for at skabe debat om, hvordan vi bør indrette vores samfund, og hvad der i bund og grund betyder noget for os.

Verdens statsledere på FN’s generalforsamling bifaldt ideen om Verdens Lykkedag. Det ser nemlig ud til, at det internationale samfund er begyndt at interessere sig for lykke.

I flere lande bl.a. i Europa og i Latinamerika er man begyndt at se på alternative måder at forstå og måle udvikling på. I april sidste år afholdt FN en lykkekonference. I forbindelse med konferencen udkom World Happiness Report.

Rapporten måler ikke alene verdens lykketemperatur, men kommer også med forslag til, hvordan lykke kan blive et politisk mål.

I Bhutan er en komité ved at udtænke en ny forståelse af global udvikling. Det nye udviklingsparadigme skal fokusere på bæredygtighed, lykke og velvære frem for materiel velstand. Ideerne skal præsenteres for FN og danne grundlag for debatten om et nyt globalt udviklingsparadigme efter 2015-målene.

Alt sammen er dette tiltag, der viser, at lykke bliver sat på dagsordenen verden over.

Det bevidner, at lykke er ved at blive forvandlet fra et flyvsk begreb, der alene hører hjemme i filosoffernes og romantikernes ordforråd, til et mål og en måleenhed for rigdom.



Men i Danmark bliver der ikke talt meget om lykkepolitik, selvom flere politikere dog har talt om, at de gerne vil se på, hvordan vi kan måle lykke og velvære i Danmark.

Så måske denne verdens første lykkedag er en god lejlighed at fundere lidt over, hvad målet med udviklingen af vores samfund egentlig bør være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce