Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Nyt lovforslag forringer kvinders rettigheder

Ændring af lov vil fratage enlige og lesbiske retten til fortsat at kunne købe donorsæd.

Debatindlæg

En ændring af vævsloven er under behandling i Folketinget. En ændring, der markant vil forringe rettighederne for enlige kvinder og lesbiske, der ønsker at få børn i de sydeuropæiske lande.

Adgangen til donorers sæd bliver nemlig mere kompliceret og giver ligestillingen et ordentligt hak bagud, da det kan tvinge kvinder ud på et usikkert gråt donormarked.

Regnbue, sammenbragt og bonus. De fleste nye familieformer og dertilhørende børn er efterhånden så etablerede, at de har fået deres eget navn. Men det nye lovforslag spænder godt og grundigt ben for mulighederne for de ’nye’ familiestrukturer.

Lovforslaget vil medføre flere kontrolforanstaltninger mellem sædbank og køber. Det handler i sin grundform om at styrke patientsikkerheden ved fertilitetsbehandling med donorsæd.

Vi tror derfor også på, at lovændringen er velment, og vi er på ingen måde uenige i målet om bedre patientsikkerhed.

Vi er dog uenige i midlet, da lovforslaget i sin nuværende form har den uheldige bivirkning, at det fratager enlige og lesbiske retten til fortsat at kunne købe den donorsæd, som er forudsætningen for deres fertilitetsbehandling.

Lad os sikre den bedst mulige patientsikkerhed på en måde, der ikke går på kompromis med kvinders rettigheder

Det er bekymrende, at man på den måde vil forringe vilkårene for ufrivilligt barnløse kvinders rettigheder til at købe sæd direkte af sædbanken. Det er et skridt i den helt forkerte retning, som vi ikke kan være med til.

Ændringen af vævsloven er dansk, men konsekvensen af den vil være international. At det i dag er lovligt at sælge donorsæd fra Danmark direkte til patienterne, er hele fundamentet for, at tusindvis af udenlandske barnløse kvinder kan få deres ønske om et barn opfyldt.

Indfører man lovændringen, indsættes flere led i processen mellem danske sædbanker og udenlandske patienter.

Det lyder måske ikke så skræmmende, men i praksis betyder det, at kvinderne i andre EU-lande nægtes adgang til donorens sæd, da de nationale mellemliggende led hverken må eller vil behandle enlige og lesbiske.

I nogle sydeuropæiske lande afvises endda kvinder, der endnu ikke er gift. Den værdipolitik er ikke noget, vi på nogen måde kan støtte.

Så lad os sikre den bedst mulige patientsikkerhed i forbindelse med fertilitetsbehandling med donorsæd, men lad os gøre det på en måde, der ikke går på kompromis med kvinders rettigheder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce