Foto: Philip Ytournel
Debatindlæg

Direktør: Derfor er jeg ikke målrettet

Det er ikke et udtryk for hverken dovenskab eller ligegyldighed, at mange mennesker har stor succes med ikke at sætte sig mål.

Debatindlæg

Da jeg for nylig skulle medvirke i et interviewprogram på TV 2, indskød jeg inden interviewet en sidebemærkning til værtinden om, at jeg ikke er målrettet som person. Hun så helt forbløffet ud og sagde dernæst: »Hvor er det fedt, at der findes succesfulde typer som dig, der tør sige den slags«.

Bagefter tænkte jeg over, hvorfor lige præcis dén sætning havde gjort så stort et indtryk på hende, når det nu blot var ment som en sekundær fodnote. Og jeg spurgte mine venner, om de opfattede mig som én, der sætter mål og er målrettet. Det gjorde langt de fleste af dem forbavsende nok.

Forbavsende, fordi det gør jeg ikke, og er jeg ikke. Jeg har aldrig taget et job, fordi det vil gavne min fremtidige karriere, ligesom jeg i min nuværende virksomhed ikke arbejder hen imod nogle klare og realistiske mål. Og til dem, som det vækker bekymring hos, skal jeg hilse og sige, at vi omsætter for millioner og tjener fint med penge på bundlinjen.

Men det er jeg altså ikke, og jeg vil faktisk gå så langt som til at anbefale andre også at overveje deres målsætning og målrettethed her i livet. For jeg forstår godt meningen og målet (apropos) med det, men spørgsmålet er, om vores hjerne og liv nu også fungerer sådan?

Nu har jeg det princip, at jeg ikke vil tvinge mine holdninger ned over andre, men lad mig forklare, hvorfor mange succesfulde mennesker har succes med ikke at sætte mål. Det kan lyde som et udtryk for dovenskab eller ligegyldighed, men det er bestemt ikke tilfældet. Prøv blot at se de tusindvis af artikler, der bliver skrevet hvert år, ikke mindst ved nytårstid, omkring at sætte mål her i livet, og du vil forstå, at vi, der ikke sætter mål, nærmere tilhører fåtallet end flertallet.

Måske har du hørt om et berømt studie fra Yale Business School tilbage i 1953, hvor kun 3 procent af de studerende havde skrevet deres mål ned, imens de resterende 97 procent ikke havde gjort det. Tyve år senere havde de 3 procent en samlet formue, der oversteg de resterende 97 procents. Imponerende, ikke?

Det eneste problem med dette studie er, at det aldrig har fundet sted. Selvom coaches som Anthony Robbins og andre elsker at gengive det i deres bøger og seminarer, så har selv Yale afkræftet det som en ren myte.

Jeg har aldrig taget et job, fordi det vil gavne min fremtidige karriere

Derimod ser vi andre spændende modbevægelser i forhold til hele målsætningsfilosofien. Forbes Magazine gengiver i denne spændende artikel omfattende forskning på området, mens Google som organisation har opgivet alt om årlige målsætninger med undtagelse af dem, der påkræves af SEC.

Googles argument for ikke at sætte mål er, at det mindsker deres agilitet. Google stiller det simple spørgsmål, at eftersom verden er så kompleks, og der er så mange faktorer, som de ikke kan tage højde for, hvorfor så overhovedet opstille såkaldt realistiske mål?

Ét problem, jeg selv kender i forhold til at sætte mål og være målrettet, er, at det nemt kan føre til snæversyn og total commitment til ét bestemt mål. Det kan nemt gøre mig blind for andre ting samt afføde en rigid tilgang, når jeg møder forandringer i markedet eller omgivelserne.

Tager vi helt konkrete og målbare mål såsom at gennemføre et maratonløb på en bestemt tid, så definerer man samtidig med målet ironisk nok også sin egen begrænsning. Hvis målet er at gennemføre løbet på 3 timer, så tilrettelægger man sine træningspas og løbende formkurve efter at kunne nå dette mål.

Når man så endelig når målet, så klapper man sig selv på skulderen og fejrer det. En succes, ikke sandt?

Hvad nu hvis man frem for dette mål i stedet havde haft en generel tilgang til livet og hverdagen, hvor man hele tiden ønsker at udvikle og forbedre sig? Den kommer så naturligt til udtryk igennem et træningsprogram, hvor man styrker muskler, kondi etc.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hver uge fokuserer man på denne tilgang til livet, og pludselig gennemfører man løbet på under 3 timer, men man fortsætter, for man er ikke drevet af noget mål, men af glæden og lysten til at skabe og forbedre.

Man er ét med processen og oplevelsen. Ét med livet.

På japansk har man et ord, der hedder kaizen. Det betyder, oversat til dansk, ’løbende forbedringer’ (kai = forandringer, zen = gode). Kaizen udelukker ikke mål og målrettethed, men fokuserer i stedet på processerne. Derfor er mit budskab heller ikke det, at det at sætte mål i livet er en skidt ting. Hverken som individ eller som organisation.

Min pointe er nærmere den, at vi opdager vigtigheden af kulturen – eksempelvis inden for innovation – og ikke kun fortaber os i langsigtede mål og strategier. Det er stærkt at have en vision at aspirere efter, men husk Peter Druckers vigtige ord om, at kultur spiser strategi til morgenmad.

Tag derfor et stort glas kaizen til at skylle målrettetheden ned med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce