Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tidligere ambassadør og generalkonsul: Folkets oprør mod teknologien vil forhindre økonomisk vækst og videnskabelige fremskridt

Den teknologiske udvikling går hurtigt, men begejstringen vil måske snart stå for fald.

Debatindlæg

Så længe teknologi har eksisteret, har der været kritiske røster fremme om dens konsekvenser for mennesker, beskæftigelse og samfund. Den mest kendte antiteknologibevægelse var ludditterne – den gruppe vævere, som i starten af 19. århundrede bekæmpede indførelse af sy- og vævemaskiner ved at smadre dem.

Også i nyere tid har der været protester mod teknologi, som f.eks. britiske fagforeningers modstand mod førerløse tog.

Men disse neoluddittiske røster er hidtil blevet overdøvet af den enorme teknologibegejstring, som også bedstemødre føler, når de på deres iPad gratis kan Skype-billedkommunikere med deres børnebørn på tværs af kontinenter.

Den teknologiske udvikling går i disse år hurtigere og hurtigere. En række teknologier udvikler sig eksponentielt, og vi har nået den stejle del af kurven. Visse funktioner og jobs, som teknologieksperter for blot få år siden vurderede aldrig kunne erstattes af maskiner, ser nu ud til at kunne blive det inden for 10 år. Det gælder bl.a. bil- og lastbilchauffører, advokater og læger. Mindre overraskende, men med endnu større konsekvenser er de millioner af jobs i industrien, som vil blive erstattet med robotter.

Analyser fra McKinsey og Oxford University viser, at op imod halvdelen af alle jobs ville kunne blive automatiseret inden for de kommende årtier.

Om dette så betyder massearbejdsløshed eller ej vil afhænge af, hvor mange nye jobs der bliver skabt. Når man taler om antal jobs, der forsvinder, og antal jobs, der bliver skabt, er der tale om aggregerede størrelser, som viser, at det samlede regnestykke for samfundsøkonomien ofte er positivt.

Men ligesom med globaliseringen betyder det ikke, at det er positivt for den enkelte. Sagt forsimplet er det det mindretal, som har kapital placeret i aktiver, der scorer gevinsterne, mens det store flertal af lønmodtagere føler sig som tabere.

Gavner det ikke flertallet i samfundet, er der et politisk marked for at være imod

Retorikken fra både venstre- og højrefløjspolitikere har været, at det er frihandelsaftaler og globaliseringen, der gør, at amerikanske arbejdere har mistet deres jobs. Men en række analyser, herunder en nyligt publiceret fra Ball State University, viser, at frihandel kun tegner sig for 13 procent af jobtabene fra 2000 til 2010, mens indførelse af teknologi tegner sig for 85 procent.

Så det er i virkeligheden teknologien, man burde skælde ud på, snarere end Obama, Mexico og Kina.

Men når antiteknologibevægelsen hidtil har været så svag og ineffektiv, hvorfor skulle det så ændre sig i de kommende år?

Det skyldes kort fortalt to ting: eksponentialitet og en ny politisk virkelighed.

Forandringerne i samfundet har været store i de seneste årtier, men der har været tale om en gradvis udvikling snarere end kvantespring.

Forudsigelserne om, at halvdelen af alle jobs forsvinder på kort tid, er en ny dramatisk virkelighed. Det samme er, at folket så at sige tager magten tilbage fra eliten og tager et opgør med det nødvendiges politik: Fordi noget er muligt, er det så nødvendigt? Gavner det flertallet i samfundet? Hvis ikke, er der et politisk marked for at være imod.

Det gælder også teknologi. Og at man med det ene eller andet argument reelt kan lovgive imod ny teknologi, som skader gamle arbejdspladser – uanset at det måske skaber nye – er der allerede eksempler på.

Senest har Danmark indført en ny taxalov, som reelt giver dødsstødet til appen Uber. Næste skridt kan være forbud mod visse former for kunstig intelligens eller påbud om, at robotter skal ledsages af menneskelig arbejdskraft.

Der vil være mange måder at begrænse teknologiens reduktion af arbejdspladser på, når først folket tager magten på dette punkt. Dermed vil samfundet gå glip af effektiviseringsgevinster, forbedret konkurrenceevne, økonomisk vækst og videnskabelige fremskridt.

Men på kort sigt vil oplevelsen være, at det nuværende arbejdsmarked fastholdes. Og det er der stemmer i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce