Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)
Foto: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

Byrådskandidat: Jeg betaler med smil min topskat

Jeg betragter det som et personligt succeskriterie at blive topskatteyder. Nu kan jeg endelig betale tilbage til alle de borgere, som har finansieret den velfærd, jeg selv har nydt godt af.

Debatindlæg

Så er det atter tid til den årlige ekstrabetaling til eller udbetaling fra Skat, og for de fleste af os lønmodtagere, som ikke evner eller orker at spekulere i at optimere deres skattebetaling, kan det virke næsten vilkårligt, om der kommer lidt penge ind på kontoen, eller om det ender med et krav om indbetaling af restskat.

På debatsiderne giver det årlige danske skatteritual anledning til endnu en diskussion om skattesats, topskat, lighed og retfærdighed, og navnlig blandt de højtlønnede fornemmer man en vis klynken over den høje skatteprocent.

Der er sjovt nok ingen, der forfægter det synspunkt, at de er stolte af at betale topskat. Det undrer mig.

Som lysebrun mand med en fortid i Vestegnens betonbyggeri er jeg taknemmelig for det skattefinansierede uddannelsessystem, som har muliggjort min gratis uddannelse, inklusive udlandsophold, samt mit skattefinansierede underhold i studietiden (SU) og dermed skabt forudsætningen for min efterfølgende karriere.

Uden den betalingsvillighed fra vidt fremmede mennesker havde den lille snotnæsede lysebrune Albertslund-dreng med uldet hår og lapper på knæene næppe kunnet vokse op til at blive en topskattebetalende samfundsstøtte.

Der må være masser af andre mennesker derude, som kan takke et generøst velfærdssamfund for en stor del af deres succes. Hvor er de henne i debatten?

Jeg har på fornemmelsen, at det nok er temmelig udansk at stå frem og erklære sin begejstring for et fænomen som topskat, men jeg er stolt af at betale topskat.

Jeg ser det som en måde at betale tilbage til alle de borgere på, som har finansieret den velfærd, som jeg selv og mine børn har nydt – og fortsat nyder – godt af.

Derudover vidner topskattebetalingen også om en vis erhvervsmæssig succes, og her er jeg ikke i tvivl om, at jeg er på direkte kollisionskurs med den danske folkesjæl og jantelov, når jeg åbent erklærer, at jeg betragter det som et personligt succeskriterie at blive topskatteyder. Topskat er ikke noget at tude over.

Eller som den danske nationalpoet, Jeppe Aakjær, så rammende skrev i den sang, som Carl Nielsen satte melodi på: Jeg bærer med smil min byrde, jeg drager med sang mit læs.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce