Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Socialdemokratisk skatterabat vil skævvride forskningen

S-forslag betyder, at private virksomheder suverænt kan bestemme, hvilken form for forskning der skal begunstiges. Hvad får samfundet ud af det?

Debatindlæg

Socialdemokratiet præsenterede i søndags et vækstudspil med 11 initiativer. I alt er der initiativer for 3 milliarder kroner, hvilket der ifølge Socialdemokratiet er råd til i partiets bud på en økonomisk 2025-plan.

Blandt Socialdemokratiets 11 bud på at få gang i væksten er især nedenstående forslag om skatterabat for investering i forskning interessant.

Dels fordi det beslaglægger halvdelen af de midler, som Mette Frederiksen samlet vil anvende på at fremme væksten.

Dels fordi det yderligere skævvrider forholdet mellem på den ene side fri forskning og på den anden side forskning, der er finansieret og styret af private virksomheder og statslige myndigheder.

Den fri forskning får trangere og trangere kår på grund af færre midler, der uddeles af Det Frie Forskningsråd

Socialdemokratiets første forslag i vækstudspillet lyder således: Skattefradraget til virksomheder for forskning og udvikling øges fra 100 procent til 130 procent. Den ekstra skatterabat, som skal indføres over de kommende år, vil koste statskassen 1,5 milliarder kroner om året, hvilket er halvdelen af de midler, som Mette Frederiksen foreslår anvendt på vækstfremmende initiativer.

Det er samtidig et beløb, der er mere end 50 procent større end det beløb, som Det Frie Forskningsråd råder over til fri forskning, dvs. forskning, som hverken er styret af statens, organisationers eller private virksomheders interesser.

Der kan bestemt være en pointe i at øge investeringerne i både vækst og i forskning. Men det er vanskeligt at se, hvorfor det skulle være i Socialdemokratiets eller den danske befolknings interesse, at det er private virksomheder, der suverænt skal bestemme, hvilken form for forskning der skal begunstiges gennem denne skatterabat til private virksomheder, der investerer i forskning.

På samme måde er det svært at se, at det kan være i Socialdemokratiets interesse at lade det være fuldstændig op til de private virksomheder at bestemme, hvilke former for vækst der skal fremmes. Der er ingen garanti for, at hverken forskningen eller væksten er samfundsgavnlig.

Private virksomheder investerer først og fremmest i, hvad der er profitgivende – også når det gælder forskning. Det kan f.eks. betyde fremme af medicinalvirksomheders forskning i nye piller frem for forskning i sundhedsfremme via bedre adgang til idrætsfaciliteter eller fremme af forskning i nødtørftigt at formindske forureningen fra teknologier, som ud fra et samfundsmæssigt synspunkt burde udfases.

I den mere bizarre ende kunne man forestille sig, at Danske Bank med de større skattefradrag nu ville kunne investere i forskning i den mest effektive form for damage control, når pressen afdækker bankens ulovligheder med hensyn til f.eks. hvidvaskning af penge.

Socialdemokratiets forslag om endnu større skatterabat til virksomheder, der investerer i forskning, bidrager til en ødelæggende skævvridning af forholdet mellem den frie forskning og den af private virksomheder styrede forskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skævvridningen sættes i skarpt relief af, at en stor og stigende del af de offentlige forskningsbudgetter i forvejen går til forskning og innovation rettet mod private virksomheder. Universiteterne har i mange år brugt af deres basismidler, som ellers skulle være frie midler, til projekter i samarbejde med private virksomheder.

Landbrugets promilleafgiftsfonde uddeler offentlige forskningspenge til landbrugets interesseorganisationer. Et eksempel er den skandaleramte CBS-rapport, der er udført for offentlige midler på bestilling af Bæredygtigt Landbrug. Rapporten måtte trækkes tilbage efter offentlig kritik, som til sidst førte til, at CBS ikke kunne stå inde for rapporten.

Samtidig er Det Frie Forskningsråds samlede budget faldet med cirka 37 procent fra 2010 til 2016. Rådets andel af det samlede offentlige forskningsbudget er faldet fra 7,3 procent til 4,5 procent i samme periode.

Den fri forskning får trangere og trangere kår på grund af færre midler, der uddeles af Det Frie Forskningsråd, men også fordi den frie forskningstid på universiteterne, de såkaldte basismidler, i stadig større omfang anvendes til at medfinansiere forskningsprojekter, som private virksomheder har taget initiativ til og udvalgt. Samfundet har brug for mere forskning, men først og fremmest mere fri forskning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce