»Hvordan bliver vi som nation klogere på at eliminere de farer, som konventionel svineproduktion udgør for mennesker og miljøet?«, spørger Henrik Marstal i dagens indlæg. (Arkivfoto)
Foto: Jacob Ehrbahn

»Hvordan bliver vi som nation klogere på at eliminere de farer, som konventionel svineproduktion udgør for mennesker og miljøet?«, spørger Henrik Marstal i dagens indlæg. (Arkivfoto)

Jeg måtte melde afbud, da jeg forstod, hvilken risiko der var forbundet med at besøge en svinestald

Det er skræmmende, at man er nødt til at takke nej til et besøg på en konventionel svinefarm, fordi faren for at smitte andre med husdyr-MRSA er så stor.

Debatindlæg

Der er ikke nødvendigvis noget forkert i at spise kød. Men der er noget forkert i at være kynisk overfor dyrs levevilkår. Og der er noget forkert i at give dem rammer for deres liv, som absolut intet har med deres naturlige tilbøjeligheder at gøre.

For det påvirker ikke blot dyrene selv, men også vores syn på liv generelt. Ved at udvise kynisme over for de svageste væsener omkring os – de dyr, der ikke selv er i stand til at sige fra – skaber vi nemlig grobund for en ligegyldighed over for alt levende, som fratager os muligheden for at se os selv som integreret del af det økologiske system, verden udgøres af.

Derfor er vi nødt til at anerkende og respektere dyr som levende væsener i deres egen ret snarere end blot at se dem som produktionsenheder, hvis værdi udelukkende afhænger af, hvor mange kilo spiseligt kød de hver især kan levere. Men der er desværre lang vej endnu. Meget lang vej.

Det var på den baggrund, at jeg i et indlæg her i avisen for to måneder siden tillod mig at betegne den kommercielle kødproduktion i blandt andet svineindustrien som udtryk for en gigantisk kollektiv fortrængning.

For når undersøgelser viser, at grisene i de konventionelle (dvs. ikke-økologiske) landbrug i strid med dansk lovgivning bliver både halekuperet og kastreret, uden at myndighederne reagerer, er det et eksempel på, hvor meget branchen selv lukrerer på denne fortrængning.

Indlægget førte til et svar her i avisen fra Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter. Han fandt min kritik forfejlet og inviterede mig derfor til at se sit konventionelle landbrug beliggende mellem Løgstør og Aars, sådan at jeg ved selvsyn kunne konstatere, at grisene her levede under såkaldt ordnede forhold. Jeg tog imod invitationen og skulle have været deroppe i fredags.

Men jeg måtte melde afbud, da det i sit fulde omfang stod klart for mig, hvilken risiko der var forbundet med besøget. For efter al sandsynlighed ville jeg vende tilbage med MRSA-svinebakterier i den øverste del af åndedrætssystemet og svælget. Selvom det måske ikke ville få konsekvenser for mig selv, kunne det få det for mine omgivelser i de efterfølgende døgn.

Og da jeg for tiden på forskellig vis er sammen med små børn og gravide kvinder – to af de grupper som især er sårbare i den forbindelse – havde jeg intet andet valg end at sige pænt nej tak.

Jeg var ganske enkelt ikke villig til at løbe risikoen for at smitte andre. Måske jeg også var lidt forundret over, at Henrik Mortensen ikke på forhånd havde informeret mig om denne risiko: Den måtte jeg selv researche mig frem til.

Tænk, at det ikke længere er muligt at gå ind i en svinestald uden at risikere sit og andres helbred! Det er både skræmmende og uansvarligt

Smittefaren ved at gå ind i en svinestald er reel: En screening fra Fødevarestyrelsen i februar viste, at der findes MRSA i hele 88 procent af de konventionelle svinebesætninger. Og en artikel fra DR's hjemmeside i januar dokumenterede 1256 smittede personer i 2016.

Disse omstændigheder bør få alle alarmklokker til at ringe hos forbrugerne, politikerne, myndighederne og branchen selv: Tænk, at det ikke længere er muligt at gå ind i en svinestald uden at risikere sit og andres helbred! Det er både skræmmende og uansvarligt, og det er et skoleeksempel i dagens Danmark på, at hensynet til økonomi står over hensynet til etik.

Selvom langt de fleste besøgende ikke risikerer alvorlige følger af smitten, er ansatte i svinestaldene og deres familier formodentlig permanente bærere af disse bakterier. Og som Berlingske slog fast i en artikel i marts, kan disse bakterier ikke blot give sår, bylder og betændelse og i værste fald være dødelige, men de kan altså også være farlige for ens omgivelser.

Ifølge en artikel i Ingeniøren fra januar 2014 viser amerikansk forskning endda, at naboer til intensiv svineproduktion har fordoblet risiko for at blive smittet med MRSA. Hertil kommer andre mulige smittespredere i form af ventilationsluft fra staldene samt den gylle, som spredes fra svinestaldene ud på markerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lone Vitus, økologisk landmand og forfatter til debatbogen 'Mad vs. fødevarer' fra 2014, skrev fredag på sin blog 'Beretning fra et autentisk landbrug' netop om gyllespredningen:

»Med den ukontrollable smittespredning af svine-MRSA-bakterier via fordeling af gylle over store dele af landet samt fra svin til ansatte i staldene, til de ansattes familier, til familiernes børnehaver, skoler og arbejdspladser og med hospitaler som yderligere infektionsplatforme, er dansk svineproduktion og forvaltningen heraf blevet et folkeligt anliggende. Det vedrører os alle.«

Ja, det gør det, og derfor havde Lone Vitus erklæret sig parat til at tage med mig til Henrik Mortensens svinefarm, vel vidende at hun derved løb en kalkuleret sundhedsmæssig risiko. Hun fandt det værd at løbe den risiko på grund af vigtigheden af det kritiske fokus på området.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har dog fokus på problemet, og en MRSA-ekspertgruppe blev i 2014 etableret for at give anbefalinger til, hvordan smitten kan undgå at sprede sig til mennesker.

Men alligevel: Hvorfor har politikere og myndigheder ikke langt mere radikalt kritisk fokus på MRSA-smitten og den potentielle samfundsfare, den udgør? Hvorfor sætter de sig ikke som mål at gøre svineproduktionen MRSA-fri? Måske fordi branchen har fire gode kort på hånden:

  1. Den har haft held til at udbrede opfattelsen af svinekød som en helt uundværlig spise, og derfor har de færreste danskere interesse i en situation, der kan betyde mangel på billig leverpostej og bacon i kølediskene og hos fast food-butikkerne.
  2. Det har indtil videre kun haft begrænsede sundhedsmæssige konsekvenser, at svinekød er MRSA-befængt. Først hvis regulære skandaler med gylle eller nye dødsfald opstår, vil det være nødvendigt at ændre på tingene.
  3. Netop svinekød har elementer af national stolthed knyttet til sig – og det kalder på ærefrygt, at dansk bacon historisk set har begejstret forbrugere i det store udland.
  4. Økonomisk set lukrerer det danske samfund på de mange interesser, som er involveret: Den kemiske industri, den farmaceutiske industri, dyrlægestanden foruden den gevinst og prestige, det indlysende giver at være verdens tiendestørste eksportnation på området.

Men Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforenings toneangivende rapport 'Sådan ligger landet – tal om landbruget 2016' fra februar beskrev husdyr-MRSA som et stigende samfundsproblem, ligesom den problematiserede det øgede antibiotika- og zinkforbrug i mange svinehold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, konkluderede lakonisk: »Det er på tide at finde nye veje, der kan løfte både landbrug, natur og dyrevelfærd.«

Ja, det er i høj grad på tide. Men hvordan bliver vi som nation klogere på at eliminere de farer, som konventionel svineproduktion udgør for mennesker og miljøet? Hvordan kan vi påvirke industrien og dens leverandører til at ændre selvopfattelse? Og hvordan får vi omsorg for dyrene tilbage som en grundværdi i industrien?

Det er noget af det, jeg for tiden grubler ikke så lidt over. Alle er hermed inviteret med i debatten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce