Tegning. Mette Dreyer (arkiv)

Tegning. Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lærer: Hjælp mine elever med regler, der holder dem fra mobilen

Lærere har altid skulle kæmpe for at holde elevernes fokus, men mod mobiltelefonerne kæmper vi en kamp, vi ikke kan vinde.

Debatindlæg

Du er 14 år og du sidder i din klasse. Det er 25 minutter siden klokken ringede ind til dansktimen. Siden da er du blevet bedt om at finde din plads, du har lyttet til læreren, som har fortalt dig, at I skal læse en novelle i dag, og at I bagefter skal arbejde sammen to og to om en analyse af novellen.


Du har fået udleveret novellen og har noteret dig, at den er skrevet af Helle Helle. Hende kender du godt. Du ved godt, at hun er god til at skrive noveller, og at I altid har rigtig meget at snakke om, når I har læst en af dem. Men du synes faktisk, at hun er lidt kedelig. Der sker ikke så meget i de noveller. Man skal regne det hele ud. Du kan faktisk bedre lide at læse noget af Kim Fups Åkeson - han er dæleme sjov.

Alligevel begynder du at læse. Du keder dig. Det er svært at forstå novellen, og du bliver nødt til at læse det samme afsnit flere gange.

Før mobiltelefonernes tid var der selvfølgelig andre ting, der forstyrrede eleverne, men de var lettere at kalde tilbage til undervisningen igen


Det begynder at klø i fingrene, og du kan mærke mobilen, næsten som et stykke jern, i lommen.
Selvom du har slået både lyd og vibration fra, kredser dine tanker nu næsten konstant omkring mobilen. Tænk hvis der er nogen, der har liket dit billede, eller hvad nu hvis Maria med de store brune øjne har sendt dig en snap? Maria. Hun dufter godt. Du ryster på hovedet, som for at ryste tankerne på plads. Hvad var det nu, du havde læst? Forfra igen.

Det er næsten uudholdeligt. Nej, nu bliver du altså nødt til at tjekke. Mobilen brænder i lommen. Det må betyde, at der er kommet en Snap, må det ikke?
Halfdan tager mobilen op af lommen, og fra det øjeblik er han tabt. Der var både kommet en Snap og tre notifikationer på Facebook, samt én fra det spil han godt kan lide at spille - hans bueskytter er færdige og klar til kamp.
Elever er til alle tider blevet afledt af både det ene og det andet. Lærere har altid skulle kæmpe for at holde elevernes fokus - især når de rammer puberteten. Det er med i jobbeskrivelsen, men mod mobiltelefonerne kæmper vi en kamp, vi ikke kan vinde. Den er smækhamrende fuld af farverige distraktioner.

Både virksomhederne bag de sociale medier, samt spiludbyderne ved præcist, hvad der tricker os. De ved præcis, hvordan de skal fastholde os og få os til at tjekke deres apps og sider så ofte som muligt. Vores belønningscenter i hjernen ligner jo et festfyrværkeri, når vi hiver mobilen frem og spiller eller tjekker sociale medier.



Før mobiltelefonernes tid var der selvfølgelig andre ting, der forstyrrede eleverne, men de var lettere at kalde tilbage til undervisningen igen. Sad en elev og stirrede ud af vinduet, så kunne jeg forholdsvist let genne hende tilbage til opgaverne. Med mobiltelefonerne er det anderledes. De ligger som en konstant påmindelse i elevernes baghoveder. Når de først er fremme, kræver det endeløse diskussioner med dem, for at få dem til at pakke dem væk eller ligefrem aflevere dem til mig.

Derfor vil jeg, som til dagligt oplever elevernes koncentrationsbesvær i forbindelse med mobiltelefonerne, opfordre alle skoler til at udarbejde en restriktiv politik på området. Nogen mener, at vi i stedet skal lære eleverne at styre det selv, men det er en uoverskuelig opgave at stille eleverne - hvis vi skal være helt ærlige, hvor mange voksne mestrer så denne evne?
Langt de fleste elever vil fejle på forhånd. Hvordan kan vi være bekendt at kræve af eleverne, at de skal kunne klare denne opgave?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce