Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

At social­demokraterne har valgt 'den kreative klasse' som det ultimative fjendebillede, tyder på, at de gerne vil gå i takt med Dansk Folkeparti

'Den kreative klasse' får skylden for meget i Kaare Dybvads nye bog. Man skulle nærmest tro, at det var dem, der i sin tid solgte DONG, indførte endeløs registrering i den offentlige sektor, gav skattelettelser, afskaffede PSO'en mm., skriver Elbæk i et forsvar.

Debatindlæg

»'Den kreative klasse' skaber større social ulighed, ødelægger vores eksportindustri, efterlader tusindvis af unge uden jobmuligheder og centraliserer og akademiserer den offentlige sektor«.

Sådan lyder 'analysen' fra det yngre socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad i en ny bog med titlen 'De lærdes tyranni'.

Prøv lige at tage det ind. Tyg lidt på, hvad det betyder. Og hvem det frikender, hvis det alt sammen er den kreative klasses skyld? Det er så voldsomme udsagn, synes jeg, at de kalder på et svar. Særligt når Alternativet i bogen specifikt fremhæves som et eksempel på den løst definerede 'kreative klasse'.

Tager man bogens konklusioner for pålydende, skulle man tro, at Alternativet som 'den kreative klasses' mest fuldkomne repræsentant har haft regeringsansvaret i Danmark i årtier. Man skulle tro, at det var Alternativet, der har indført kontanthjælpsloftet (og ikke vil love at afskaffe det) og har halveret dagpengeperioden.

Man skulle tro, at det var Alternativet, der har gennemført tvang og kontrol og endeløs registrering i den offentlige sektor. Man skulle tro, at det er Alternativet, der har solgt DONG eller ladet de mest udsatte betale for skattelettelser til erhvervslivet.

Man skulle tro, at det var Alternativet, der spændte ben for en af vores største eksportsuccesser (der skaber titusindvis af grønne job i hele landet) ved at skabe tvivl om den grønne omstilling, da man afskaffede PSO’en eller vedtog Nordsøaftalen.

Man skulle tro, at det var Alternativet, der har knuselsket konkurrencestaten, er gået reform-amok og har gennemtvunget nationale tests i folkeskolen i en hidtil uset ensretning af landets ungdom – og fremtid.

Dertil er svaret jo det åbenlyse: Det var det ikke.

Alternativet har slet ikke haft mulighed for at gøre så meget skidt i vores stadig korte eksistens. Nå, men hvad så med resten af 'den kreative klasse', hvem end det så er? Alt efter temperament er de nedslående eller opløftende realiteter, at 'den kreative klasse', hvis man overhovedet køber den konstruktion, slet ikke har magt i det omfang. Det er dokumenteret vidt og bredt i diverse magtudredninger og analyser.

Det er på lange, lange stræk toppen af erhvervslivet og den rigeste ene procent, der former udviklingen af vores samfund, selvom den måske nok er mindre synlig end 'den kreative klasse' i store dele af den offentlige debat.

Man kunne næsten få den tanke, at den rigeste ene procent for en socialdemokrat som Kaare Dybvad måske bare ikke er så interessant et fjendebillede som 'den kreative klasse'?

'Den kreative klasse' og 'de lærdes tyranni' er et langt mere interessant fjendebillede end den rigeste ene procent, hvis man gerne vil gå politisk i takt med Dansk Folkeparti

Man kunne ligefrem få den tanke, at 'den kreative klasse' og 'de lærdes tyranni', som det kaldes i bogen, er et langt mere interessant fjendebillede end den rigeste ene procent, hvis man gerne vil gå politisk i takt med Dansk Folkeparti.

Ja, det er en antagelse. Jeg ved det. Men den bygger på, at det jo ikke er første gang, at socialdemokrater kaster sig ud i små-frådende angreb på Alternativet eller andre påståede medlemmer af den kreative klasse. Så måske er vi bare blevet disse socialdemokraters yndlingsaversion?

Det kan vi nok leve med. Men jeg må simpelthen bare sige, at jeg ikke forstår, hvorfor det nu skal være interessant for nogen (og da slet ikke vores socialdemokratiske kollegaer på Christiansborg) at gå i krig med 'de lærde' eller 'den kreative klasse'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er højtuddannede eller kreativitet nu virkelig et problem? Ville Socialdemokratiet foretrække, at færre gjorde sig så kloge, som de kan blive, eller at vi hver især lagde bånd på vores kreativitet? Det kan jeg næsten ikke tro.

For mig er uddannelse social mobilitet. Det er en vej til at bryde den negative sociale arv. Uanset hvad man så uddanner sig til – om man bliver tømrer eller litteraturhistoriker. For mig er kreativitet første skridt mod nytænkning og udvikling, så vi tør give os i kast med at forny, forandre og forbedre i stedet for at stille os tilfredse med blot at bevare.

Det er grundpillerne i Alternativets uddannelsespolitik, som sigter mod at skabe livslang nysgerrighed og give os hver især mulighed for at udfolde lige præcis vores livstalent på bedst mulig måde. Uden uddannelsessnobberi, konkurrencestat og nationale tests. Med frihed til mangfoldighed, bred almen dannelse og respekt og faglig stolthed uanset branche eller uddannelse.

Det er ikke populært at tilhøre eliten i disse år. Populært er det til gengæld at give eliten skylden for alt muligt. For Trump. For Brexit. For indvandring.

Jeg vil dog gerne bruge denne lejlighed til at rose de, der excellerer på allerhøjeste niveau og dermed tilhører en eller anden form for elite. Vi har brug for blændende dygtige mennesker. Forskere. Jurister. Økonomer. Intellektuelle. Kunstnere. Musikere.

Men lige så vigtigt: Knaldhamrende dygtige håndværkere, teknikere, sygeplejersker, pædagoger, lærere, landmænd eller gartnere. Mennesker, der kan inspirere og flytte forestillinger, tænke nye og store tanker, skabe og rykke debatter, tale magten imod.

Vi har brug for eliten. Det gælder eliten på alle niveauer i vores samfund. Vi skal værdsætte og hylde alle, der gør sig særligt umage med deres arbejde eller deres virke. Uanset hvad de så beskæftiger sig med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har det meget dårligt med snobberi. Både snobberi opad som nedad. Begge dele er gift for en værdig demokratisk samtale. Derfor fatter jeg oprigtigt ikke, hvad Kaare Dybvad og ligesindede i den socialdemokratiske folketingsgruppe har gang i. Udover pt. at snobbe nedad.

Men hvis jeg læser Kaare Dybvads bog med de absolut mest positive og konstruktive briller, kunne det være et oplæg til en reel diskussion om, hvordan vi sammen udvikler et langt mere motiverende uddannelsessystem. Et uddannelsessystem, der værdsætter håndens kundskab lige så meget som hovedets.

Den diskussion vil vi meget, meget gerne tage med vores kollegaer i Socialdemokratiet. Men vi i Alternativet accepterer ikke endnu engang at være fjendebillede eller skydeskive for de her socialdemokrater. Det er for uværdigt. Ikke for os. Men for de pågældende socialdemokrater. Og dermed for Socialdemokratiet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce