Foto: Anand Channi/AP
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Professor: Danmark har en stor gæld til verden, og nu skal den betales

Danmark har skrevet under på FN's 17 bæredygtighedsmål, og de handler ikke bare om u-landene. De vedrører Danmark i langt højere grad, end politikerne har forstået.

Debatindlæg

Vi har aldrig hørt statsministeren sige noget positivt om verdensmålene. Tvært imod har han sagt, at disse mål stort set kun vedrører ulandene. Det ytrede Lars Løkke Rasmussen (V) den dag, hvor han i New York underskrev erklæringen om de 17 bæredygtighedsmål.

Det gør kun udtalelsen mere bemærkelsesværdig, at det efterhånden er alment accepteret, at verdensmålene er den vigtigste dagsorden for hele verden nu og i mange år frem, og en dagsorden, der kun bliver virkeliggjort, såfremt de rige lande arbejder loyalt for deres realisering. Det ser ud til, at Sverige vil gøre dette stykke arbejde. Danmark halter efter.

Vores land er en lille, åben, fleksibel og sårbar økonomi. Som sådan er Danmark nok et af de lande i verden, der har den største både umiddelbare og langsigtede interesse i, at der skabes opmærksomhed og handlinger vedrørende FN’s 17 bæredygtighedsmål, dels i Danmark og dels i andre lande.

Det siger jeg, samtidig med at jeg understreger, at verdensmålene handler om noget højere, nemlig om at udvikle en bedre og mere retfærdig verden for mange hundrede millioner mennesker, og om at forebygge – eventuelt undgå – fremtidige katastrofer på forskellige, meget specifikke områder som f.eks. klima, forurening og flygtninge.

Skal man være ærlig og direkte, så fortjener regeringens plan ikke betegnelsen plan

Sagt i korthed: Målene handler både om visionsledelse og om kriseledelse. Og begge disse typer af indsatser handler også om penge. Om tusindvis af milliarder kroner. Endnu mere konkret: Hvordan sikrer man rent drikkevand og sanitet til alle mennesker i verden? Hvordan sikrer man, at mere og mere byudvikling sker bæredygtigt? Hvordan sikres der sund mad og nødvendig medicin til alle mennesker?

Det handler ikke om Danmark. Det handler om alle mennesker i alle lande. Det handler om uddannelse, bæredygtig produktion og forbrug, om klimaet, verdenshavene, biodiversitet. Det handler om en holdbar global udvikling, og derfor er og bliver det kompliceret.

17 er mange mål, ja, men ikke, hvis man betænker, at det reelt handler om en global strategi for bæredygtig udvikling. Man kan sige, at verdensmålene er FN’s måde at definere bæredygtighed på.

Målene er ikke bare hensigtserklæringer. De 193 lande, der skrev under på målene 25. september 2015, har forpligtet sig til at arbejde for målenes realisering, forpligtet sig til at offentliggøre planer for deres arbejde og til at rapportere til FN om tiltag og fremskridt.

Det må siges tydeligt og klart: Verden kan og bør forbedres. Det er uden for diskussion, at alt for mange mennesker lever – uanset hvordan vi definerer og afgrænser – et ringe, uværdigt og fattigt liv. Som et rigt land har vi et medansvar for at nedbringe det antal. Verdens regeringer skal handle – og vi har alle midlerne.

Samtidig står det klart, at verden med hastige skridt er på vej mod meget alvorlige begivenheder og tilstande. Forskere verden over taler om katastrofer og benytter også udtrykket udslettelse. Verdens regeringer skal handle – og det skal verdens virksomheder, byråd, civilsamfundsorganisationer, skoler og universiteter også. Jeg er ikke i tvivl: Verden står i en meget alvorlig situation, men også i en situation, hvor hurtige og betydelige forbedringer er mulige. Begge dele, det positive og det negative, skal siges igen og igen, og lederskabet skal tages af den danske regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er de ledende politikere, der bør være de mest klare fortalere for disse mål og sørge for, at de bliver tydeliggjort og diskuteret.

Den store acceleration op gennem sidste halvdel af 1900-tallet gav mange millioner mennesker en ufattelig høj materiel levestandard, men den påførte også kloden og mennesker ufattelige lidelser, ødelæggelser og sygdomme. Vi ved, at kloden er på vej ind i en ny geologisk epoke, den såkaldt antropocæne epoke. Det er en socialt, økonomisk, geopolitisk og ledelsesmæssigt ny epoke, som vi kun kommer helskindet igennem, hvis vi begynder at tænke og agere anderledes, end vi har gjort i de foregående mange år. Udviklingen indebærer, at vi må erkende, at vi ikke kan lede verden eller løse verdens problemer med den økonomi-, ledelses- og løsningstænkning, der har været praktiseret hidtil, og som blot har bidraget til den situation, verden nu befinder sig i. Vi kommer ikke uden om at skulle tænke og handle nyt.

Verdensmålene er nytænkning. Derfor kan man ikke sige, som den danske regering gør det i den nye ’Handlingsplan for FN’s verdensmål’, at Danmark generelt er »i hus med verdensmålene«. Den rigtige og ærlige formulering er: »Ingen er i hus med verdensmålene, før alle er i hus«.

Et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti sagde i en tv-debat for nylig, at »Danmark skal lukke sine grænser og afvise alle flygtninge«, hvorefter han lakonisk føjede til: »Så har vi vores på det tørre«.

Danmark har ikke sit på det tørre, så længe mange millioner mennesker sulter, lider, flygter og dør af alle hånde sygdomme. Skal man være ærlig og direkte, så fortjener regeringens plan ikke betegnelsen plan. En plan er et sæt aktiviteter, som eksempelvis et land eller en virksomhed har besluttet at iværksætte. En plan er ikke løse hensigtserklæringer, utopiske ønsker, håb og lignende værdiladede fraser. En plan er vedtagne, besluttede fremtidige handlinger – og det er ikke, hvad den såkaldt danske plan indeholder.

Den danske plan kommer næsten ikke i nærheden af at erkende, at der overhovedet er noget at tage fat på i Danmark. Den danske plan efterlader det indtryk, som det førnævnte citat viser, nemlig at der ikke er ret meget at komme efter i Danmark – og det er der.

En mere ærlig og kompetent måde at arbejde med verdensmålene på er at udarbejde gab-analyser; det vil sige analyser af, hvor det pågældende land står i forhold til de enkelte mål. Derved får man et tilstræbt reelt indtryk af, hvilke handlinger og initiativer der skal gennemføres i det pågældende land for at komme fuldstændig i mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark skal bidrage til verdensmålenes implementering, dels fordi Danmark (ligesom mange andre industrilande) har en gæld til verden – en gæld, når det handler om den enorme forurening, der allerede har fundet sted, og når det handler om det store ressource- og energiforbrug, der ligeledes har fundet sted med de rige lande som hovedaktører.

Vi skal bidrage til verdensmålenes implementering, fordi danske virksomheder og lønmodtagere herigennem kan tjene mange penge. Verdensmålene kan kun blive til virkelighed, såfremt det er økonomisk fordelagtigt for virksomheder verden over at arbejde for målenes realisering. Der findes ikke andre veje at gå i en verden domineret af en liberal privatøkonomisk markedstænkning, og det første skridt skal tages af ren og skær politisk vilje.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce