Foto: Philip Ytournel (arkiv)
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forfatter uden Facebook: Her er tre væsentlige grunde til, at jeg stadig står uden for sociale medier

Det kan virke håbløst at være facebookmodstander i et facebookbegejstret samfund som det danske, men jeg fortsætter min ensomme kamp.

Debatindlæg

Stort set hele mit netværk er hoppet på facebookvognen. Jeg er en af de få, der ikke er tilmeldt tjenesten. I det hele taget føler jeg mig som hovedpersonen i Cervantes roman Don Quixote, den aldrende ridder og adelsmand, der kæmper en håbløs kamp mod vindmøllerne.

Fordelene ved Facebook og andre sociale medier er ellers åbenlyse. Platformen er lækker og nem at håndtere. Billeder og beskeder sendes af sted i lynfart. Venner, familie og bekendte kan følge med i ens liv midt i en travl hverdag. Gamle kontakter kan genoptages og plejes. Facebook giver nem, overskuelig og gratis adgang til nyheder og informationer for dem, der ikke har råd til at holde avis.

Firmaer og offentlige institutioner arbejder bevidst med de sociale medier i deres reklame- og salgsstrategi, som derfor er blevet en del af dansk erhvervsliv og landets institutioner.

Facebook er som en vildlaks i det åbne hav, der ikke kan indfanges af glubske diktatorer, og mediet bliver brugt aktivt som våben i den politiske debat verden over. Således fremhæver kommunikationsforsker Rasmus Rønnov, at Facebook og de sociale medier giver unge en platform, hvor de kan øve sig i at være engagerede borgere.

Fotoforskeren Mette Sandby tilskriver endda de sociale medier en identitetsskabende værdi, hvor roller afkræftes og bekræftes, og en virtuel dannelsesproces finder sted, der skaber udvikling og vækst i det virkelige liv.

come on, gamle mand, vær nu ikke så altmodisch.

Når mennesket ikke er fysisk til stede i kommunikations- processen, opstår forråelsen, og dialogen bliver grænseoverskridende

Trods de åbenlyse fordele består tre væsentlige ulemper, som jeg forbinder med Facebook og de sociale medier: fremmedstyring, forråelse og stresssamfund. Disse indsigelser er mine tre urokkelige klipper i et åbent og oprørt hav af facebookbegejstring. I det følgende vil jeg gennemgå dem én for én.

Jeg opfatter Facebook og de sociale medier som en ultimativ fremmedstyring, hvor systemet, arbejdsgivere og kapitalkræfterne får adgang til private oplysninger. Medier som Facebook er trods alt hverken filantropiske, kulturelle eller sociale størrelser. De er forretninger, der skal tjene penge som en grillbar, der hver dag langer pølser over disken.

Betegnelsen ’sociale medier’ er desuden misvisende og falsk varedeklaration. Fællesskabsbegrebet (latin: societas) er langt hen ad vejen en immateriel og idealistisk størrelse i den europæiske kulturhistorie. Grundtvigs definition rummer f.eks. en dybtfølt, kristen livsopfattelse, hvor den ligeværdige dialog og det levende ord er i centrum. Hos ham er der højt til loftet: ’Frihed for Loke såvel som for Tor’.

Psykologen Erich Fromm skelner mellem to grundlæggende menneskelige livsformer, som er uforenelige. Han omfatter ægte og varme fællesskaber med det tyske ord sein (at være). Mennesker vil som udgangspunkt hinanden noget godt, når sein er i spil. Man giver uden nødvendigvis at kræve noget tilbage igen.

Det modsatte er livsformen haben (at have), som Fromm relaterer til købekraftstænkningen og materialismen. Ifølge Fromm forholder haben og sein sig til hinanden som ild og vand. Ægte menneskelige fællesskaber med varme og kærlighed i centrum kan ifølge Fromm ikke forenes med hul forbrugerisme og kapitalistisk systemlogik.

Facebook og de sociale medier er desværre på alle ledder og kanter forbundet med haben-livsformen og fremstår desuden som en vaskeægte trojansk hest. Når ydelsen først er sluppet ind i ens privatliv, er man hooked af kapitalistisk manipulation og hjernevask, og ens privatliv er underlagt det, Ib Bondebjerg og sociologen Jürgen Habermas definerer som kolonisering af privatsfæren, hvor systemverdenen i bedste George Orwell-facon agerer Big Brother.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med tab af fotografisk ejendomsret ved opload af personlige fotos, plat spionage- og reklamevirksomhed, medarbejderkontrol og en udpræget perfektionskultur, hvor kun det flotte og succesrige finder plads og anerkendelse, afslører Facebook og andre sociale medier sig, som det de er: virtuelle pølsefabrikker.

Købekraftkultur, varefetichisme og forbrugerisme er og forbliver et no go i mit liv.

Den andenindvending mod Facebook og de sociale medier retter jeg mod deres teknologiske fremmedgørelse. Vi ved af erfaring, at menneskelig kommunikation gennem maskiner indskrænker, fremmedgør, simplificerer og i værste fald tingsliggør individet.

Hannah Ahrendts studier af den nazistiske massemorder Adolf Eichmann viser, at Eichmann blot var en simpel mand, der parerede ordrer og opfattede jøder som genstande, tal og objekter, der skulle behandles efter systemets logik.

Når mennesket ikke er fysisk til stede i kommunikationsprocessen, opstår forråelsen, og dialogen bliver grænseoverskridende. Det er en af årsagerne til den ekstremt hårde tone på de sociale medier.

Den sidste indsigelse mod Facebook og de sociale medier er det vanedannende og stressende. Begge dele er en bombe under vores kultur.

Ægte afslapning og introversion, hvor sjælen blafrer løs i vinden, og de mentale batterier oplades, er i dag en saga blot. Den inkarnerede facebookbruger hviler aldrig i sig selv, for han er blevet dybt afhængig af de virtuelle opdateringer, som høster den systemimmanente anerkendelse. Han opnår derfor sjældent ægte læring og indsigt i livets mysterium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Begge dele forudsætter ro og fordybelse, hvor jeget synker dybt ned i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Her ligger introversionens fredfyldte hellige land med sin velsignede billeddannelse om en bedre verden. En billeddannelse, som psykologer som C.G. Jung har forsøgt at kortlægge.

Facebook er en del af det senmoderne højhastighedssamfund, som teoretikeren Hartmut Rosa med et citat fra Max Weber beskriver som »det meningsløse og uendelige fremskridt«. I accelerationssamfundet stresses individet af global usikkerhed, øget konkurrence, terrortruslen, miljøkatastrofer og et samfund med større og større livshastighed. Som alle ved, er stress og angst de store samfundsudfordringer, der er ved at tage livet af folk.

Dysten mod Facebook og de sociale medier forbliver vist en kamp mod vindmøller. Jeg har affundet mig i min håbløse og ensomme kamp mod den psykologiske og fremmedgørende kapitalisme, forråelsen og et meningsløst stresssamfund, hvor angsten æder sjælen op. Men jeg bliver, hvor jeg er.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce