Tegning: Per Marquard Otzen
Debatindlæg

Skat, folkeskolen, Danmarks Radio og andre vigtige fællesskaber skal plejes. Ellers forsvinder det Danmark, vi kender og elsker

Det danske mirakel handler ikke om hygge eller virksomhedssucceser som Mærsk og Novo Nordisk. Det handler om, at vi er verdensmestre i at skabe forpligtende fællesskaber.

Debatindlæg

Folk med rødbedefarvede pas er heldige asener. Født i et smørhul, hvor man skal gøre sig umage med at falde uden for og igennem.

Jo, vi oplever uretfærdighed og dysfunktionalitet. Det er irriterende, at toget igen er forsinket, børnehaven lukker for tidligt, og lægen først kan tilse din forstuvede fod på næste tirsdag.

Men i det store perspektiv er vores brokkerier ubetydelige kras i overfladen. Inderst inde ved vi, at Danmark er et vellykket samfundsprojekt – og det har det været i årtier.

Det må være et liberalt mareridt, men vi har sgu fundet balancen mellem kapitalisme og solidaritet og derfor ser den omkringliggende verden på os med lige dele beundring og misundelse

Det danske mirakel handler ikke om hygge eller vores virksomhedssucceser med Mærsk og Novo Nordisk i spids. Det handler om, at vi er verdensmestre i at skabe nyttige og forpligtende fællesskaber.

Tænk tilbage i tid: Uden andelsbevægelsen, brugsforeningerne, højskolerne og fagforeningerne var vi nul, niks og ingenting.

Og tænk på det velfærdssamfund, vi har udviklet og finjusteret siden 1950’erne. Et rendyrket fællesskabsprojekt på den helt store klinge, hvor vigtige fællesskaber blev institutionaliseret fra vugge til grav og betalt via den store skattefinansierede fælleskasse.

Det må være et liberalt mareridt, men vi har sgu fundet balancen mellem kapitalisme og solidaritet, og derfor ser den omkringliggende verden på os med lige dele beundring og misundelse.

Alligevel gider vi ikke rigtig fællesskaberne længere. De passer skidt ind i den huserende mig-kultur, og i et flygtigt perspektiv kan de sikkert virke tunge, trætte og ude af trit med den buldrende udvikling.

Derfor er det easy peasy for liberale badutspringere og socialistiske dagdrømmere at tænke alverdens alternativer frem. Derfor er det nemt for regnedrenge og målerlarver at påpege uhensigtsmæssigheder, der kan effektiviseres og leanes væk i et regneark. Men pas på, I leger med arvesølvet. Kollapset i Skat er et skræmmende eksempel på, at fællesskaber kan nedbrydes, hvis de mishandles længe nok.

Vi har nu lært på den hårde måde, at Skats betydning ikke kan undervurderes, helt på linje med folkeskolen – et andet fællesskab i alvorlig krise.

Folk og politikere på alle niveauer har i årevis revset folkeskolen og tæppebombet den med nye udviklingsmål og reformer. Spændende og sikkert i bedste mening, men bortset fra skolefolket har vi alle grundlæggende glemt at passe på folkeskolen – ligesom vi glemte at passe på Skat.

Derfor siger gode lærere farvel til folkeskolen, og derfor tjekker ressourcestærke forældre deres børn ud til fordel for private alternativer.

I løbet af de sidste 15 år har vi lukket hver fjerde folkeskole i Danmark, mens antallet af fri- og privatskoler er steget med godt 20 procent.

Andelen af børn i den danske folkeskole er historisk lav og udgør kun omkring 75 procent af en årgang, mens fri- og privatskolerne har oplevet fremgang ti år i streg. Folkeskolesolidariteten har været kraftigt overvurderet, og nogle har tilmed troet, at børnene flyttede med over i de sammenlagte skoler i de store byer. Det er endnu et fejlskøn. Mange bliver i nærområdet og i den friskole, som aktive og ressourcestærke voksne har banket op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fortsætter udviklingen, er folkeskolen – altså folkets skole – snart en falsk varebetegnelse.

Så hvem gider passe på folkeskolen i tide? Skræmmende få – og slet ikke regeringen, der på seneste finanslov tog initiativ til at styrke friskolernes økonomi og derudover igangsatte 50 nye forsøg med fleksible skoledage, der vil underminere den seneste storstilede reform på området.

Danmarks radio er et andet truet fællesskab.

Et nyt medieforlig skal strikkes sammen til næste år, og regeringen har sammen med Dansk Folkeparti allerede sat kursen: DR skal rundbarberes – gerne med 25 procent – og produktionen skal fokuseres og reduceres sammen med antallet af kanaler. Og så må vi forstå, at det kommende medieforlig ikke må blive for bredt, fordi der mangler politisk kant på public service-området.

Jeg er lodret uenig – i det hele. Danmarks Radio er et vigtigt fællesskab, der ikke har brug for en politisk kampplads. Og det er vanskeligt at forstå, at svaret på den globale mediekaskade i en forvirret tidsalder ikke kalder på en ressourcestærk, kvalificeret og troværdig national broadcaster på TV, radio, net og alverdens andre endnu ikke kendte platforme.

Danmarks Radio er et unikt, nationalt samlingspunkt, som burde tildeles en særpris i Bertel Harders (V) værdikanon. Og nedbryder vi DR i en politisk slagudveksling, så kan det diffundere ud i atomer og blive til tv-flimmer og radiostøv, der ikke kan gendannes.

Så selvfølgelig skal Danmarks Radio råde over et årligt budget på 3,7 milliarder kroner uden politisk indblanding i programtilrettelæggelsen.

De fleste betaler stadig med glæde ind til fællesskabet, men mister eksempelvis folkeskolen den samfundsmæssige betydning, så mindskes glæden og dermed betalingsviljen – særligt i en situation, hvor Skat mildt sagt er udfordret på indkradsningsevnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så fair nok, at Skat, folkeskolen, Danmarks Radio og de andre vigtige fællesskaber er oppe mod tidsånden og enhver politikers lyst til at gøre en forskel.

Men glem aldrig, at det Danmark, vi kender og elsker, beror på de fællesskaber, som vi har skabt over tid.

Plej dem!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce