»Oplevelser er noget, hjerner har, og selv om vores hjerner er fantastiske, så er de til tider også upræcise og famlende«. (Arkivfoto)
Foto: Miriam Dalsgaard

»Oplevelser er noget, hjerner har, og selv om vores hjerner er fantastiske, så er de til tider også upræcise og famlende«. (Arkivfoto)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Videnskab vs. personlige erfaringer: Vores verdenssyn trumfer ofte vores nøgterne observationer. Derfor kan personlige oplevelser være problematiske

Her er tre grunde til, at personlige oplevelser ikke uden videre skal accepteres og godkendes på lige fod med videnskaben.

Debatindlæg

Christoffer Emil Bruun anklager i debatindlægget ’Slangen i videnskabens paradis’ videnskaben for at være sart og ikke tåle kritik samt at underkende den personlige erfaring.

Bruun har dog misforstået videnskabens fundament, hvis han kan nå frem til, at den ikke tåler kritik.

Et centralt element i videnskaben er fagfællebedømmelsen. Her skal den nyeste forskning imødegå den hårdest mulige kritik fra andre forskere inden for samme felt. Ellers bliver forskningen ikke udgivet.

Det, der står tilbage efter sådan et akademisk syrebad, er den viden, vi er mest sikre på, er korrekt. Indtil videre. For videnskaben er ikke skrevet i sten. Den er altid åben for revision og udbedringer, hvis ny viden ser dagens lys. Videnskaben er altså det modsatte af en sart autoritet, der ikke tåler kritik. Den lever derimod af det.

Den videnskabelige metode er et andet afgørende element. Den går ud på, at man systematisk indsamler observationer og derefter evaluerer resultaterne gennem konsekvent logik, inden man drager en konklusion. Således har man altid belæg for sine påstande og konklusioner. Og netop systematikken er vigtig. Vi skal nemlig undgå at forlade os på vores hjernes umiddelbarhed. Vores hjerner er udviklet til at overleve på savannen, og hvis vi ikke går systematisk og logisk til værks, risikerer vi at narre os selv.

Hjerneforskningen har vist, at vi render rundt med et fantastisk organ inde i kraniet. Desværre har vores hjerne en række blinde vinkler. Eksempelvis er vi sådan indrettet, at vores verdenssyn ofte trumfer vores nøgterne observationer. Det kaldes bekræftelsesbias og betyder, at vi konstant sorterer i den tilgængelige information, så den passer bedst med den forestilling, vi har om verden.

Oplevelser er noget, hjerner har, og selv om vores hjerner er fantastiske, så er de til tider også upræcise og famlende

Information, der strider mod vores opfattelse, betragter vi med uretmæssig skepsis, og information, der stryger os med hårene, betragter vi med uretmæssig tillid. Den indsigt kræver en ydmyghed, som den videnskabelige metode har taget til sig: Det gælder om at finde fejlkilder og mangler i ens resultater for at minimere risikoen for, at konklusionerne kunne skyldes egen ønsketænkning, krøllet hjernespind eller tilfældigheder.

Bruun har dog en pointe, hvad angår videnskabens forhold til personlige erfaringer eller oplevelser. Det forhold er nemlig ikke helt ukompliceret. Men det er nok det mest imødekommende, man kan sige om Bruuns kritik. For den personlige oplevelse underkendes ikke af videnskaben. Den anvendes derimod ganske ofte i form af eksempelvis spørgeskemaundersøgelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle videnskabelige felter afhænger sågar af indsamling af personerfaringer, såsom smerteforståelse. Men vil man bruge personlige oplevelser som observationer, skal man – på samme måde som for andre typer af observationer – vurdere, hvilke fejlkilder de er behæftet med, så man kan korrigere, inden man drager en konklusion.

Og personlige oplevelser lider desværre under både det ovennævnte bekræftelsesbias og andre af vores savannehjernes underfundigheder: Fejlkilder, der betragteligt begrænser den personlige oplevelses anvendelse som belæg for en påstand eller som argument. For vores savannehjerner kan spille os et puds. Oplevelser er noget, hjerner har, og selv om vores hjerner er fantastiske, så er de til tider også upræcise og famlende. Det skyldes, at

  1. Oplevelser er underlagt nyhedskriterier. De skal være noget andet end status quo eller ingenting: Vi husker det unormale. Ingen husker eller fortæller om de gange, de cyklede på arbejde, og der ikke skete noget. Men historien om den dag, man var lige ved at blive kørt ned, bliver fortalt til frokosten. Og måske bliver der ligefrem konkluderet, at trafikken er blevet værre de seneste år på baggrund af den ene oplevelse.
  2. Vi har svært ved at afkode årsagssammenhænge. Vi er tilbøjelige til at se sammenhænge mellem hændelser, der er sammenfaldende i tid. Ser vi først en bil køre over for rødt og nogle øjeblikke senere en politibil race forbi, leder vores hjerne os til at tro, at de to hændelser naturligvis hænger sammen.
  3. Vores hukommelse er ikke en harddisk, og hver genfortælling af en oplevelse er en genskabelse af mindet om oplevelsen – ikke en præcis afspilning. Derfor kan detaljer ændre sig lidt hver gang. Hvem har ikke oplevet at mindes gode tider med gamle venner for at opdage, at man husker noget vidt forskelligt?

Vores oplevelser kan ingen tage fra os, men vi kan fejlfortolke dem. Derfor skal man have ovenstående forbehold og flere til in mente, når man bruger personlige oplevelser som argumenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bruun og andre skal være mere end velkomne til at kritisere videnskaben. Men alle argumenter tæller ikke lige meget. Den personlige oplevelse, som Bruun skriver om, skal ikke underkendes. Men den er ikke ligestillet med – og kan ikke modbevise – talrige videnskabelige studier. Og videnskaben bør have denne særstatus.

Videnskaben kan nemlig noget, som ingen anden videnskilde kan: Den skærer igennem vores intuitioner og viser os verden, som den rigtig er. Hvis Bruuns debatindlæg er symptomatisk for en ulmende karikeret videnskabsforståelse, så er det på tide at gøre en større indsats for at udbrede kendskabet til den videnskabelige metode og videnskabens enestående bedrifter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce