Hvad er vigtigst? Affaldssortering eller vores børn og deres fremtid?
Foto: Cicilie S. Andersen

Hvad er vigtigst? Affaldssortering eller vores børn og deres fremtid?

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Virkeligheden kalder, Morten Kabell: Omsorg og nærvær i daginstitutioner bør prioriteres højere end affaldssortering

Det sender et meget mærkeligt signal til kommunens borgere, at man vælger at bruge ressourcer på grønne spande til alle husstande i København, når man ikke har råd til rimelige normeringer i daginstitutionerne.

Debatindlæg

Kære Morten Kabell (og dine kollegaer i Borgerrepræsentationen).

Jeg har spekuleret meget over, hvad jeg skulle mene om den grønne spand, som du satte på min dørmåtte ud for vores lejlighed på 4. sal i søndags, for da jeg så spanden stå der på måtten, rejste der sig en følelse af vrede.

Egentlig går jeg jo meget op i bæredygtighed og genanvendelse. Jeg gør et nummer ud af, at mine børn skal lære at passe på naturen og planeten, køber og spiser økologisk og sender vores tøj til genbrug i Red Barnet.

Og hvis jeg ikke kan overskue at tage endnu en tur ned fra 4. sal med en ekstra pose skrald og et barn på armen, så kan jeg jo bare lade være. Jeg tænkte lidt mere – og hurtigt kom jeg frem til, at jeg egentlig ikke mener noget særligt om spanden i sig selv.

Hvis man betragter Københavns kommunekasse som en samlet husholdning, hvilket vel er en relevant sammenligning, har jeg virkelig svært ved at se, at det skal være topprioritet

Nej, det er det signal, den grønne spand sender om prioriteringerne i Københavns Kommunes samlede budgetter, som gør mig vred, bedrøvet og provokerer mig.

For jeg har i 4 år været forældrevidne til udviklingen af normeringerne i daginstitutionerne. Det er gået gevaldigt ned ad bakke med tid til omsorg og nærvær, skal jeg hilse og sige. I øjeblikket har jeg f.eks. meget svært ved i praksis at aflevere mit barn i vuggestuen, fordi der mellem klokken 8 og 8.30 kun er en (!) voksen til at tage sig af 8-9 vuggestuebørn.

Når jeg så endelig har fået mulighed for på nogenlunde forsvarlig vis at cykle hen og passe mit job, så jeg bl.a. med glæde kan betale min kommuneskat, tænker jeg på den grønne spand.

Hvor mange spande mon han har fået produceret, ham Morten Kabell? Hvad har det kostet? Hvor mange ender med at bruge den? Hvad koster det mon at få bioaffaldet kørt rundt på hele Sjælland? Er det i den sidste ende overhovedet en fordel for miljø og økonomi?

Hvis man betragter Københavns kommunekasse som en samlet husholdning, hvilket vel er en relevant sammenligning, har jeg virkelig svært ved at se, at det skal være topprioritet at bruge ressourcer på at producere grønne spande til alle husstande i København, når man ikke har råd til rimelige normeringer i daginstitutionerne.

Det sender et meget mærkeligt signal til kommunens borgere. Jeg ville jo heller ikke gå ud og købe økologisk kød, hvis merprisen betød, at jeg ikke havde råd til at købe bleer eller vinterstøvler til mine børn, ligesom lande, hvor basale menneskerettigheder ikke overholdes, ikke har eller bør have overskud til at prioritere dyrevelfærd.

Man kan jo også stille spørgsmålet: Når man sætter børn i de københavnske daginstitutioner under et så stort mentalt pres, som normeringerne bevirker, er der så ikke en nærliggende risiko for, at de slet ikke udvikler en så høj grad af empati, at biosortering blive relevant i fremtiden?

Virkeligheden kalder Morten Kabell og resten af Københavns Borgerrepræsentation.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce