Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Uffe Elbæk: Vi burde alle glæde os til november - den ser nemlig lys og grøn ud

Selvom vi går en mørk og kold tid i møde, byder efteråret på et demokratisk højdepunkt med kommunal- og regionsrådsvalg, som jeg håber, hele Danmark vil tage del i.

Debatindlæg

Efteråret er over os, og dagene er for længst blevet mærkbart kortere. Vi går imod den tid på året, hvor træernes blade falder af, hvor vindene tager til, og hvor sommeren og alt det lyse og levende kan synes langt væk.

I digtet 'Året har 16 måneder' beskriver Henrik Nordbrandt, hvordan denne tid på året kan føles, da han opremser årets måneder: november, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Evige, uendelige november! Sådan plejer jeg også at have det. Men ikke i år. I år glæder jeg mig til november. For selvom årstiden ikke er til det, oplever jeg i disse uger, hvordan det spirer frem over alt i Danmark.

Det grønne pibler frem, ud og op. Det er ikke et udslag af den globale opvarmning, som ellers allerede er godt i gang med at udviske vores årstider og forvirrer både bøg og vintergæk, så de springer ud på andre tidspunkter end vanligt.

Det er det grønne håb, der spirer. Og jeg håber, det springer ud 21. november og lyser op i den mørkeste tid. Her afholdes der kommunal- og regionsrådsvalg, og det er første gang, Alternativet stiller op til de valg, så det er en milepæl i vores stadig unge partis historie.

Jeg har brugt de seneste måneder på at rejse rundt i Danmark og besøge vores lokalforeninger og de kandidater, der har valgt at stille op som repræsentanter for det grønne og demokratiske håb, som vi ønsker at sprede over hele landet.

På min vej har jeg set vidt forskellige bud på, hvordan Alternativets kandidater vil folde deres visioner ud. Fra Skanderborg, hvor de har kastet sig ind i kampen for rent drikkevand uden sprøjtegift, over Aalborg, hvor man vil beskytte Limfjordsøen Egholm mod en motorsvejsforbindelse, og Albertslund, hvor man fremsætter borgerdrevne forslag, til København, hvor FN’s 17 verdensmål er blevet oversat til 17 lokale københavnermål for en bæredygtig udvikling.

Og det er jo sådan, det er: Der er masser af måder at sikre den grønne omstilling på lokalt. Det kan være kødfri dage i institutionerne, det kan være bedre og grundigere affaldssortering, det kan være forbud mod brug af sprøjtegift på offentlige arealer, det kan være indkøb af økologiske fødevarer i kommunen, det kan være frasalg af kommunale investeringer i fossile brændsler, det kan være nye fag i folkeskolen, det kan være beskyttelse af vigtige naturområder, så vi sikrer en fri og vild natur.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har gjort det samme i de senere år. Bygget demokratiske institutioner op fra bunden, fordi folk har engageret sig og troet på en sag

Alle de ting kan man bare gå i gang med ude i kommunerne, hvis borgerne ønsker det. Det er kommunalt, man kan rykke noget. Det er særligt vigtigt i disse år, hvor regeringen går den forkerte vej, når det kommer til at modvirke klimakrisen og gennemføre en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark.

På samme måde er der masser af veje til at genoplive demokratiet – ja, særligt nærdemokratiet – lokalt. Hvorfor ikke lade borgerne råde over en vis procentdel af kommunalbudget, så de kan bruge pengene til det, de synes, er vigtigt?

Hvorfor ikke giver borgerne mulighed for at formulere forslag, som kan blive behandlet direkte i byrådssalen, hvis de møder en vis opbakning fra lokalområdet? Hvorfor ikke oprette flere lokalråd eller landsbylaug, så lokale ildsjæle og borgere kan blive inddraget i arbejdet med at udforme de enkelte kommuners udviklingsplaner, sådan som man eksempelvis har gjort det på Als?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor ikke eksperimentere med lokale valutaer for ikke bare at styrke den lokale økonomi, men også for at give det lokale sammenhold en saltvandsindsprøjtning? Når nu kommunalreformen har gjort så meget vold på den direkte og nære forbindelse mellem borger og politiker, er der brug for, at vi giver borgerne mulighed for at tage deres demokratiske autoritet til sig.

Den chance håber jeg, at kandidater fra alle partier vil gribe. De bør bruge deres valgkamp og kandidatur til at skabe grobund for et mere involverende og deltagende demokrati, for et mere sammenhængende Danmark, hvor det i alle afkroge af landet er muligt at leve gode og meningsfulde liv.

Efter at have mødt mange af Alternativets kandidater kan jeg i hvert fald garantere, at de hver især vil gøre deres til, at det ikke kun er mig, der føler, at det grønne og demokratiske håb spirer frem i Danmark, men at det også bliver jer andre, der oplever det, når I forhåbentlig møder dem til debatter om fremtiden i netop din kommune. Vi kan opnå meget, hvis vi arbejder sammen og tror på det. Uanset partifarve. Uanset køn. Uanset hudfarve.

Alternativet – der i øvrigt blev stiftet kort efter sidste kommunal- og regionsrådsvalg – har i dag 89 lokalforeninger i landets i alt 98 kommuner, vi vil stille op i mindst 70 og nok 80 af disse kommuner, og vi vil have fundet og valgt omkring 300 kandidater til byrådene og 30 kandidater til de fem regionsråd rundt omkring i landet, når valget kommer.

Hvis nogen havde fortalt mig det, dengang Alternativet og vores chancer for at komme i Folketinget blev grinet ud af samtlige kommentatorer, ville jeg nok også have tvivlet. Men i dag gør det mig bare virkelig, virkelig stolt.

Ikke kun på Alternativets vegne, men på Danmarks vegne. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har gjort det samme i de senere år. Bygget demokratiske institutioner op fra bunden, lavet lokalforeninger, skrevet vedtægter, holdt generalforsamlinger, fundet kasserere og bestyrelser og holdt opstillingsmøder, fordi folk har engageret sig og troet på en sag.

Og uden for partierne, i civilsamfundet, er borgere gået sammen om at starte friskoler, hvor folkeskolen er lukket eller de driver en fælles købmand eller har startet en byhave. Al den gode entreprenante energi håber jeg viser sig ved efterårets valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så håber jeg, at alle de, der ikke kan stemme ved folketingsvalget, men godt kan stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget også gør brug af deres demokratiske autoritet. Dvs. alle dem, der ikke er statsborgere her i landet, men har fast bopæl her. Vi har brug for, at I også engagerer jer på direkte demokratisk vis i det Danmark, vi sammen skal leve i i fremtiden.

Se, det er det, november bringer. 98 samtaler – én i hver af landets kommuner – om, hvordan fremtiden skal se ud. Kan man andet end at glæde sig til det?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce