De konservative afholdt i år landsråd in weekenden.
Foto: Nanna Navntoft

De konservative afholdt i år landsråd in weekenden.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Niels Jespersen i debatindlæg om de konservatives landsmøde: Det er ikke størrelsen, men gørelsen

Efter at havde afprøvet samtlige alternativer er de konservative måske endeligt ved at finde sig selv: Som de (små) borgerlige stemmer der arbejder.

Debatindlæg

Sidste år havde Søren Pape smidt jakken og vandrede gestikulerende rundt på scenen. Teknikken kendes fra standup-komikere og amerikanske selvhjælpsguruer. Præsentationsformen har til formål at få taleren til at fremstå dynamisk og aktiv. Da der næppe er nogen stor standupper eller guru gemt i den trinde midtjyske eksborgmester blev landsrådstalen også derefter.

I år var Pape så tilbage i jakke og bag et podie. Som man forventer det af en politiker. Budskabet var det samme som sidste år. Ja, flere af formuleringerne var direkte genbrug.

Frihed var stadig ikke gratis, de langhårede aktivister skulle få sig en brugbar uddannelse, og gangsterne skulle stoppe med det skyderi. Sidste år var det på Christiania, at kuglerne fløj, og i år gik opsangen til Nørrebro. Færre tyveknægte og flere politibetjente. Pape gav forsamlingen det, de gerne ville høre.

Sidste år var det på Christiania, at kuglerne fløj, og i år gik opsangen til Nørrebro

Men samtidig var det en mere rund og overskudspræget Søren Pape, der indtog Tivoli Kongrescenters talestol. Tonelejet var ikke så vredt som sidste år, og formanden fremstod langt mere tilpas i rollen som minister og regeringsrepræsentant, end han gjorde, dengang han skulle konkurrere med Liberal Alliance og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige om at være regeringens skarpeste borgerlige kritiker.

Væk var forrige års ambition om at være det helt hårde højrefløjsparti. En rolle hvortil den joviale og pragmatiske Pape også var totalt fejlcasted.

Ser man rundt i salen, er der ikke meget, der afslører, at dette er det konservative landsråd. Forsamlingen kunne passe ind hvor som helst i Konferencedanmark. Flertallet har købt deres praktiske fodtøj og blazerjakker i de samme midtjyske gågader som alle andre.

Kun de diskrete kongemærker og forsvarsnåle på reverset afslører, at der ikke er tale om et hvilket som helst parti. De eneste, der giver lidt spræl i forsamlingen, er de unge KU'ere, der klæder sig som skurkene i en Harry Potter-film.

Her er heller ikke nogen af de farverige karakterer, der ellers har givet partiet masser af opmærksomhed igennem årenes løb. Modebøssen og fritidsvikingen Jim Lyngvild er ingen steder at se, og den fotogene Nikita Klæstrup har for længst skiftet til konkurrenterne i Liberal Alliance.

I det hele taget er det som om, man har overladt den høje cigarføring til liberalisterne i det andet lille regeringsparti. Hos de konservative er der færre store armbevægelser og mindre blær med dyre biler. Faktisk er det nemmere at finde en parkeringsplads herude på Kalvebod Brygge, end et stativ hvor man kan stille sin cykel.

Også politisk har man affundet sig med at stå bagerst, når de store dramaer skal udkæmpes mellem regeringen og dets støtteparti Dansk Folkeparti. De konservative er selv blevet udsat for folkepartisternes barske og ukærlige opdragelse, og det er ikke uden skadefro, at man ser Anders Samuelsen løbe panden mod den samme mur, der gav de konservative så megen hovedpine under den forrige borgerlige regering.

På et hvilket som helst politisk landsmøde har spindoktorerne typisk samlet en liste over positive historier, de serverer for journalisterne sammen med sandwich og danskvand i presselokalet

På et hvilket som helst politisk landsmøde har spindoktorerne typisk samlet en liste over positive historier, de serverer for journalisterne sammen med sandwich og danskvand i presselokalet. På det konservative landsråd er historien, at partiet for første gang siden 1985 oplever medlemsfremgang.

K er ganske vist tæt på at have halveret sit medlemstal på ti år, men ikke desto mindre, er der kommet 400 flere medlemmer siden regeringsdeltagelsen i november 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det betyder, at der i dag for første gang i mange år findes konservative partimedlemmer, der har meldt sig ind i en opgangstid. Fra at havde ramt det absolutte nulpunkt med den desperate nazi-islam kampagne før sidste valg, er de konservative langsomt, men stødt vokset både i meningsmålingerne og i selvtillid.

Fra evige fantomsmerter i de manglende medlemmer, lader det  til, at K har affundet sig med sin lidenhed Ja, endda har overskud til at gøre lidt grin med sig selv. »Det er ikke størrelsen, men gørelsen«, som der stod på et stort skilt, som gæsterne lod sig fotografere med til aftenens fest.

Den britiske premierminister Winston Churchill sagde engang om amerikanerne, at de altid ville gøre det rigtige – når alle andre muligheder var udtømt. Det samme kan siges om K, der har forsøgt at genlancere sig selv flere gange end Madonna, men nu er tilbage i den vante rolle, som partiet spillede under både Nyrup og Fogh:

Det lille borgerlige parti der søger magten og arbejder uden stor faldera.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce