Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Birthe Rønn Hornbech: Vi bør sige nej til burkaer, men også nej til et forbud

I morgen skal Venstres folketingsgruppe beslutte, om de vil forbyde burka og niqab i det offentlige rum. Et forbud vil være at sammenblande religion og politik og hylde lovreligionen.

Debatindlæg

Burkaer hører ikke hjemme i gadebilledet i Danmark. Religiøse love, der forbyder eller påbyder bestemt påklædning, hører langt mindre hjemme i Danmark.

Det bør være den enkelte borgers egen beslutning, hvilken påklædning han eller hun ifører sig. Men en sådan beslutning er naturligvis ikke uden konsekvenser.

I Danmark ser vi hinanden i øjnene. Men selvom vi omgås hinanden med åben pande, er der hele tiden brug for, at vi legitimerer os og beviser, hvem vi er, hvis vi vil opnå rettigheder.

Iklæder vi os burka, er vi ikke i stand til at bevise, hvem vi er. Det betyder, at der er meget vi ikke kan foretage os i et moderne samfund. Der er ganske enkelt mange rettigheder, der falder bort, fordi hele samfundet bygger på, at vi kan se, hvem vi og de andre er.

Vi kan, hvis vi iklæder os burka, af gode grunde ikke få taget et pasfoto eller et foto til kørekort. Vi kan derfor ikke køre bil og bør være forhindret i at stige på et fly.

Iklædt burka står vi ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og de offentlige kasser bør derfor være lukkede. Vi kan ikke gå til eksamen, ja, der er egentlig ikke så meget, vi kan foretage os, hvis ikke vi vil vise, hvem vi er.

De, der hævder, at de ønsker et burkaforbud, fordi de ønsker at understøtte kvindens frihed, er på helt gale veje

Men beslutningen om, hvilken påklædning, vi iklæder os, bør være vor eget valg og ikke statsmagtens. Der er en verden til forskel på den holdning, der fører til et burkaforbud ved lov, og så den holdning, der giver frihed til det personlige valg, men som insisterer på, at konsekvenserne hævdes benhårdt.

De mørkemænd, der taler for forbud, blander religion og politik og er som muslimer, der hylder lovreligion. De, der hævder, at de ønsker et burkaforbud, fordi de ønsker at understøtte kvindens frihed, er på helt gale veje.

Et burkaforbud vil nemlig medføre, at den kvinde, der bærer burka, fordi manden kræver det, vil blive endnu mere undertrykt.

Med et burkaforbud ved lov, vil den undertrykte kvinde nemlig blive endnu mere isoleret. Med et burkaforbud, kan den kvinde, der underlægger sig mandens ønske om, at hun iklæder sig burka, ikke mere færdes i det offentlige rum.

Hvis myndighederne derimod har mod og mandshjerte til at lukke kasserne, vil den undertrykkende mand, på sin egen pengepung, mærke sin undertrykkelse af kvinden.

Dem, der – i mit eget parti, Venstre – er på vej med et burkaforbud, tænker som muslimerne. De blander religion og politik, når de ønsker en religiøs lovgivning. De ønsker, at statens lange arm skal drage den religiøse påklædning ind under statens regimente.

Det kan da ikke være rigtigt, at religiøse mørkemænd, der blander religion og politik skal overtage magten i Venstre. Det er på tide, at Venstre hiver den gamle doktrin frem af mølposen: Frihed under ansvar.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce