»Ikke alene er Støjbergs handling strategisk uklog, da regeringen mister et godt forsvar mod boykot af Danmark og krav om undskyldninger. Hendes handling udtrykker desuden manglende forståelse«. (Arkivfoto)
Foto: Jens Dresling

»Ikke alene er Støjbergs handling strategisk uklog, da regeringen mister et godt forsvar mod boykot af Danmark og krav om undskyldninger. Hendes handling udtrykker desuden manglende forståelse«. (Arkivfoto)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Filosof om Muhammedtegning: Støjberg forsvarer ikke frihedsrettigheder og ytringsfrihed – hun udgør en trussel mod dem

Støjbergs handling er et udtryk for, at hun ser regeringsmagten som et middel til at fremme sin egen personlige holdning. Det er stik imod liberale holdninger.

Debatindlæg

For nylig kom Integrationsminister Inger Støjberg atter på forsiden ved, som protest mod at Muhammedtegningerne ikke var medtaget i Skovgaard Museets udstilling om blasfemi, at offentliggøre Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen på Facebook.

Ved således selv at offentliggøre den mest omstridte Muhammedtegning brød Støjberg med Anders Foghs linje i den oprindelige tegningkrise. Dengang afviste Fogh at undskylde for tegningerne eller overhovedet at mødes med ambassadører fra muslimske lande, der ønskede et indgreb mod tegningerne.

Foghs argument var, at ytringsfriheden sikrer retten til at publicere Muhammedtegningerne, og at regeringen intet havde med dem at gøre. Regeringens rolle er udelukkende at forsvare ytringsfriheden, uanset hvad der bliver ytret eller publiceret inden for dens rammer. Derfor kunne regeringen heller ikke undskylde for Muhammedtegningerne, da den intet havde med deres udgivelse at gøre.

Når Støjberg nu selv som minister offentliggør tegningen, kan dette argument ikke bruges længere. Tegningerne er nu udtryk for ministerens holdning. Derved skal ministeren nu stå på mål, ikke bare for det generelle forsvar for ytringsfriheden, men for den specifikke ytring.

Dette stiller regeringen svagere. Den kan nu ikke afvise kritik med Foghs argument om, at regeringen ikke har noget med udgivelsen af tegningerne at gøre. Hvor den generelle boykot af Danmark dengang forekom urimelig, da hele landet blev straffet for en enkelt avis' handling, vil sagen stille sig anderledes i dag, da tegningen nu er udtryk for regeringens holdning – Støjberg mener endda, at »vi skal være stolte over Muhammedtegningerne«.

Men ud over at ændre regeringens position, hvad er så egentlig argumentet for Støjbergs handling? Hendes begrundelse for at offentliggøre tegningen var, at hun elsker det fundament af frihedsrettigheder, som Danmark er grundlagt på, herunder at vi har ytringsfrihed. Hvis vi tager hende på ordet, har hendes offentliggørelse af tegningen altså sin begrundelse i frihedsrettigheder og ytringsfriheden.

Men er dette en god begrundelse for hendes handling? Ifølge liberale er det regeringens rolle at sikre, at borgerne kan leve deres liv, som de selv ønsker. Regeringen skal ikke fortælle borgerne, hvad der er godt og dårligt, når det kommer til personlig livsstil eller overbevisning. Regeringen skal sikre ligebehandling og upartiske rammer, inden for hvilke borgerne kan leve deres liv.

Hvis regeringsrepræsentanter tager parti i sager om denne slags spørgsmål, går regeringen fra at være en upartisk sikring af ligebehandling til at være en part i debatten mellem borgere

Regeringsmagten er begrundet som nødvendig for at sikre disse rammer. Derfor er det en betingelse for regeringens legitimitet, at den ikke baserer sin magtudøvelse på kontroversielle holdninger til netop de spørgsmål, som den skal være upartisk med hensyn til.

Frihedsrettigheder er et centralt element i at sikre dette. Pointen med frihedsrettigheder er netop, at borgerne inden for bestemte rammer må gøre og mene præcis, hvad de vil, uanset hvad andre – eller regeringen – måtte mene om det.

Men ytringsfriheden har en særlig rolle her. Den er ifølge liberale en forudsætning for legitim regeringsførelse. Regeringens handlinger skal respektere borgerne som lige, herunder at borgerne har forskellige legitime holdninger og overbevisninger – f.eks. om religion og Muhammedtegninger.

Hvis regeringsrepræsentanter tager parti i sager om denne slags spørgsmål, går regeringen fra at være en upartisk sikring af ligebehandling til at være en part i debatten mellem borgere.

Foghs linje var et eksempel på den liberale holdning, at regeringen skal sikre de lige rammer, men ikke tage stilling. Støjbergs handling er derimod et udtryk for, at hun ser regeringsmagten som et middel til at fremme sin egen personlige holdning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden liberal begrundelse for ytringsfriheden er, at den tjener til at få så mange meninger frem som muligt. Tanken er her, at flere meninger altid er bedre end færre, da ingen er ufejlbarlig. 'Et frit marked af ideer' er det bedste udgangspunkt for beslutninger.

Det er altså en liberal frimarkedstanke overført på meningsdannelse. Og lige som klassisk liberale vil mene, at regeringens rolle er at sikre rammerne for det frie marked (ved at håndhæve ejendomsret og kontrakter) men ikke bør blande sig i markedets operation (f.eks. ved statsstøtte), mener liberale forsvarere for ytringsfriheden, at regeringen ikke skal tage stilling i debatten. Støjbergs stillingtagen svarer til, at regeringen går ind med statsstøtte til en bestemt producent.

Så ikke alene er Støjbergs handling strategisk uklog, da regeringen mister et godt forsvar mod boykot af Danmark og krav om undskyldninger. Hendes handling udtrykker desuden manglende forståelse af begrundelserne for ytringsfrihed inden for den liberale politiske tænkning, som hendes parti officielt tilslutter sig.

Støjberg forsvarer ikke de frihedsrettigheder og den ytringsfrihed, hun hævder at elske – hun udgør en trussel mod dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

    Grafik: Dengang SF kollapsede og DF eksploderede

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet, og hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce