Fra venstre er det Geeti Amiri, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Halime Oguz optrådte i mandags på Bremen med et show om den nydanske kvindekamp.
Foto: Henriette Dæhli

Fra venstre er det Geeti Amiri, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Halime Oguz optrådte i mandags på Bremen med et show om den nydanske kvindekamp.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ny debatserie om mænd og køn: 10 måder du som hvid mand kan bakke en brun feminist op 

Jeg vil gerne støtte kvinderne i den nydanske kvindekamp. Og der er masser af ting, man(d) kan starte med hos sig selv.

Debatindlæg

I søndags var Danmark vidne til en milepæl i den feministiske kamp: De fire modige kvinder Geeti Amiri, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Halime Oguz stod på trods af diverse stridigheder sammen og sagde fra over for social kontrol, kvindeundertrykkelse, patriarkalske strukturer og hverdagsracisme til et stort arrangement på Bremen Teater.


Arrangementet var ikke blot en hyldest til den nydanske kvindekamp, men også en fuckfinger til alle dem, der vil kontrollere, hvordan kvinder skal leve deres liv. Jeg var selv med som tilskuer, og det var en fornøjelse.
Mod arrangementets afslutning stillede journalist Abdel Aziz Mahmoud et interessant spørgsmål, som de ivrige kvinder desværre ikke nåede at svare fyldestgørende på, nemlig:

Hvordan kan alle dem, der lige nu er tilskuere til jeres kamp, komme til at deltage i den? Og hvad hvis man er alt andet end en brun kvinde, der har haft undertrykkelsen tæt inde på livet?
Dét er et godt spørgsmål, som jeg her har forsøgt at svare på med udgangspunkt i mig selv - en hvid mand, der er fan af kvindekamp. Here we go:
1. Stop med at udskamme kvinder for at udleve deres seksualitet


I hele vores samfund - og i særlig grad i visse religiøse miljøer - bliver kvinders seksualdrift set som noget skamfuldt. Piger og kvinder udskammes, hvis de har sex med mange (eller nogen overhovedet) og føler sig nødsaget til at skjule deres lyster. Stop med at udskamme dem. Lad være med at se ned på kvinder, der har mange sexpartnere, og sig fra hvis du hører folk omtale kvinder som 'ludere', 'billige' eller 'løse på tråden', fordi de har sex med mange. Har en kvinde et aktivt sexliv, er det nok bare fordi, hun godt kan lide at bolle - ligesom dig. Det er der intet galt i.

Har en kvinde et aktivt sexliv, er det nok bare fordi, hun godt kan lide at bolle - ligesom dig. Det er der intet galt i



Bonus: Får vi nedbrudt den skam, der omgiver kvinders seksualitet, bliver de ikke bare sat fri, de begynder måske også at have mere sex med os (og hinanden). Win-win!


2. Snak med dine mandlige venner om feminisme


Nogle mænd er blevet så trætte af feminister, at de er stoppet med at lytte, når en kvindelig feminist stiller sig frem og taler om kvindeundertrykkelse. Det trænger simpelthen ikke ind, og hun bliver stemplet som skinger, inden hun overhovedet får sagt et ord. Udnyt at dine homies lytter til dig! Forklar dem, at det at være feminist sådan set bare handler om at anerkende, at der er kønslige uligheder i verden, og at man ønsker at udrydde dem. Kom kontinuerligt med små eksempler fra hverdagen på, hvordan kønsroller har betydning for vores muligheder i livet. Med tiden vil dine kammerater forhåbentlig indse, at det der feminisme måske ikke er så tosset alligevel.

3. Sig fra over for hverdagsracisme


Små racistiske bemærkninger får ofte lov at stå uimodsagt, fordi mange af os finder det uoverskueligt at tage kampen. Men overvej lige hvor privilegerede vi hvide mænd er. Vi er formentlig aldrig blevet udsat for racisme og lever et liv, hvor diskrimination er noget, som andre bliver ramt af. Det mindste, vi kan gøre, er da at sige fra! Ikke ved at fare op af stolen og give vores kollega, familiemedlem eller kammerat en ordentlig overhaling, hvis de siger noget småracistisk, men ved stille og roligt at forklare, hvorfor du ikke synes, det er i orden, og at selv de små bemærkninger er med til at reproducere en lortekultur. Forhåbentlig vil det gøre indtryk.



4. Løft den nydanske kvindekamp i dit parti

Er du medlem af et politisk parti, så se da at få sat den nydanske kvindekamp på dagsordenen. Alt for mange partier har travlt med at jagte muslimer i stedet for at lytte til dem. Inviter nogle af dem forbi til at holde et oplæg eller bare tage en snak. Kræv at dit parti forholder sig til problemer som partnervold, social kontrol, voldtægtskultur og tvangsægteskaber og kræv, at I sammen kommer med løsninger på, hvad der kan gøres ved dem politisk.

5. Læs en bog og bliv klogere

Har du svært ved at forstå de integrationsproblemer, der er i visse miljøer, eller hvordan mennesker holdes nede med religiøse regler og undertrykkende praksisser? Jamen, så læs da en bog om det! Der er kommet så mange gode danske bøger om emnet de senere år.

Læs Geeti Amiris bog 'Glansbilleder', der handler om hendes liv og det rådne kvindesyn, hun har oplevet. Læs Ahmad Mahmouds 'Sort Land' om at vokse op i et parallelsamfund. Læs Morten Papes 'Planen' om at vokse op i et multikulturelt miljø i Urbanplanen på Amager. Eller læs Anders Stjernholms 'Eftertro', hvor ni stærke mennesker fortæller om deres afsked med forskellige omklamrende religioner.

Indsigt i problemerne er første skridt på vejen til at kunne bekæmpe dem.
6. Vis din opbakning, når en nydansk kvinde står frem og siger fra


Af og til sker det, at nydanske kvinder står frem og fortæller deres historie, siger fra over for kvindeundertrykkelse eller blander sig i debatten på en anden måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oplever du det, så giv dem din fulde støtte, særligt hvis de lige er trådt frem i den offentlige debat. At sige fra over for undertrykkelse kan være en rædselsfuld oplevelse; man kan blive udskammet af sin familie og venner, set ned på af omgivelserne, få alle mulige racistiske beskeder og det der er værre. Derfor har de kvinder, der tager debatten, brug for al den støtte, de kan få.

Send dem en mail, skriv en sød kommentar til dem på Facebook eller ros dem ansigt til ansigt, hvis du skulle være så heldig at støde på dem. Måske kan din opmuntrende bemærkning være med til at give dem mod til at kæmpe videre.

7. Skriv et feministisk debatindlæg

Okay. Det punkt var kun på listen for at rose mig selv.

Har du mistanke om, at en person, du kender, bliver udsat for partnervold, social kontrol eller begrænset i sin frihed på en anden måde, så tal med hende om det



8. Tag snakken, hvis du har mistanke om, at en kvinde bliver undertrykt

Har du mistanke om, at en person, du kender, bliver udsat for partnervold, social kontrol eller begrænset i sin frihed på en anden måde, så tal med hende om det. Selvfølgelig skal du være forsigtig og træde varsomt, når det gælder så følsomme emner, men at tie problemerne ihjel går ikke. Alt for mange går og gemmer på noget, man ikke skal gemme på, og har brug for en udstrakt hånd. Tilbyd din.



9. Spræng myten om jomfruhinden

Af uransagelige årsager render der stadig både mænd og kvinder rundt i det her land med en forestilling om, at der findes en decideret jomfruhinde, der sprænger ved første samleje. Jeg har seriøst talt med flere veloplyste voksne, der stadig abonnerer på den myte. Ikke bare skaber myten et enormt pres på unge piger og kvinder i miljøer, hvor det er syndigt, hvis ikke man er jomfru, når man bliver gift. Mødomsmyten får ligefrem nogle piger til at undlade at gå til ridning eller dyrke sport i det hele taget, fordi de frygter at komme til at sprænge den.

Så spræng myten om jomfruhinden, hvis du støder på den. Det er på høje tid.

Mødomsmyten får ligefrem nogle piger til at undlade at gå til ridning eller dyrke sport i det hele taget, fordi de frygter at komme til at springe den

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



10. Lyt til de kvinder, det handler om

Da Natasha Al-Hariri fik spørgsmålet, der inspirerede mig til dette indlæg, fremhævede hun, hvor vigtigt det er, at vi lytter til dem, der står frem. Det har hun ret i, og derfor er det mit sidste punkt på denne liste.

Uanset hvor meget man sætter sig ind i kvindernes kamp, bliver det aldrig som at have mærket undertrykkelsen på egen krop.
Derfor skal vi lytte til dem, der har haft oplevelserne helt tæt inde på livet, lære af dem og støtte dem i deres kamp. De nydanske feministers oprør er noget af det bedste, der er sket for ligestillingskampen i mange år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce