Foto: Janus Engel
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Klimadebatten er præget af fordomme og religiøse holdninger. Derfor skal der være plads til kritikerne

Der er ingen konsensus om klimaet, og der er ikke enighed om, i hvilket omfang klimaforandringer har skadelige konsekvenser. Derfor skal der være plads til kritikerne.

Debatindlæg

Det er svært at undgå at smile, når Mikael Bellers Madsen her i avisen 10. oktober vil forhindre andre i at komme til orde ved ligefrem at bandlyse argumenter, der ikke passer med hans fordomme.

Synspunktet illustrerer glimrende, hvor religiøs klimadebatten er blevet, når der tales om bandlysning. Alternativet tror i bedste flagellantisk stil, at man løser klimaudfordringen ved at spæge sit kød og leve på en pind.

Men klimaudfordringen bliver ikke løst på basis af religiøse mystiske holdninger, men på basis af fakta om naturvidenskab og socioøkonomi. Og de kommer kun frem i et demokratisk samfund, hvor meninger brydes frit.Madsen er åbenbart svagt kørende med data og argumenter, når han er så bange for fri debat. Han påberåber sig da også en konsensus, som ikke eksisterer. Det eneste, der er enighed om, er, at der findes klimaforandringer, og at de er mere eller mindre menneskeskabte, men der er rygende uenighed om alt andet:

Der er ikke enighed om, hvor store klimaforandringerne bliver, f.eks. regner klimamodellerne for varmt, som tidligere beskrevet i Politiken 25. september.

Der er ikke enighed om, i hvilket omfang klimaforandringer har skadelige konsekvenser

Der er ikke enighed om, i hvilket omfang klimaforandringer har skadelige konsekvenser.

Et working paper fra økonomiprofessor Richard Tol viser, at klimaforandringerne indtil nu netto har været økonomisk gavnlige. Især fordi mere varme, væde og CO2 gør jorden frodigere til stor gavn for madproduktionen.

Der er ikke enighed om, i hvilket omfang klimaforandringer påvirker ekstreme vejrhændelser. Selv FN’s klimapanel er uklare i mælet om emnet. Ifølge Bjørn Lomborg er reduktion af drivhusgasser et totalt ineffektivt virkemiddel til sikring mod voldsomt vejr. Det gøres nemlig bedst ved, at folk bliver rige nok til at klimasikre sig, hvor de bor. Holland har råd til at bygge diger, Bangladesh har ikke.

Der er heller ikke enighed om, hvordan man bedst og billigst tackler udfordringen. Den nuværende anvendelse af vind, sol og biomasse er meget dyrere end de beregnede omkostninger ved klimaændringerne, hvilket en analyse fra Cepos påpeger. Derfor er det indlysende fornuftigt at vente med at gennemføre ’den grønne omstilling’, til der er udviklet gode og billige teknologier.

Det danske og internationale samfund griber klimaudfordringen helt forkert an til stor skade for verdens fattigste mennesker, der har brug for billige fossile brændsler. Og det vil kun blive værre, hvis det lykkes mørkemænd som Madsen at bandlyse kritiske holdninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce