Venstre i København ønsker at supplere regeringens bandepakke med en kommunal bandepakke, der rummer et stop for sociale ydelser til registrerede bandemedlemmer, en specialenhed til at aktivere personer tilknyttet bandemiljøet samt en styrket indsats over for familierne.
Foto: Andreas Haubjerg

Venstre i København ønsker at supplere regeringens bandepakke med en kommunal bandepakke, der rummer et stop for sociale ydelser til registrerede bandemedlemmer, en specialenhed til at aktivere personer tilknyttet bandemiljøet samt en styrket indsats over for familierne.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


V-spidskandidat: Vi skal gribe hårdere ind over for kriminelle familier

Skal forældre til en kriminel knægt kunne fyres fra deres job? Nej, det er nok for vidtgående og løser næppe problemet med den kriminelle. Til gengæld bør man sætte ind med mere effektive integrationsstrategier, der ikke inkluderer kaffe og kage men snarere sanktionsordninger mod de kriminelles familier, mener Cecilia Lonning-Skovgaard, der er spidskandidat for Venstre i København.

Debatindlæg

København er en dejlig by. Men visse bydele er præget af utryghed og parallelsamfund. Derfor vil jeg udvikle værktøjskassen for at komme kriminelle bander til livs. Det kræver, at medarbejderne, der knokler i kommunens mange nuværende projekter, får nye redskaber. Vi har nemlig for mange integrationsprojekter baseret på kage og kaffe, der ikke fører til noget. Efterspørger man evaluering af projekterne, er de typisk blevet væk, ikke prioriteret, eller også lukker man øjnene for konklusionerne.

Politikens Henrik Kaufholz beskriver mig 17.10. som »farlig« og advarer mod at stemme på mig ved kommunalvalget. Det står ham frit for at stemme på partier, der trækker på skuldrene ad volden og problemerne med parallelsamfund. Men det er faktisk netop problemerne, han burde anse for farlige.

Jeg har foreslået at gribe ind over for kriminelle familier, fordi de er arnesteder for yderligere kriminalitet og utryghed for nærområder mv. Det er ikke tilfældigt, at en bande kalder sig Loyal to Familia. Henrik Kaufholz har ret i, at man ikke vælger sin familie selv. Problemet er, at børn ofte påvirkes negativt, når de vokser op i familier præget af kriminalitet og bandetilhørsforhold.

Børn skal ikke tvangsfjernes, hvis de er så uheldige at have søskende, der er kriminelle. Skyld er individuel. Men kan man påvise kriminelle forbindelser i en familie, er der tale om noget andet. Begår en familie kriminalitet i fællesskab som en bande – dækker over hinanden, opbevarer tyvekoster for hinanden, oplærer hinanden til kriminalitet – må vi skride ind. Det er yderste konsekvens, hvis alt andet er forsøgt. Så må samfundet hjælpe og ruste de hårde kriminelles søskende.

Jeg vil insistere på at tage skeen i den anden hånd i forhold til banderne og miljøet omkring dem. Jeg vil insistere på at sanktionere, når det åbenlyst ikke virker med dialogkaffe og ture i skoven. Det er kriminelle, vi taler om. Folk, der skaber utryghed for almindelige københavnere.

Integrationsproblemer i Danmark har mange fællesnævnere: manglende krav om job og uddannelse, offentlige ydelser, manglende konsekvens ved kriminalitet – ikke mindst organiseret kriminalitet i bander eller familier. Venstre i København ønsker at supplere regeringens bandepakke med en kommunal bandepakke, der rummer et stop for sociale ydelser til registrerede bandemedlemmer, en specialenhed til at aktivere personer tilknyttet bandemiljøet samt en styrket indsats over for familierne med udsættelser og forældrepålæg.

Skal forældre til en kriminel knægt kunne fyres fra deres job? Nej, det er nok for vidtgående og løser næppe problemet med den kriminelle.

Men mens problemerne vokser sig stadig større, fokuserer socialdemokraterne og den øvrige venstrefløj i København på bløde tiltag. I budget 2018 er der afsat 50 millioner kroner til ’bløde’ integrations- og beskæftigelsesindsatser.

Sympatisk – og sikkert gavnligt for nogle – men mere af det samme. Der er nu mere end 300 rockere og bandemedlemmer i Københavns Politikreds. I dele af byen foregår kriminelle aktiviteter helt åbenlyst. Det kræver hård bekæmpelse. Det kræver en kommunal bandepakke. Man kan trygt stemme på mig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce