Anna Ingrisch, her få minutter inden hun får foretaget kejsersnit.
Foto: Privatfoto

Anna Ingrisch, her få minutter inden hun får foretaget kejsersnit.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Småbørnsmor til økopræstinder: Jeres illoyale prædiken om, hvad et 'rigtigt' moderskab er, sætter os årtier tilbage

Hos de dogmatiske økopræstinder får jeg pluspoint for at fuldtidsamme. Til gengæld trækker kejsersnit og intentioner om kort barsel gevaldigt fra.

Debatindlæg

Rækken af ting, unge kvinder gør grueligt forkert, bliver længere og længere. Senest er det Hanne Dam, som i nærværende avis for et par uger siden retter sin anklagende finger mod nærmest alle kvinder, der føder børn.

Sådan en pegefinger virker noget anstrengende, når man lige har fået hevet to styks 2.600 gram-babyer ud af sin mave. Men Hanne Dam er ikke den eneste, der holder øje med os.

Det, som Erica Jong i 2011 kaldte ’Mother Madness’, er kommet til Danmark, og galskaben starter allerede før og under fødslen. Der har udviklet sig en regulær fødselsreligion med sin egen dogmatik: En sand og en falsk måde at føde på, amme på, tage barsel på, og sågar blive gravid på.

Moderskabspræsterne er alle vegne. Lad mig bruge min egen erfaring til at gå i skriftestol, så regnskabet kan gøres op: Jeg får pluspoint for mine ’økologiske børn’. Se, det er et begreb, der florerer, ikke blot kvinde og kvinde imellem, men sågar også blandt jordemødre og fødsels-yogainstruktører, som lykønsker ekstra meget, hvis man skal have et sæt tvillinger på økologisk vis.

De punker andre kvinder, hvis ikke de påtager sig det ultimative moderskab, som består af én formel: en buldrende fertilitet, der munder ud i en epiduralfri vaginalfødsel i et vandbad på stuegulvet derhjemme

Altså uden fertilitetsbehandling, forstås. Jeg tør ikke tænke på, hvad de så kalder børn, der ikke er økologiske: Skam dig kvinde, der har fået lidt (eller meget) hjælp på vejen.

Desværre trækker mit kejsersnit gevaldigt fra i regnskabet. Mine børn lå på tværs og med fødderne nedad, så jeg valgte at lytte til fødselslægen, der sagde »kejsersnit, punktum«, selv om jeg måtte forstå på min fødselsforberedende-yoga-rebozo-instruktør, at »alt jo er et valg, og sædefødsler er meget populære, desuden er det ikke en sygdom at være gravid, og du kan sagtens føde hjemme«. Jo tak, måske næste gang.

Jeg havde da glædet mig til at føde, ligesom, uden overdrivelse, samtlige de kvinder, jeg kender, der har eller skal have børn. Det bliver ikke nemmere af, at jeg – kan jeg forstå på Hanne Dam – er gået glip af det »ultimativt kvindelige«. Her er et perfekt eksempel på den modergalskab, Erica Jong advarede mod i USA: Vi er kun rigtige kvinder, hvis vi føder vaginalt (og bærer vores børn i slynge, laver øko-babymos, ikke sender dem i institution, fuldammer og samsover).

Alle os, der troede, vi blev kvinder, da vi fik vores menstruation, må skuffet se os slået kilometer (eller årtier?) tilbage.

Hanne Dam konstaterer, at kvinder i dag »hellere vil løbe et maraton end føde deres børn selv«. Jeg har ikke mødt én eneste kvinde, der hellere vil løbe et maraton end føde deres børn selv.

I øvrigt, hvor feministisk og kvindeloyalt er det lige at gøre det strengt forbudt at sige, at man har født, fordi man har fået hevet barnet, eller i mit tilfælde børnene, ud gennem maven? Hvis jeg vidste det, inden jeg blev lagt under kniven, tror jeg faktisk, at smerten ved at blive skåret op gennem tre mavelag, smertedækket af en panodil, havde været endnu værre.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om amning. Her scorer jeg indtil videre et helt point, måske endda halvandet, for jeg fuldammer nu på tredje måned. Men jeg skal ikke kunne afvise, at jeg stopper amningen før de obligatoriske 12-16 måneder, og så kan det jo være, at jeg får trukket alle pointene fra igen.

Jeg må indrømme, at jeg med vilje ikke tæller mine point for barselsperiode med, for så går det endelige resultat nok i minus.

Jeg har nemlig tænkt mig at holde en ret kort barsel, og det gør mig til decideret frafalden i moderskabskulten. »Vent nu og se«, lyder det vidende fra andre mødre, der lader forstå, at mindst et år, gerne halvandet sammen med børnene er absolut nødvendigt.

De er en del af det ret omfattende kor af kvinder, der dømmer og generaliserer andre kvinder. De punker andre kvinder, hvis ikke de påtager sig det ultimative moderskab, som består af én formel: en buldrende fertilitet, der munder ud i en epiduralblokade-fri vaginalfødsel i et vandbad på stuegulvet derhjemme og afsluttes med 12 måneders fuldamning og halvandet års barsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til alle de kvinder, der vælger netop den opskrift, vil jeg sige: Det er virkelig sejt gået. Det er fantastisk, og jeg tror, det er det helt rigtige for jer og jeres barn.

Til alle de kvinder, der har fået fertilitetsbehandling, giver modermælkserstatning, som har fået kejsersnit, epiduraler eller måske kun tager fem måneders barsel, vil jeg sige: Det er også virkelig sejt gået. Det er fantastisk, og jeg tror, det er det helt rigtige for jer og jeres barn.

Til alle de kvinder, som bruger begrebet økobørn: Stop det. Eller som peger fingre ad dem, der ikke får amningen til at fungere, eller har fået kejsersnit: I er langt mere reaktionære og dogmatiske, end det sundhedssystem, I anklager for at fortrænge kvinders naturlige behov.

Det er ikke ondsindede læger, men derimod jer, der undergraver kvinders frie valg til den gode fødsel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce