Foto: Mette Dreyer (arkiv)
Debatindlæg

Rystet pårørende: Lad være med at ende på plejehjem, og hvis I ikke kan undgå det, så sørg for ikke at dø på en lørdag

Da min svigermor døde, var plejehjemmets største bekymring, om jeg ville skaffe en bedemand. Vi kan ikke være vores ældrepleje bekendt.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

Forestil jer, hvordan det er at måtte gå fra en døende slægtning, hvis fortvivlede råb om, at man skal blive, følger en hele vejen ned ad gangen på plejehjemmet. Forestil jer samtidig at få at vide, at den person, der er på arbejde, ikke har tid til at være hos hende?

Min svigermor, det er hende, det drejer sig om, døde 3 timer senere. Det var en lørdag aften.

Vores datter var hos hende om eftermiddagen. Hun kunne se, at det nærmede sig slutningen. Hendes farmor var i smerter og kæmpede en voldsom dødskamp. Hun kørte rundt i sengen, var skiftevis klar og uklar.

Vores datter bad om at få noget smertestillende og beroligende til hende. Personalet på plejehjemmet mente ikke, at døden var nær, og kom derfor med en Panodil til hende. Andet kunne ikke bevilges, da hendes egen læge skulle have sørget for en terminalerklæring, som udløser en tryghedspakke (morfica til injektion).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce