AP Photo/Evan Vucci

AP Photo/Evan Vucci

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forhenværende overvismand: Jeg vil ønske, at EU vil træde i karakter og følge Trumps anvisning

De skatteunddragere, der ikke følger spillets regler, skal være sikre på, at EU ikke vil vende det blinde øje til.

Debatindlæg

Jeg er ikke Trump-fan: tværtom. Men derfor følger jo ikke, at alt, hvad han siger, er eller bør være forkert.

I Politiken 11. november kritiseres Trump for sin udtalelse om, at det er helt naturligt, at alle lande først og fremmest tænker på sig selv.

Det er ikke noget, Trump dikterer eller har fundet på. Som Politikens mange gode og rystende indlæg om Paradise Papers viser, er der overhovedet ikke noget nyt heri, tværtimod. Dette er allerede udbredt – ja selv mellem nærtstående lande. EU-lande som Luxembourg, Holland og Irland har nu i snart mange år tænkt på sig selv ved bl.a. meget gunstige skatteaftaler eller skatteregler med multinationale selskaber, der ikke går ud over dem selv.

Disse landes gevinster er jo først og fremmest opnået ved at berøve andre EU-lande som Danmark for endnu større skatteindtægter

Af de 5 mia. kr., som multinationale selskaber mv. årligt unddrager Danmark for, skulle 4 mia. kunne henføres til den bistand til skatteundvigelse, som EU-lande som især Luxembourg, Holland og Irland står for.

Dette er meget værre, end Trump har givet udtryk for, idet disse landes gevinster jo først og fremmest er opnået ved at berøve andre EU-lande som Danmark for endnu større skatteindtægter.

Denne interne EU-udplyndring af andre medlemslandes skatteindtægter med de heraf følgende konsekvenser er meget værre og efter min mening langt værre etisk og moralsk end Trumps ’America first’, idet den foregår mellem lande, der sammen er i gang med en unionsopbygning.

Jeg vil ønske, at EU vil træde i karakter og følge Trumps anvisning: De, der ikke følger spillets regler, kan være sikre på, at EU ikke vil vende det blinde øje til (i dette Trump-citat er USA erstattet med EU).

Et første beskedent trin i den retning kunne være, at Politiken bad de politiske partier herhjemme komme med deres bud på, hvordan den udbredte skatteundvigelse, som nu igen er dokumenteret via Paradise Papers, kan stoppes. Forargelse burde ikke være nok.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce