Arkivtegning: METTE DREYER
Arkivtegning: Mette Dreyer

Arkivtegning: METTE DREYER

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Amnesty International i ny undersøgelse: Det er en trussel mod ytringsfriheden, at onlinechikane tvinger kvinder til selvcensur

I Danmark har 17 procent af alle kvinder oplevet onlinechikane mindst én gang. Særligt kvinder, der debatterer politiske og samfundsmæssige emner på de sociale medier, står i skudlinjen.

Debatindlæg

»Flet fissen, kost«. »Håber, du bliver massevoldtaget og gravid af det«. »Fede so«. »Vi ved, hvor du bor«.

Citaterne er blot et lille udsnit af den type kommentarer, som kvinder bliver mødt med på de sociale medier. Og chikanen er udbredt. I en ny undersøgelse har vi i Amnesty International kortlagt erfaringerne med digitale trusler og onlinechikane blandt kvinder i alderen 18-55 år i Danmark, Italien, New Zealand, Polen, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA.

Tallene er foruroligende. I Danmark svarer 17 procent af alle kvinder, at de har oplevet onlinechikane mindst én gang, og blandt den gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed.

Mens hadefulde ytringer på nettet rammer både mænd og kvinder, viser tidligere undersøgelser, at hovedparten af truslerne rettes mod kvinder, og at disse trusler i højere grad omhandler fysisk og seksuel vold, eller er beregnet på at intimidere og nedgøre kvinderne med henvisning til deres køn eller etnicitet.

I Danmark svarer 17 procent af alle kvinder, at de har oplevet onlinechikane mindst én gang

Særligt kvinder, der debatterer politiske og samfundsmæssige emner på de sociale medier, står i skudlinjen. Som led i undersøgelsen talte jeg med kvindelige kommunalpolitikere fra samtlige partier i Danmark om deres erfaringer, og de kunne alle fortælle om tilsvininger og trusler, der særligt gik på deres køn og/eller etnicitet.

Politiker eller ej, så har tilsvininger, voldtægtstrusler og dødstrusler alvorlige psykiske konsekvenser for kvinderne. Mange oplever reaktioner i form af stress og panikanfald, og tre ud af fire fortæller, at det har fået dem til at ændre måden, de bruger sociale medier på. De pålægger sig selv begrænsninger for, hvad de deler, og 32 procent angiver, at de er holdt op med at skrive deres holdninger om bestemte emner.

Det er dybt bekymrende og viser med al tydelighed, hvordan chikanen ud over de åbenlyse personlige konsekvenser, også er en trussel mod ytringsfriheden og den demokratiske debat. Der hviler derfor et kæmpe ansvar på regeringens skuldre for at sikre, at den lovgivning, vi har, også beskytter kvinder mod chikane online, og at politiet tager anmeldelser om onlinechikane alvorligt.

Sociale medier bør forstås på samme måde, som når kvinder udsættes for vold og chikane offline: Som et samfundsproblem, der forhindrer kvinder i at gøre brug af deres ytringsfrihed.

Også virksomheder som Facebook og Twitter bør vedkende sig deres ansvar og sikre, at den demokratiske samtale kan foregå på deres platforme uden chikane og trusler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce