Privatfoto

Privatfoto

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende mor: Vi er mange enlige forældre, der helt usynligt bliver hjemløse efter en skilsmisse

Da min søn var to måneder, kuldsejlede det forhold, jeg havde til hans far. Jeg måtte pendle til mit studie i København fra mine forældre i Jylland og boede rundt omkring med en meget mere sårbar bagage: Min søn.

Debatindlæg

Der er en stor stigning i hjemløshed blandt unge og kvinder, viser VIVES rapport fra september 2017. Det mest foruroligende ved rapporten er det mørketal, der ligger i den usynlige hjemløshed – den hjemløshed, hvor man ikke er på gaden, men bor på venner og bekendtes sofaer.


Problemet er så stort, at satspuljeforliget valgte at afsætte 870 mio. over de næste fire år til socialt udsatte borgere, hvoraf bl.a. hjemløse er udpeget som fokusgruppe.

Om den usynlige hjemløshed hører ind under her, fremgår ikke. Den usynlige hjemløshed bliver nemt glemt, når man snakker hjemløshed, selv om det kan have store konsekvenser for dem, der rammes – og alle tal viser, at det rammer bredt grundet den store boligmangel i (eksempelvis) København.


Jeg er selv en af dem, som har været ramt af usynlig hjemløshed. Da min søn var to måneder, kuldsejlede det forhold, jeg havde til hans far, og boligjagten gik i gang.

Den varede i ti måneder og bød på seks forskellige boliger af varierende kvalitet. I den periode havde jeg et længere ophold i Jylland hos mine forældre, selvom jeg studerede i København og måtte tage toget frem og tilbage hver uge.

Jeg havde ikke økonomi til at investere i en fast bolig og var hensat til den jungle af et boligmarked, der hersker i København, men med en meget mere sårbar faktor i bagagen: min søn.

Jeg endte derfor med at tage forbi Københavns kommune, hvor jeg fik ret klar besked: Hvis du står helt uden tag over hovedet, kan kommunen tilbyde dig nødbolig et vilkårligt sted i Danmark for 10-16 dage. Derefter skal du have fundet en bolig.

Så længe du er villig til at flytte til en kommune i betragtelig afstand fra uddannelse/arbejde, kan dette godt lade sig gøre. For mig ville det have betydet et uddannelsesstop, da jeg ikke kunne være alene med min søn og pendle halvanden time til og fra studie – eller få det til at løbe rundt på en SU for den sags skyld.

Kommunen opfordrede mig direkte til at flytte tilbage til Jylland, selvom mit studie som sagt lå i København. Var jeg ikke stødt på Forælder Fonden havde jeg enten ikke færdiggjort mit studie, fordi jeg i stedet var flyttet til Jylland.

Eller også havde jeg boet i skiftende, tvivlsomme, kortsigtede boliger de resterende fire år af min uddannelse – og dermed udsat min søn for utallige bolig- og institutionsskift.


Ugen inden min søn fyldte et år, fik jeg i stedet tilbudt en plads i Forælder Fondens kollegiehus. Og siden da har jeg fået øjnene op for, hvor stor en betydning det lille hjælpsomme skub kan have.
Forælder Fonden er en af de private fonde, som sætter ind overfor usynlig hjemløshed. De har to kollegier og et tredje på vej.

Kollegiet er til for studerende, som er alene med børn, og de kan bo her, så længe de studerer til en husleje, som er til at betale. Lejlighederne er små (28-40 kvm), men med fællesarealer, fælles bad og toilet, have og Frederiksberg Have lige ved siden af. Så der er ingen, der klager!

Og slet ikke de senere år, hvor historien fra dem, som flytter ind, oftere og oftere er, at de har boet rundt omkring på sofaer hos familiemedlemmer eller venner i lange perioder.

Lejlighederne er som sagt ikke prangende, men de løser en række af de problematikker, der ofte forbinder sig til usynlig hjemløshed: At det netværk, man har tæret på gennem længere tid, kan være tyndslidt, og at efter uro og flytninger har både børn og voksne brug for et pusterum. For at blive grebet.

Og dét gør fælleskabet i kollegiehuset i form af de tolv andre beboere og legekammerater. I huset er man sammen – sammen om at være alene, og derfor er man ikke alene. Mange af beboerne går på studier, hvor det ikke er normen at have børn – og da slet ikke at være alene med børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan give nogle udfordringer socialt i studielivet, da enlige med børn sjældent har mulighed for at blive hængende til fredagsøllen, torsdagsfejringen eller de sene arrangementer. At der et fællesskab at komme hjem til, kan aktivere det overlevelsesgen, som mange navigerer efter, når de flytter ind i huset.

De ar, man har med sig fra forliste forhold, fra at bære alt for meget ansvar på sine skuldre, fra at holde hovedet højt igennem den ene flytning efter den anden – og som gør stærk og barsk. I et hus for enlige forældre der studerer må man være sårbar og række ud efter andre, store som små.

Og det giver én troen på, at andre vil én og ens barn det godt tilbage. Den tro man som forælder allerhelst vil give sit barn med videre ud i livet.


Der er flere beboere i huset, som har fået samme besked fra kommunen som jeg. Der gik fra at være ressourcestærke til ressourcesvage og havde brug for lidt hjælp. Jeg håber, at satspuljens initiativer på hjemløseområdet også kommer til at forholde sig til den stigende, usynlige hjemløshed, for her kan relativt lidt gør en rigtig stor forskel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce