Kickstart. Danmark har brug for, at flere mennesker skaber deres eget job ved at oprette egne virksomheder, mener Martin Munk.
Foto: JACOB EHRBAHN

Kickstart. Danmark har brug for, at flere mennesker skaber deres eget job ved at oprette egne virksomheder, mener Martin Munk.

Debatindlæg

Socialforsker: Bekæmp uligheden med flere fiskehandlere og opfindere!

Selvstændighedskulturen er trådt fuldstændig ned, og det er en katastrofe, mener socialforskeren Martin D. Munk.

Debatindlæg

Der findes ét kæmpe ulighedsproblem i Danmark: De 800.000 på kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension mv. De er et resultat af, at Danmark er blevet et stordriftssamfund, der satser på lønmodtagere i store virksomheder og kolossale velfærdsstatsinstitutioner, mens selvstændighedskulturen er trådt fuldstændigt ned.

Katastrofen er, at den enkelte ikke længere føler et ansvar for at skabe sit eget job, og vi har sagt farvel til små selvstændige som cykelsmeden, fiskehandleren og entreprenøren, der tidligere havde appel til de skæve eksistenser, de nørdede og personer uden akademiske anlæg. Vi er nødt til at kickstarte selvstændigheds- og iværksætterkulturen, hvis vi skal løse Danmarks største ulighedsproblem«.

Sådan lyder det fra den 49-årige sociologiprofessor med speciale i social mobilitet på Aalborg Universitet, Martin D. Munk. Umiddelbart er den melding ikke just, hvad man forventer fra en landets førende socialforskere. Men når professor Munk ser en genoplivning af iværksætterkulturen som selve løsningen på landets største ulighedsproblem, skyldes det, at han for et stykke tid siden fik en ahaoplevelse.

LÆS OGSÅ

»Antallet af udstødte er kun vokset – og vi er ikke i nærheden af en løsning. Derfor er vi tvunget til at tænke ud af boksen. I et helt nyt paradigme. Og her står det mere og mere klart for mig, at vi har skabt et samfund, hvor jobskabelsen er overladt til store offentlige og private virksomheder, og hvor der i realiteten kun er to karriereveje for den enkelte: Du kan blive en effektiv, veluddannet lønmodtager i en stor virksomhed. Eller du kan blive en effektiv, veluddannet lønmodtager i en stor velfærdsinstitution. Hvis ingen af disse veje lykkes for dig, kan samfundet kun tilbyde dig en check. At den enkelte skulle kunne sige til sig selv: »Hvad kan jeg gøre for at skabe mit eget job?« er utænkeligt i 2014. Selvstændighedskulturen er ikkeeksisterende. Her er nøglen til at forklare vores dårlige evne til at skabe job til alle«.

Hvorfor er vi nået til det punkt?

»De borgerlige partier er mest gået op i at varetage de store virksomheders interesser, mens venstrefløjen har haft et godt øje til at udvikle de store velfærdsinstitutioner. Og så har man skabt en udvikling, hvor væksten i skattetrykket, bureaukratiet og lønmodtagermentaliteten har gjort, at de store private og offentlige virksomheder har vundet, og de små selvstændige erhvervsdrivende har tabt. Det er også gået ud over lokalsamfundet som levende organisme. I dag tager man i Bilka i stedet for at handle hos den lokale fiskehandler«.

Ingen har varetaget cykelsmedens og opfinderens interesser?

»Ingen! Et særligt problem er det her, at en stor del af venstrefløjen – inklusive Socialdemokraterne – har set de små erhvervsdrivende som små småkapitalister, som man måtte komme efter med skat, og hvad ved jeg. Det lykkedes for venstrefløjen. Så godt, at rigtig mange småerhvervsdrivende er lagt ned. Men bagsiden er, at venstrefløjen tabte til den store rå kapitalmagt, som i dag kan folde den ulighedsskabende kapitalisme ud. Var det en sejr? Nej! Der har på venstrefløjen været nogle fjendebilleder, som i virkeligheden har været forkerte. Arbejderen har nemlig ikke stået i et fundamentalt modsætningsforhold til sin mester. Det er jo ret beset ham, der har givet arbejderen et job«.

Annonce

Fogh havde en pointe
Ifølge Martin D. Munk er der sket et skred i vores samfund, hvor lønmodtagerkulturen er svulmet op, mens entreprenørånden er trængt i defensiven.

»Det er blevet til en kæmpe ubalance. Det kan jeg også se i min omgangskreds, hvor livsholdningen er, at det naturligvis er andre, der skal stille et job til rådighed for mig. Det gennemsyrer hele samfundet, det er ikke kun i underklassen«.

Det lyder nærmest, som om du synes, at Anders Fogh Rasmussen havde en pointe, da han i sin tid sagde, at velfærdsstaten appellerer til slavenaturen i os?

»Ja, han havde en pointe. Ingen tvivl om det. Jeg bryder mig ikke om minimalstaten som ideal, fordi den kan sætte centrale offentlige tiltag ud af spil, men det er korrekt, at velfærdsstaten også sløver os og slækker på vores lyst til at skabe noget selv«.

Er velfærdsstaten ikke Danmarks styrke?

»Danmark er ikke alene blevet rigt på grund af velfærdsstaten. Det er en fejlslutning. Danmark er blevet rigt på grund af en stor sektor af selvstændige erhvervsdrivende, innovation og opfindsomhed. Jeg er enig i, at velfærdsstaten har løftet mennesker ud af social armod gennem uddannelse, forbedring af levevilkårene m.v. Men balancen er tippet, samfundet har fået overbalance, Moder Stat er blevet alt for stor. Dermed er uligheden forværret«.

Vil Cepos ikke klappe ad meget af det, du siger?

»Min analyse er hverken borgerlig eller venstreorienteret. Begge politiske lejre har været elendige til at komme med bud på, hvordan vi forholder os til velfærdssamfundets suverænt største ulighedsproblem: de udstødte. Jeg plæderer hverken for markante nedskæringer i velfærdsstaten eller for mere omfordeling eller for en uambitiøs og forkert satsning på uddannelse, jeg siger bare, at politikerne er nødt til at finde veje, der kan føre til en stærkere entreprenørånd i hele samfundet, gerne i samspil med uddannelser på et højt fagligt niveau. Kun sådan kan vi skabe arbejdspladser i fremtiden – også til de allersvageste, som vi i dag ikke inkluderer på arbejdsmarkedet. Jeg ser også fremkomsten af flere små selvstændige som vejen mod et mere bæredygtigt samfund, der er lokalt forankret «.

Sæt skatten ned
Hvad skal man gøre?

»Man skal dreje på mange håndtag. Man skal gøre op med bureaukratiet for små selvstændige, og man skal sætte skatten ned for selvstændige. F.eks. gennem momsfritagelse i fem år. Hvis man dermed kan gøre det mere attraktivt at starte sit eget, vil det virkelig være en gevinst«.

Annonce

Annonce

Men hvis du drejer på skattehåndtaget, vil skatteprovenuet jo falde markant? Og vi vil få et hul i statskassen?

»Hvis der kommer mere gang i beskæftigelsen, kommer der øgede skatteindtægter og nedgang i udgifterne til sociale formål. Det største budget for staten og kommunerne er Socialministeriets. Overførselsindkomsterne udgør et astronomisk beløb. Disse dynamiske effekter dækker ikke hele hullet. Derfor må man også se på højere skat på jord, formue, arv – og ja, det vil gå ud over overklassen«.

Hånden på hjertet: Et lille drej på skatten og papirarbejdet – og vupti, så har vi løst Danmarks største ulighedsproblem?

»Nej, naturligvis ikke. Det handler først og fremmest om en gennemgribende mentalitetsændring – en revolution i vores måder at tænke på. Den kamp skal finde sted på alle niveauer. F.eks. i skole- og uddannelsessystemet, hvor man i dag uddanner unge til at blive gode lønmodtagere. En sådan forandring vil skabe mere innovation og opfindsomhed i Danmark – en gammel styrkeposition – og det vil især være til fordel for de mennesker, der ikke egner sig til at sidde i en offentlig eller en privat kontorbygning: den ufaglærte, den lidt skæve og nørden«.

Ikke nostalgiker

Martin D. Munk ser ikke kun iværksætteriet som en vej til flere jobs, men også som en måde, hvorpå man få pustet liv i de bæredygtige lokalsamfund.

Romantiserer du ikke fortiden, hvor der lå adskillige ismejerier i Nansensgade i København? Vil du have os ind i tidsmaskinen, så vi kan komme tilbage til de gode gamle dage med masser af cykelsmede og fiskehandlere før globaliseringen og Bilka?

»Mine ideer er ikke bagstræberiske. Tværtimod. Det er de forslag, som politikerne og økonomerne disker op med i disse år, som er bundet til en mangelfuld diagnose. Den krise, som vi står midt i, er ikke bare en femårskrise, det er hele den vestlige kapitalismes krise. Vi er virkelig udfordret! Derfor skubber jeg til hele djøf-eliten og politikerstanden. De sidder og kradser lidt i overfladen og er gået helt i stå. De vil ikke erkende, at vi bliver nødt til tænke det hele forfra«.

LÆS OGSÅ

Overser du ikke, at regeringen er i fuld gang med at gøre op med det ulighedsproblem, som du også peger på: de 800.000 udstødte. Regeringen gennemfører reformer på reformer af kontanthjælpen, fleksjob, førtidspension, dagpenge etc.?

»Det er mere af det samme. Regeringen hænger fast i en særlig økonomisk teknokrattænkning, der er skabt af økonomer og overtaget af politikere og interesseorganisationer. Filosofien er, at man kan presse lønmodtagere til at arbejde mere gennem snævre økonomiske incitamenter. Og man tror på, at et øget udbud af arbejdskraft vil skabe sin egen efterspørgsel. Men det er jo en blindgyde. Det løser jo ikke problemet med jobskabelsen. Hvis vi skal skabe nye job, kræver det nye virksomheder med nye ideer, og det kræver, at flere mennesker skaber deres eget job. Det er noget helt andet og langt mere ambitiøst, vi skal over i. En helt anden tænkning. Vi skal tænke helt forfra«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden