Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE
Debatindlæg

Alternativets krav om kvindekvoter er diskrimination

Der er andre veje til at opnå ligestilling end at sige nej til debatter, hvor der kun er mænd til stede.

Debatindlæg

I sidste uge tilsluttede Alternativet og dele af Enhedslisten sig den internationale bevægelse #NeverWithoutHer, som på fransk kaldes #JamaisSansElles.

Politikerne har lovet aldrig at deltage i paneldebatter, hvor der kun er mænd til stede – Alternativet sagde endda, at Uffe Elbæk i fremtiden ville takke nej til en debat med statsministeren, hvis der ikke også kom en kvinde. Mandag bakkede dagbladet Information i en leder de to partier op.

Et argument for kvindekvoter er ofte, at samfundets patriarkalske fordomme er så voldsomme, at vi må fravige vores almindelige principper om ikke at diskriminere for at ændre dem. Vi er i en slags undtagelsestilstand og må diskriminere for at fjerne diskriminationen. Ellers får vi aldrig ligestilling.

ALTERNATIVET

Men det er ikke noget godt argument. Der er tale om to vigtige principper, som støder sammen: Målet om ligestilling mellem kønnene vs. princippet om, at alle borgere er lige meget værd og derfor ikke må diskrimineres.

Som altid når to goder er i uoverensstemmelse, bør det væsentligste gode vinde. Og i dette tilfælde er princippet om lighed og ikkediskrimination vigtigst.

Det er faktisk det, vi har bygget vores samfundsform omkring (også selvom princippet endnu ikke er fuldt realiseret).

Hvis aktivismen forvandles til formel boykot og kønsdiskrimination, undergraves det fundament, som kvindebevægelsen selv står på: at alle mennesker principielt er lige - uanset køn, etnicitet, alder, seksualitet etc.

Selvom det åbenlyst er et problem – både for den enkelte kvinde og for samfundet som helhed – at der findes kognitive biases og sexistiske strukturer, som forfordeler kvinder, er det ikke en tilstrækkelig tungtvejende grund til at diskriminere.

Dels findes der andre veje til at opnå ligestilling, f.eks. en mere fair barselslovgivning, dels kan andre bruge samme kvotelogik til at kræve diskrimination på andre områder, f.eks. at religiøse mindretal eller indvandrere partout skal være repræsenteret til enhver debat.

Desuden ophøjer kvindekvoter kønspolitik til samfundets allervigtigste agenda; et spørgsmål, som absolut skal afklares, før diskussionerne om klima, fattigdom eller integration kan begynde.

I et meritokratisk samfund er kvoter en aparte konstruktion – det er ikke svært at forestille sig områder, hvor der simpelthen bare er flere mandlige eksperter f.eks. inden for teknologi eller forsvarspolitik (selvom en del af den kønsforskel givetvis skyldes kønsstereotyper). Det paradoksale er, at debatten om #JamaisSansElles i sig selv er med at skabe den kritiske refleksion, som gavner ligestillingen, fordi debatten synliggør de latente psykologiske mekanismer, som driver uligheden.

Men hvis aktivismen forvandles til formel boykot og kønsdiskrimination, undergraves det fundament, som kvindebevægelsen selv står på: at alle mennesker principielt er lige – uanset køn, etnicitet, alder, seksualitet etc.

Derfor kan man ikke bekæmpe diskrimination med diskrimination.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce