Væk. Til at begynde med fandt jeg et herberg, men forstanderen var meget kristen, og jeg skulle hele tiden høre for, at min seksualitet var forkert. Så jeg stak igen, fortæller Lasse Rasmussen. Foto: Ivan Riordan Boll

Væk. Til at begynde med fandt jeg et herberg, men forstanderen var meget kristen, og jeg skulle hele tiden høre for, at min seksualitet var forkert. Så jeg stak igen, fortæller Lasse Rasmussen. Foto: Ivan Riordan Boll

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg vil helst kaldes gadesover, ikke hjemløs

Jeg falder let ned i et sort hul, når folk råber 'nasser' og andre grimme ting efter mig, fortæller 20-årige Lasse, der er hjemløs.

Debatindlæg

Jeg ved godt, at jeg ikke har et rigtigt hjem, men jeg vil helst kaldes gadesover – ikke hjemløs.

For tiden er jeg heldigvis på herberg, så nu kan man sikkert kalde mig noget helt tredje.

Som 17-årig kunne jeg ikke holde til at blive boende derhjemme.

TIDLIGERE HJEMLØS

Derfor begyndte jeg at sove hos mine venner – men venner er nogle, man har, ikke nogle, som kan have én boende for evigt. Da jeg kunne mærke, at jeg var blevet en belastning for dem, valgte jeg gaden for ikke at miste dem.

Til at begynde med fandt jeg et herberg, men forstanderen var meget kristen, og jeg skulle hele tiden høre for, at min seksualitet var forkert. Så jeg stak igen.

Denne gang til en papircontainer uden for Aabenraa, hvor jeg kunne sove om natten.

Det havde nok hjulpet mig at have fået bedre rådgivning, dengang det hele begyndte. For jeg var så ked af det og ensom

Nu er jeg langsomt ved at få styr på mit liv her i København. Jeg vil gerne være sosu, for min drøm er at kunne arbejde med hjemløse. Jeg prøver også at finde et sted at bo. Alligevel kan jeg stadig falde ned i et sort hul, når fornemme folk råber ’nasser’ og andre grimme ting efter mig. Jeg er på kontanthjælp, men jeg føler faktisk ikke, at jeg nasser på samfundet.

Det havde nok hjulpet mig at have fået bedre rådgivning, dengang det hele begyndte. For jeg var så ked af det og ensom. Jeg var ikke klar til at flytte hjemmefra.

TIDLIGERE HJEMLØS

Man møder alt for mange hardcore stofmisbrugere og ubehagelige ting, når man ikke har et fast sted at være. Kommunen kunne heller hjælpe mig til at begynde med.

Københavns Kommune henviste til, at jeg ikke var deres borger, fordi jeg kom fra Jylland og stadig havde adresse der.

De ville vel gerne slippe for at skulle betale for mig.

Fortalt til Anna Meera Gaonkar

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce