To ud af tre kernedanske og indfødte statsborgere vil næppe kunne bestå den nye test i dansk historie, kultur og samfundsforhold.

Det forudså den konservative ordfører, da partiet for et par år siden modstræbende havde accepteret VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at stille strengere krav til udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab.

Men de første prøver har vist, at de potentielle nye statsborgere i hvert fald godt kan klare prøven. 97 procent af dem består. Indfødsretsprøven kom til verden efter flere års politisk ballade om kravene til nye statsborgere.

Striden startede, da Dansk Folkepartis Søren Krarup og Jesper Langballe i 2004 tog på besøg på sprogskolerne for at se, hvordan det gik med de stramninger til især danskkundskaber, som DF havde fået igennem lige efter magtskiftet i 2001.

Dengang fik over 10.000 hvert år statsborgerskab. Konklusionen var klar. Det gik slet ikke.

»De består prøven uden at kunne tale dansk«, konstaterede Krarup.

Og så gik integrationsminister Bertel Haarder (V) i gang med at forhandle med DF og S om en ny indfødsretsaftale. Uden at nå til enighed.

Efter valget i februar 2005 overtog Rikke Hvilshøj (V) ministerposten og de besværlige forhandlinger, hvor især DF og K stod langt fra hinanden.

I november 2005 forlod Socialdemokraterne forhandlingerne. Partiet ville ikke være med til kravet om, at man skal have været selvforsørgende i fire ud af de sidste fem år, før man søger om dansk statsborgerskab.

»Det er straf nok i sig selv at være arbejdsløs. Det skal man ikke dobbeltstraffes for«, erklærede politisk ordfører Henrik Sass Larsen.

Derfor ville S ikke indgå en aftale, selv om partiet støttede både de skærpede danskkrav og den nye indfødsretsprøve. Men et par uger senere fik Hvilshøj en aftale med DF, og opgaven med at udforme den nye test blev overdraget til konsulentfirmaet Det Historiske Hus.

Både DF og de to regeringspartier bedyrede, at stramningerne ikke handlede om at få færre nye statsborgere. Men alene om at stille krav om kendskab til dansk og det danske samfund.

Ligesom man gør i flere andre lande. Men et år efter aftalen erkendte Søren Krarup åbent, at for Dansk Folkeparti var målet endnu færre nye statsborgere. Krarups eget mål er 2.000 årlig. Inklusive børn.