Det er ikke hjernen, men en gengivelse af, hvordan man tror, hjernen fungerer, når forskere taler om kunstig intelligens.
Foto: UNIVERSAL Pictures

Det er ikke hjernen, men en gengivelse af, hvordan man tror, hjernen fungerer, når forskere taler om kunstig intelligens.

Anders Emil Møller

Datavirksomheder fører kapløbet om kunstig intelligens

At skabe en kunstig intelligens kræver uhyre avanceret teknologi, men i endnu højere grad voldsomme mængder data.

Anders Emil Møller
FOR ABONNENTER

Som man i disse dage har kunnet læse, går det godt for virksomheder som Facebook, Amazon, Netflix og Google. Og ingenting tyder på, at successen kommer til at stoppe her, for de store datavirksomheder ser også ud til at have de bedste kort på hånden, når det gælder det næste store forretningseventyr: kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er på hastig fremmarch i mange af de tjenester og produkter, vi bruger i hverdagen. Tag for eksempel din digitale fotosamling, hvor der sikkert ligger tusindvis af billeder, du aldrig har fået lagt i mapper eller systemer. Det arbejde kan du godt spare dig, for både Facebook, Google og din iPhone kan allerede nu genkende ansigter af en bestemt person på vores fotografier. Samtidig ved de hvor og hvornår billederne er taget og så er det lige pludselig ikke så svært at finde frem til de billeder, du leder efter. Kunstigt computersyn løser simpelthen oprydningsarbejdet for dig.

At deres software nærmest kan se og forstå billeder skyldes især en særlig disciplin inden for kunstig intelligens kaldet ’deep learning’. Man kan kort forklare det med at denne teknologi lærer at genkende billeder ved at gennemtrawle enorme mængder billeder. Der er ikke tale om regler og kode skabt af mennesker til at afgøre hvem og hvad, der er på billederne, men kode, der forbedrer computerens forståelse takket være enorme mængder data.

Frem for at forklare computeren, hvad den skal kigge efter, fylder man bare millioner af billeder på maskinen, så den selv skaber sig et nuanceret overblik over indholdet. Det er matematik på højt plan i form af algoritmer i flere lag, næsten som en menneskehjerne. Med et stigende antal lag i disse netværk, bliver nye lag i stand til at genkende mønstre skabt af andre lag og her begynder den kunstige intelligens at kunne bygge yderst komplicerede systemer, der kan løse avancerede opgaver. Det er en gengivelse af, hvordan en hjerne fungerer eller i hvert fald, hvordan forskere indtil videre mener, at en hjerne fungerer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce