Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Klummer

At rejse er at dø. En asocial, indeklemt død

Det er blevet rædselsfuldt at flyve med tumult og turbulens i en proppet sildetønde i 10 km’s højde.

Klummer
FOR ABONNENTER

Jeg kan huske dengang, hvor det at flyve var en del af rejsen. Hvor man glædede sig til at synke ned i et dejligt sæde og tage en lur eller falde i staver med en god bog. Hvor man sludrede med sidemanden eller skålede i en lille selskabelig G&T til turen.

De dage er forbi. Flyselskaberne har sænket kvaliteten og priserne så meget, at det at flyve nu er at sammenligne med en bustur i linje 5A: varmt, proppet, larmende og klaustrofobisk. Noget, der skal overstås så hurtigt som muligt og er forbundet med stort ubehag.

I sidste uge fløj jeg med tidligere højt respekterede SAS. Da jeg kom ind i maskinen, der naturligvis var overbooket, var der ikke plads til mere bagage i the overhead compartments, som det hedder på flysprog.

Dette forholdsvist nye, tilbagevendende problem er opstået, efter at flyselskaberne kræver ekstra penge for indtjekket bagage, så alle nu ankommer med en lille trolley som håndbagage.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce