Nedrivningen af biografen Palads i København er blevet et diskussionsemne, siden et forslag til et kæmpebyggeri over banegraven ved Vesterport station blev foreslået sidste uge. Palads-bygningen er fra 1918 og blev i 1989 udsmykket af den danske kunstner Poul Gernes.
Foto: Nanna Navntoft

Nedrivningen af biografen Palads i København er blevet et diskussionsemne, siden et forslag til et kæmpebyggeri over banegraven ved Vesterport station blev foreslået sidste uge. Palads-bygningen er fra 1918 og blev i 1989 udsmykket af den danske kunstner Poul Gernes.

Klummer

Forlystelsesområdet ved Vesterport er snart omdannet til røvsygt glas, stål og business alt sammen

Og på Amager Fælled risikerer man, at en østenvind slynger ens flyverdragtbeklædte unge ind i noget, som Bjarke Ingels har bygget.

Klummer
FOR ABONNENTER

Så er det vinterferie i de danske børnefamilier. For alle os, der ikke har mulighed for at dase på en strand i Thailand eller stå på ski i Norge, er der en uge, der skal fyldes ud med et eller andet. I tusmørke, sne og slud, børnene skal ud.

Der er forbløffende få muligheder for storbybørnefamilier, der ikke lige har en 500-mand at fyre af per dag. I min lille familie indtager Palads Biografen en stor, varm plads, når der skal forkæles og ske noget ekstraordinært. Faktisk synes mit barn ikke rigtigt, at det kan regnes som en biograftur at se film andre steder end »den med alle farverne«.

Sådan var det også i min barndom. Det var Palads, jeg drømte om og tiggede om. Jeg så min allerførste biograffilm i Palads, det var en genopsætning af ’Bambi’, og historien lyder, at jeg blev så bange for jægeren (med rette!), at jeg løb stortudende ud af Palads’ lange trapper og søjlegange med min mor i hælene.

Stor kunst kan også gøre ondt. Jeg mærker derfor en vis bedrøvelse ved tanken om, at den gamle, smukke biograf skal rives ned og omdannes til noget blankpoleret og moderne mall-agtigt. Det er, som om der er en eller anden konkurrence blandt danske arkitekter om hurtigst muligt at få banket noget kønsløst glas op i 6. sals højde. Byen udvikler sig hurtigt, og de små sære pauser og lommer i byrummet forsvinder. Det er ærgerligt, at vi er så bange for vores fortid og historik, at alt straks skal være funktionelt, nyt og strømlinet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce