Klummer

En god dag for australsk politiker - og en dårlig dag for nægtende bager

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer
FOR ABONNENTER

Tim Wilson, konservativ australsk politiker, deltog i går i en parlamentsdebat om homoseksuelles ret til at blive gift. Tim Wilson har i årevis levet sammen med sin mandlige partner og kæmpet for homoseksuelles rettigheder. For nylig stemte australierne ja til at tillade homovielser, og i går blev et lovforslag fremsat i parlamentet. En tydeligt rørt Tim Wilson brugte anledningen til at fri til sin partner, Ryan Patrik Bolger, som sad på tilhørerpladserne i parlamentet. Bolger nikkede og fremstammede et ’yes’, hvorefter folk i salen – fra alle sider af det politiske spektrum – begyndte at klappe. Den fungerende formand, som styrede debatten, bad derefter om at få ført til referat, at der blev svaret tydeligt ja til frieriet, hvorefter han tilføjede et »well done, mate«.

Jack Phillips, bagermester hos Masterpiece Cakeshop i Denver, møder i dag op i den amerikanske højesteret for at forsvare sin ret til at nægte at bage en bryllupskage til et homo-bryllup. Sagen startede i 2012, da Charlie Craig og David Mullins kom ind i butikken for at bestille en kage til deres bryllup. Jack Phillips er kristen og nægtede på den baggrund at tage imod bestillingen. Én ting er, at konservative kristne kan pege på passager i Bibelen, som taler imod homoægteskaber, men hvor står det lige, at en bagermester ikke må levere bagværk til et homobryllup? Uanset hvad der står i den gamle bog, var der tale om ulovlig diskriminering her godt 2.000 år senere. Det har to retsinstanser afgjort, men bagermesteren håber, at højesteret vil se anderledes på det.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce