Annonce
Annonce
Skribenter For abonnenter

Fuck, det er svært at bande

Derfor: Band kun på dansk, dansker!

3

Det er svært at bande.

Satans svært. Og her har jeg nok allerede begået to fejl. For det første bander man ikke her i spalten. For det andet hedder det nok snarere »fandens svært« lige dér og lige i den position. Det er virkelig svært at bande. Fandens svært ... arh, man kan nu nok sige begge dele. Satans også. Stop, stands.

Man skal være utroligt forsigtig med at bande. Eder og forbandelser er sprogets allermest fintfølende fimrehår, der skal ingenting til, før man bruger et bandeord lige en anelse forkert og dermed i bedste fald fremstår kunstig, kejtet og uægte – i værste fald nedkalder vældige ulykker over sit syndige hoved.

Derfor vil jeg straks formulere en lov (som mine gamle studerende kun kender alt for godt): Band aldrig på andre sprog end dit eget! Du taler nemlig aldrig et fremmedsprog godt nok til, at du rigtig kan finde ud af at bande på det.

Forskellen på fremmedsprog og modersmål er, at man på godt og ondt mærker modersmålet helt ind i sit kød, mens tillærte sprog altid har en lille rest af noget, ja, tillært over sig. Og det bliver kun værre, hvis man taler fremmedsproget så flydende, at de indfødte tror, man har det som modersmål.

Så tror de indfødte nemlig, at man laver fejl og bander forkert, fordi man er dum (eller det, der er værre) – og ikke fordi man taler et fremmed sprog, hvad man faktisk gør, selv om det måske ikke kan høres. Altså: Band kun på dansk, dansker!

Anledningen til disse fucking dybsindige overvejelser er naturligvis det fascinerende skandinaviske symposium om bandeord /svordomar /banneord, som netop har været afholdt i København.

LÆS OGSÅFy faen! Bandeord er et jävla ugleset forskningsområde

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce