Disneyland. Man kan have det aldrig så frygteligt i sit faktiske liv – Facebookvennerne får alligevel at vide, at alt er fryd og gammen.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Disneyland. Man kan have det aldrig så frygteligt i sit faktiske liv – Facebookvennerne får alligevel at vide, at alt er fryd og gammen.

Bjørn Bredal

Facebook fremmer en blanding af forloren idyl og brutalitet

Den digitale amerikaniserede selvcensur kryber ind i os alle.

Bjørn Bredal
FOR ABONNENTER

Jeg bor i Danmark. Men når jeg åbner Facebook, er jeg i USA. Det synes jeg ikke, vi skal finde os i.

Internettets verden, ikke kun på Facebook, men på næsten alle de store tjenester, søgemaskiner, sites, er udviklet, reguleret og censureret efter amerikanske ideer og normer. Højrefløjsamerikanske. Nettets verden er et Disneyland, som man ikke kan emigrere fra.

Disneyland er idyl. Prøv selv nord for Paris, for eksempel. Der kommer muzak ud af de kunstige blomster, alle smiler over hele femøren, og græsset er grønnere end grønt. Men prøv at sætte dig et sekund på det grønne græs, så bliver du øjeblikkeligt antruffet af en velvoksen bodybuilder, som særdeles bestemt beder dig lette rumpen: Forstyr ikke den friserede idyl!

Uh, der sitrer en brutalitet lige under idyllen, som giver flimmer og frygtfornemmelser. Men jeg kan jo bare lade være med at gå i Disneyland, og nord for Paris er der kort fra USA til Frankrig.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce