Tempo. Nogle af de hårde hurtige ture foregår på banen på Østerbro Stadion. Det kræver koncentration at holde farten oppe. Tankerne må ikke flyve afsted. Det er denne klummes forfatter med grå hue og hvide sko.
Foto: Troels Graff Nysom

Tempo. Nogle af de hårde hurtige ture foregår på banen på Østerbro Stadion. Det kræver koncentration at holde farten oppe. Tankerne må ikke flyve afsted. Det er denne klummes forfatter med grå hue og hvide sko.

Jeg løber

Derfor er det så fedt at løbe stærkt

JEG LØBER er en blog på Politiken. Skrevet af journalist og løber Anders Legarth Schmidt.

Jeg løber
FOR ABONNENTER

Jeg runder hjørnet med omkring 17 kilometer i timen og holder mig på cykelstien gennem højresvinget, selv om centrifugalkraften truer med at slynge mig ud på vejbanen. Det er eftermiddag, men stadig lyst. Fugtigt i luften, to-tre plusgrader. Lidt diset, og jeg løber hårdt. Hurtigt. Stærkt.

Tagensvej stiger let her over for Panuminstituttet på vej ud af byen. Jeg koncentrerer mig om at holde farten, selv om det bider en smule mere i lungerne. Mit åndedræt er uændret, skridtlængden lidt kortere, men hastigheden stadig høj.

Cyklisten griner lidt befippet, da jeg overhaler. En yngre kvinde, der med to hvide propper i ørerne er i gang med en telefonsamtale, mens jeg stryger forbi. Jeg ved faktisk ikke engang, om hun er yngre. Jeg gætter det blot ud fra stemmen. Jeg hører kun nogle få sekunder, så er jeg væk. Hun siger til den anden ende af telefonforbindelsen, at det altså er pinligt, at hun nu bliver overhalet af en løber.

Så en kort pause. Måske bare et sekund. Samtalen fortsætter. Hun trækker i land. Nej, det er faktisk ikke pinligt alligevel. For han løber vildt stærkt, siger hun. Jeg smiler. Jeg trykker ekstra på gassen. Jeg er vild med det her. Jeg kan ikke få nok.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden