Annonce
Annonce
Skribenter For abonnenter

Jeg løber: Dette er en hyldest til Jørgen Leth

JEG LØBER er en blog på Politiken. Skrevet af journalist og løber Anders Legarth Schmidt. Denne tekst er en forelæsning fra løbeklubben AC Pains nytårskur i Valby, lørdag 23. januar 2016.

1

Jeg skiller mig af med al overflødig vægt inden løbet. På hotellet. Det er vigtigt. Jeg affører mig alt, som er ekstra. Jeg gør det flere gange. Jeg er et missil, der skal flyve gennem Tysklands Mainhattan. Det kalder de byen. Mainhattan. Frankfurt. Bankernes by. Pengenes by. De store finanser. Det store tyveri. Den store nedtur. Ikke i dag.

Jeg jogger rundt. Starten går snart. Jeg har en langærmet hvid T-shirt på. Ud over min løbetrøje. Som også er hvid. Jeg affører mig den. Jeg kan lide det ord. At afføre sig noget. Jeg kravler over et gærde. Nej. Forkert udtryk. Jeg skræver over gærdet. Med lange ben. Fyldt med tempo. Jeg er klar til tempo. Jeg er klar til løbet. Jeg møder Eneren ved startstregen. Vi står tæt bag de forreste. De lave tynde afrikanere. Og Tyskeren. Jeg ser ham. Han er et hurtigt menneske. Altid i bevægelse.

Eneren kigger på mine sko. De er hvide. Han siger: »Hvide sko. Det forpligter«. Og klapper mig på skulderen. Jeg kigger på mine sko. De er hvide. De er nye. Jeg har valgt skoen. Gjort den til min egen. Jeg har købt den. Betalt for den.

Jeg løber i forreste del af feltet. Det er slangens hoved. Jeg er en del af slangen. Jeg stikker. Kanter mig uroligt og nervøst frem i starten, hvor flere løbere er tæt på at vælte. Styrtet. Der kan give skrammer, men samtidig sikrer en evig plads i historiebøgerne. Jeg vil ikke i bogen nu. Ved 10 kilometer kigger jeg på uret.

Jeg bliver til en maskine på landevejen. Jeg løber det rette tempo. Ikke for hurtigt. Ikke for langsomt. Perfekt. Jeg er et menneske i løb. I Frankfurt. Jeg drikker vand i Frankfurt. Hver gang tager jeg maskinelt to kopper mellem fingrene. Med en voldsom bevægelse slynger jeg vandet ind i munden. Jeg taber halvdelen. Halvdelen flyder ned over mit bryst. AC Pain badet i væsker. Jeg kan godt lide det. Jeg er glad ved det.

Svenskeren med noget underligt pjusket strithår

Denne artikel er forbeholdt Politikens abonnenter.
For kun 79 kr. om måneden kan du få et abonnement på politiken.dk, og læse alle de artikler du har lyst til.

Allerede abonnent? Log ind

Få fuld adgang til politiken.dk, med inspirerende artikler, opdateret nyhedsoverblik og begavet underholdning. Det tager kun et øjeblik – så er du i gang.

Allerede abonnent? Log ind

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Derfor er det så fedt at løbe stærkt

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce