2012. I år uddelte Social- og Integrationsministeriet priser i kategorierne: årets arbejdsplads, årets medarbejder, årets kommune, årets frivillige forening og årets nydanske forældre.
Foto: OLE FREDERIKSEN

2012. I år uddelte Social- og Integrationsministeriet priser i kategorierne: årets arbejdsplads, årets medarbejder, årets kommune, årets frivillige forening og årets nydanske forældre.

Tarek Omar

Fri os for velmenende perkerpriser

Mandag overrakte Karen Hækkerup integrationspriser. Hun burde have fået dem lige i hovedet igen.

Tarek Omar
FOR ABONNENTER

I mandags blev integrationspriserne for 2012 uddelt for 11. år i træk.

Årets konferencier hed Peter Mygind, og som Social- og Integrationsministeriet skrev i invitationen, var der budt op til et festfyrværkeri af underholdning og musik. Kategorierne var: årets arbejdsplads, årets medarbejder, årets kommune, årets frivillige forening og årets nydanske forældre.

Og vinderne var ... trommehvirvel ... ingen! Alle prisvindere kom ud som tabere.

Fem kategorier, fem tabere, der hver og én bevægede sig op på scenen med en tro på, at de skulle hyldes for deres gode indsats, men i stedet fik et indirekte stempel i panden: ’Tillykke, du er en vellykket perker, det havde vi sgu ikke set komme’. Og til virksomhederne og kommunerne: ’Tillykke med, at I formår at inkludere og ansætte perkere’.

Selv om viljerne utvivlsomt er gode bag integrationspriserne, er det i virkeligheden en stærkt problematisk pris.

Og så hjælper det ikke, at Social- og Integrationsministeriet for at imødegå kritikken har medtaget etniske danskere.

Det groteske i, at virksomheder og kommuner skal have priser for at ansætte og inkludere nydanskere på lige fod med andre borgere, som om det skulle være særlig vanskeligt, er synligt for enhver.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce