Valg.  Netanyahu går til valg, skræmt, ikke af en parlamentarisk opposition, men af sin egen yderste højrefløj og besætterbevægelsen.
Foto: TSAFRIR ABAYOV (arkiv)/AP

Valg. Netanyahu går til valg, skræmt, ikke af en parlamentarisk opposition, men af sin egen yderste højrefløj og besætterbevægelsen.

Herbert Pundik

Israels politiske midte er blæst af banen

Israelerne har valget mellem pest og kolera: status quo eller forhandling om fred.

Herbert Pundik
FOR ABONNENTER

Om nogle dage afholdes valg i Israel. Over 30 partier kappes om stemmerne. Kun to af de jødiske partier tør se elefanten i øjnene. Alle de andre lader, som om den ikke eksisterer.

Det ene er det lille venstreparti, Meretz, som appellerer til det mindretal af kamikaze-vælgere, der stemmer af samvittighedsgrunde, vel vidende at deres stemme ikke tæller i det store spil om magt.

Partiets valgprogram tackler elefanten, dvs. den israelske besættelse af de palæstinensiske områder, frontalt. Det koster stemmer blandt elefantbenægtere.

Med den israelske forfatter Amos Oz’ ord: Hvis besættelsen, der snart har varet i 50 år, fortsætter, vil Israel ikke overleve som en jødisk, demokratisk stat. Enten opgiver Israel besættelsen og overlader det til palæstinenserne at oprette deres stat, eller også vil hele Palæstina en skønne dag blive arabisk.



Det andet parti, der klart vælger fred, er det nye HaTnua, hvis leder er tidligere udenrigsminister Tzipi Livni, der konkurrerer med tre andre midterpartier.

Ingen af disse er imod en tostatsløsning, men deres ledere mener, som vælgerne, at problemet ikke er aktuelt.

De seneste opinionsundersøgelser bekræfter, at to tredjedele af israelerne ønsker fred. Flertallet er endog parate til at forhandle om Jerusalems fremtid. Problemet er, at de frygter for deres egen og Israels sikkerhed.

De forstår, at den nuværende situation ikke er holdbar, men har ikke tillid til, at formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, og hans Fatahparti kan garantere en fred.

Israelerne står således over for valget mellem to former for usikkerhed. Den ene forbundet med at bevare status quo. Den anden med at vove tilbagetrækning og fred. Hvad er mindst farligt. De har som sagt valgt ikke at vælge.

De tre centerpartier tager del i denne virkelighedsflugt. De bestyrker vælgerne i deres drømmetilstand ved at føre valgkamp på pseudoproblemer.

Ingen af disse tre partier, der henvender sig til mellemklassen, vil afslå et tilbud fra valgets forudsigelig sejrherre, Benjamin Netanyahu, om at indgå i hans kommende, nationalreligiøse samlingsregering. De er i venteopposition.

Det israelske centrum er til fals. Landet befinder sig midt i en eksistentiel kulturkamp, mellem religiøse og sekulære værdier, demokratiske og autoritære, provinsialisme og internationalisme, respekt for menneskerettigheder og undertrykkelse af mindretal.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce