Gad vide hvad de tænker i Jylland? De som bor i eksempelvis Ringkøbing eller Tarm?

Der sidder man givet måbende tilbage, og undrer sig over, at etableringen af et ungdomshus i København kan give så mange genvordigheder. Bål i gaden er nu en realitet.

Og det er netop bål i gaden, som er den reelle årsag til, at denne sag overhovedet er kommet ind i overborgmesterens indbakke.

Ritt Bjerregaard, som lige nu givet er ved at afbryde sin vinterferie i Norge, har aldrig formelt set haft grund til at blande sig i denne sag. Der var som udgangspunkt tale om en rent privatøkonomisk transaktion mellem Faderhuset, Fonden Jagtvej 69 og andre aktører.

Gadekampe gjorde sagen politisk
Politisk bliver sagen først, da Københavns gader omkring Jagtvej for noget tid tilbage blev fyldt med unge i kamp mod politiet. Fra da af blev det umuligt for Ritt B. at holde sig væk. Hun måtte nu aktivt ind i sagen.

Hun ønskede således ikke opgaven. Men den trængte sig ind på hende. Og nu er den altså blevet storpolitik i Danmark.

Den kolde politiske analyse er klart, at denne type sager aldrig er gode for en borgmester. For de er ukontrollerbare.

Overborgmesteren og hendes system har forsøgt at fremlægge flere – mere eller mindre oplagte - løsningsmodeller. Men er blevet hældt af brættet. De har forhandlet med skolebørn, hvis reaktionsmønster trods alt ligger et stykke fra Martin Geertsens (V), Claus Bondams (RV) og andre, som overborgmesteren til daglig forhandler med.

Og det skaber en ubehagelig usikkerhed, som reelt har bevirket, at Ritt B. i denne sag er fløjet uden klar radar. En politikers værste mareridt.

Ritt reddes af de unges afvisninger
Som politiker er det hendes job hele tiden at vurdere, hvad vælgerne mener. Det har hun gjort. Og den almindelige københavner er givet lidt skuffet over, at det ikke lykkes myndighederne at redde affæren i land uden vold.

Men i den konkrete sag bliver Ritt B. delvist reddet af hendes modparters afvisende og kompromisløse attitude overfor de forskellige løsningsforslag.

Ingen tvivl om, at de unge har været sig pinligt bevidst, at det gælder om at fremstå sympatisk i pressen. Men den megen 'hjælp' fra udenlandske sympatisører til at føre kamp mod politiet, har ikke været gavnligt for deres renommé.

Hvad der – isoleret og kynisk betragtet - har været en politisk god ting for Ritt B. Tidsånden er ikke længere, som da det besatte hus Allotria blev stormet i 80'erne.

Vælgerne har mistet overblikket
De fleste vælgere har for længst mistet overblikket over hvordan sagen står mellem de unge, Ruth Evensen, Fonden Jagtvej 69, Københavns politi og overborgmester Ritt B.

De har dog givet registreret, at man fra politisk hold er gået ind i sagen og leveret en række løsningsmuligheder, som er faldet på gulvet. Og så altså volden. De har registreret volden. Kampene mellem unge og politi.

Så ud fra en samlet afvejning må det vurderes, at overborgmesteren indtil nu er kommet politisk neutralt ud af sagen. Med pilen pegende mod negativ. Det er en svær politisk sag, men det er de som vurderer hendes handlinger lige glade med. Og det ved hun.

De næste dage bliver afgørende
Ingen har glemt – uden sammenligning i øvrigt – at præsident Bush kom for sent til kriseområdet, da de to tvillingetårne styrtede sammen 11. september. Han befandt sig trygt og godt i Airforce one, mens han vurderede på sin egen sikkerhed.

Det samme billede – men naturligvis i meget mindre målestok - kan stå tilbage, når den endelige dom over Ritt B.’s indsats afsiges, efter at hun har navigeret gennem de næste døgn. Begivenheden er stor nok til, at der både kan vindes og tabes betydeligt politisk terræn. Og hendes politiske modstandere ser med god grund muligheder i sagen. Kan hun snuble?

Ritt B’s veludviklede politiske sans tilsiger, at hun er med det første fly hjem til København.