Der hang mørke skyer over Europa, da vi 1. januar 2012 overtog formandskabet fra Polen. Samarbejdet befandt sig i en krise.

Få uger forinden var stats- og regeringslederne nemlig blevet enige om indholdet i finanspagten ved et topmøde i Bruxelles, men Storbritannien og Tjekkiet valgte at stå udenfor. Der blev flittigt talt i krogene om de første tegn på en opsplitning af samarbejdet – et two-speed Europe – der reelt kunne ende med at true hele samarbejdets eksistens.

Hertil kom de ydre omstændigheder. Den økonomiske situation og den fortsat eskalerende gældskrise i Sydeuropa, især i Grækenland, bidrog også til, at bølgerne gik højt og tålmodigheden var lav. Kunne det europæiske samarbejde bestå i en tid med så kolossale udfordringer og interne spændinger?

Vi kendte ikke på forhånd svaret, men gik til opgaven med stor ildhu. Og nu et halvt år efter er der grund til at være godt tilfreds.

For at håndtere de store udfordringer besluttede vi os fra begyndelsen for, at vores fornemmeste rolle som formandskab skulle være som brobygger. Vi skulle bygge bro mellem de forskellige holdninger i rådet. Bygge bro mellem eurolandene og landene uden for den fælles mønt. Bygge bro mellem de europæiske institutioner. Og bygge bro over den tillidskløft, der var mellem EU og de finansielle markeder, der reagerede skarpt, når EU forekom handlingslammet.

Når der skal bygges bro, kræver det et solidt fundament, hvis broen skal holde. Derfor brugte regeringen meget tid på at danne sig et overblik over holdningerne i de enkelte lande i både optaktsfasen og begyndelsen af formandskabet. Alle danske ministre havde desuden en tæt dialog med både EU-kommissionen og Europaparlamentet, hvor vi fik lejlighed til at drøfte vores ambitioner for formandskabet og Europa.

Vores tilgang var, at den europæiske maskine skulle sættes i arbejde. Samarbejdet måtte vise, at selv i tider med mange forskelligartede udfordringer var det i stand til at levere resultater, der demonstrerede samarbejdets værdi. Ikke nødvendigvis nye store, gyldne planer, for det er der ikke brug for lige nu, men håndfaste resultater, der gavner borgere og virksomheder i Europa.

Vi formulerede derfor et formandskabsprogram med den sigende titel ’Europa i arbejde’. Europa skulle i arbejde for europæerne, bl.a. for at sikre, at der blev skabt flere arbejdspladser i Europa. I programmet definerede vi fire overordnede prioriteter for vores formandskab: et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa. Det var overskrifter, der indkapslede de udfordringer, som Europa stod over for. Og som Europa måtte prioritere i en tid præget af økonomisk krise og globale magtforskydninger.

Har vi løst alle EU’s problemer? Nej. Har vi bragt Europa videre og fremad? Ja. Vi har leveret et professionelt, samarbejdende og åbent formandskab. Og vi har leveret resultater på blandt andet styrket økonomisk og finansiel overvågning, kapitalkrav for banker, lavere mobil- og datapriser, det store energieffektivitetsdirektiv, fremskridt for Serbien og Montenegro og forbedret grænsekontrol og bedre forhold for asylansøgere.

Den økonomiske situation dominerede dagsordenen både før og under vores formandskab. Og den skinbarlige sandhed er, at Europa ikke er fri af krisen endnu, men at krisen fortsat vil sætte sit præg på den økonomiske udvikling i de kommende år.

Her er det klart, at det er det enkelte lands ansvar at sikre, at den førte økonomiske politik er bæredygtig og ikke når et faretruende højt gældsniveau. Men under det danske formandskab har vi vedtaget nye og stærkere fælles spilleregler i EU-samarbejdet, der vil være rammen for at håndtere krisen, medvirke til at forhindre fremtidige kriser og genetablere tilliden i Europa.

Det forstærkede samarbejde og de nye spilleregler skal sikre, at de enkelte lande griber ind med rettidig omhu over for økonomiske ubalancer såsom konkurrenceevne- og betalingsbalanceproblemer. Her spiller aftalen, vi opnåede om two-pack, en nøglerolle. Den styrker nemlig eurosamarbejdet og fuldender reformen af EU’s økonomiske spilleregler.

Hertil kommer finanspagten, der blev vedtaget ved topmødet i marts. Finanspagten må siges at være en milepæl i det europæiske samarbejde. Gennem finanspagten har landene forpligtet sig til at indføre nationale love om balance i de nationale budgetter og derigennem sikre orden i økonomien. Det har vi alle en interesse i, så vi får en stabil økonomisk udvikling i Europa.

Men de styrkede spilleregler har for første gang også været anvendt i praksis under det danske formandskab. Inden for rammen af det europæiske semester er de enkelte landes økonomier blevet gennemgået og afsluttet ved, at der blev vedtaget konkrete anbefalinger om, hvad landene bør gøre for at håndtere deres respektive økonomiske udfordringer. Det drejer sig om alt fra at drive en sund finanspolitik, gennemføre reformer og iværksætte væksttiltag, der tilsammen udgør en integreret del i anbefalingerne. Dette styrkede samarbejde er begyndt at kaste resultater af sig: De gennemsnitlige offentlige underskud i EU-landene er faldet fra 6,9 procent af BNP i 2009 til forventede 3,6 procent i 2012.

En ting er at sikre, at de europæiske lande fører en økonomisk ansvarlig politik. Men for at vi kommer ud af krisen og forebygger nye kriser, er det også nødvendigt, at den finansielle regulering og tilsynet styrkes, så vi får sunde banker i Europa.

Her har formandskabet opnået en stribe af resultater. Vi har bl.a. sikret øget gennemsigtighed og sikkerhed ved handel med derivater. Aftalen betyder, at alle handler med finansielle derivater nu skal foregå via en central modpart, og denne modpart garanterer, at den ene part i en handel altid vil få sit tilgodehavende, hvis den anden part skulle komme i problemer. Herudover blev rådet enigt om nye skærpede kapitalkrav til de europæiske banker. Disse krav betyder en omfattende regulering af den finansielle sektor og kommer til at betyde krav om mere og bedre kapital og likviditet i bankerne.

Det er resultater, der bidrager til at sikre større økonomisk ansvarlighed i Europa. Men Europa har ikke kun brug for stram styring af finanserne. Europa har også brug for vækst.

De seneste par år har været sløje for europæisk vækst og beskæftigelse. Vores europæiske økonomi er samlet set stagneret, og konkurrencen fra de nye fremadstormende vækstøkonomier truer vores position i den globale konkurrence.

Derfor prioriterede formandskabet fra start, at vækst skulle sættes på dagsordenen i Europa. Debatten om konsolidering af de offentlige finanser og fremme af vækst er dog ofte blevet kridtet meget skarpt op i offentligheden under vores formandskab, gerne med en fremstilling af Merkel og Hollande som modsætninger i hver sin lejr. Men det er en falsk opstilling. For det ene giver ikke mening uden det andet. Den rigtige vej er en både-og-løsning, hvor vi dels sikrer stabile og ansvarlige økonomier, dels fremmer og gennemfører strukturreformer og dels iværksætter vækst- og beskæftigelsesfremmende tiltag.

Der er nemlig ingen i Europa, der er imod vækst. Udfordringen består i at skabe vækst, uden at kontinentet gældsætter sig yderligere. Det handler om at sikre ansvarlig vækst, og det er denne tilgang, som vi gik til forhandlingsbordet med.

Derfor var det også glædeligt, at vi kunne afslutte vores formandskab med, at Det Europæiske Råd i går opnåede enighed om en vækstpakke. Vækstpakken udgjorde kulminationen på det danske formandskabs arbejde med at fremme vækst og beskæftigelse i EU, og samlet set lykkedes vi dermed med at fuldende cirklen, der indbefatter en fornuftig balance mellem konsolidering af de offentlige finanser og væksttiltag.

Gennem hele formandskabet arbejdede vi også benhårdt på at modernisere det fælles vækstlokomotiv, det indre marked, så europæiske virksomheder og borgere står bedre stillet i globaliseringens tidsalder. Resultaterne, vi har opnået, har blandt andet betydet, at de administrative byrder er blevet reduceret for Europas virksomheder, at især små og mellemstore virksomheder får øget adgang til kapital, og at der er blevet indført fælleseuropæiske standarder, der vil lette innovationen og handlen på tværs af EU’s indre grænser.

Det har dog også været vigtigt at styrke det digitale indre marked. Et fuldtudviklet digitalt indre marked kan ifølge undersøgelser forøge EU’s samlede BNP med helt op til 4 procent, så potentialet er enormt. Her tog vi et første skridt, da vi opnåede en aftale om mobil datatrafik (roaming), der betyder, at danskerne roligt kan tage på sommerferie uden at bekymre sig om mobilregningen, når de vender hjem. Med aftalen har vi sikret markant lavere priser på tale, sms og data, når vi rejser i Europa. Fra i dag, 1. juli, falder prisen fra ca. 20 kr. per MB til maksimalt 6,50 kr. per MB, og i 2014 er vi nede på en maksimalpris på 2 kr. per MB. Det vil derfor på sigt betyde de bedste muligheder for vores virksomheder i forhold til at skabe vækst på tværs af landegrænserne.

For mit eget vedkommende er der også blevet lagt mange kræfter i forhandlingerne om EU’s langsigtede budget for 2014-2020. Om end disse forhandlinger først kan afsluttes endegyldigt under Cyperns formandskab, har formandskabet arbejdet for at sikre, at budgettet prioriterer områder som uddannelse, innovation og forskning. Områder, der kan bidrage til fremtidig vækst og velstand i Europa.

Endelig er det værd at fremhæve, at formandskabet aktivt har forsøgt at forstærke bidraget fra EU’s handelspolitik til vækst og beskæftigelse. Her har vi drevet flere af frihandelsforhandlingerne fremad og blandt andet afsluttet forundersøgelserne af en frihandelsaftale med Japan.

Det er resultater, der bidrager til at sikre gode rammebetingelser for vækst i Europa. Men Europa har ikke kun brug for vækst. Europa, og verden for den sags skyld, har brug for vækst, der finder sted på et bæredygtigt grundlag.

Det er ingen hemmelighed, at formandskabet har prioriteret den grønne dagsorden højt. Og på nogle områder var vores ambitioner højere, end hvad nogle lande var parate til at gå med til. Men vi kæmpede benhårdt for sagen, fordi Europa bliver nødt til at bevare sin position som bannerfører for miljø- og klimadagsordenen. Dels for at forhindre, at klimaet og miljøet går til grunde, dels også fordi der rent faktisk er flere millioner potentielle job inden for grøn vækst, og det er job, som Europa ikke har råd til at undvære i den globale konkurrence.

Et af vores største resultater er faktisk opnået inden for den grønne dagsorden. Vi opnåede en aftale om energieffektivitetsdirektivet med Europaparlamentet, der kan skabe flere hundredtusinde arbejdspladser i Europa. Alene i Danmark kan dette direktiv skabe omkring 2.000 nye arbejdspladser og nedbringe energiforbruget med ca. 17 procent i 2020. Det er trods alt en bedrift. Den billigste energi er som bekendt den energi, vi ikke bruger. Og samtidig er det jo godt for klimaet, da det bidrager til, at vi nedbringer vores CO2-udslip. Hertil kommer en vedtagelse af EU’s energikøreplan frem mod 2050, hvormed EU har sendt et stærkt signal til markederne og investorerne om vores langsigtede forpligtelse til vedvarende energi og energieffektivitet. Det mener jeg, at formandskabet godt kan være stolt over.

Andre resultater inkluderer reduktion af forurening fra skibsfarten og en ramme for EU’s miljøpolitik for de næste 10 år. Men vi sikrede også bæredygtige og grønne hensyn på nogle af EU’s store politikområder, herunder den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik, hvor vi i sidstnævnte sikrede, at der endelig kan gives erstatning til landmændene for naturforbedrende tiltag.

Det er resultater, der vil bidrage til vækst og en bæredygtig udvikling i Europa. Men Europa har også brug for at sikre sine borgere og sikre et stærkt EU i verden.

Borgernes rettigheder er og bliver en af grundstenene, som det europæiske samarbejde skal sikre og fortsætte med at udbrede – også i resten af verden.

Under formandskabet har vi opnået flere resultater på området for retlige og indre anliggender, der bidrager til markante fremskridt, der både kommer EU- og tredjelandsborgere til gavn. F.eks. har vi fået ændret reglerne for asylansøgeres forhold, når deres asylansøgning bliver behandlet, og skabt større klarhed over, hvilket medlemsland der er ansvarligt for at behandle en asylsag.

Men vi har også sikret aftaler, der henholdsvis klarlægger rettigheder til ofre for forbrydelser og forenkler behandlingen af grænseoverskridende arvesager. Det er resultater, der forbedrer europæernes retssikkerhed.

Ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet er udfordringer, der udgør en trussel for hele Europa. Derfor er det positivt, at vi har fået vedtaget en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Suppleret med en enighed om et styrket Schengensamarbejde får vi nu mulighed for – i helt ekstraordinære tilfælde – at aktivere en mekanisme, der sikrer bedre kontrol ved de indre grænser, og midlertidigt suspendere visumfrihed, hvis der opdages omfattende misbrug. Vi så tydeligst behovet for en sådan mekanisme, da det arabiske forår startede, og især landene i Sydeuropa oplevede et kæmpe pres på deres grænser.

Men de rettigheder, vi sikrer egne borgere, skal vi naturligvis også forsøge at udbrede i resten af verden. På det udenrigspolitiske område har formandskabet haft et tæt og stærkt samarbejde med EU’s fælles udenrigstjeneste og bl.a. sørget for, at menneskerettigheder er blevet væsentligt styrket i den fælles udenrigspolitik. Vi fik desuden vedtaget historiske sanktioner mod regimerne i Iran og Syrien, der understreger EU’s ønske om at presse parterne til at søge forhandlede løsninger.

Endelig lykkedes det også at tildele Serbien kandidatstatus og at åbne optagelsesforhandlinger med Montenegro. Det er vigtigt for et stabilt Balkan og for et stabilt Europa. Når forhandlingerne tages et skridt videre, giver det dog ikke automatisk billet til EU. Der ligger stadig et stort reformarbejde forude for begge lande, før medlemskab kan komme på tale.

I alt opnåede det danske formandskab over 250 konkrete resultater, hvoraf jeg her har forsøgt at fremhæve og forklare en del. Det er resultater, der demonstrerer, at selv i de vanskeligste tider fungerer samarbejdet, og landene arbejder dedikeret for at sikre de europæiske borgeres velstand og rettigheder. Samarbejdet består altså fortsat.

Krisen er langt fra ovre, men vi har taget de første skridt på vej ud af krisen og indført regler og mekanismer, der skal forhindre, at Europa bliver kastet ud i en lignende situation i fremtiden. På den baggrund ser jeg med tilfredshed tilbage på et succesfuldt dansk formandskab.