Annonce
Annonce
Annonce
Kroniken

Jagt – en naturlig udnyttelse af et overskud

For en jæger er der ikke nogen modsætning mellem at holde af levende vildt og skyde det.

1020
Gem til liste

fakta

Verner Frandsen er pressekoordinator i Danmarks Jægerforbund.

For mig er det en helt naturlig ting at gå på jagt. I 47 år har jeg jaget næsten alle vildtarter og stort set kun mødt forståelse og positiv interesse fra ikke-jægere. Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg bor på landet, hvor folk gennemgående har en mere direkte og naturlig kontakt til dyr og natur og forståelse for, hvor mad kommer fra.

Jeg husker klart de første stykker vildt. Glæden ved at tage fuglen op, studere dens fjerdragt og på indianervis gemme nogle fjer som trofæ var essentielt. Det er stadig en vigtig del af vores jagtudøvelse, at man ærer det skudte vildt, behandler det pænt og sørger for, at kødet bliver behandlet rigtigt, så der bliver en god middag ud af det.

For jægeren er der ikke nogen modsætning mellem at holde af vildtet i levende live og skyde det. Netop det, er måske det sværeste at forstå for ikke-jægeren. Men tænk på det som indianernes og andre naturfolks forhold til vildtet. Vi er genetisk ikke ret forskellige fra stenaldermanden, men selvfølgelig kulturelt. Jagtinstinktet er intakt, men kan vise sig på mange måder. Når ornitologer jager nye hits, altså fugle, de ikke har set, er det jo også en slags jagt.

Selv om undersøgelser viser en meget bred forståelse for jagt i Danmark møder man en vis modstand. F.eks. fra ornitologer, eller senest i Annette Illum Rosenmunthes (AIR) Kronik 7. januar samt hendes deltagelse i radioprogrammet: Formiddag med Poul Friis.

LÆS KRONIKJagtens ulyksaligheder

Det er meget vigtigt at føre en dialog med andre naturbrugere med det formål at skabe respekt og forståelse for andres synspunkter.

Det er lidt af en udfordring at forklare/forsvare jagten over for mine jagtskeptiske medborgere.

Det larmer jo, når vi skyder vildtet. Måske møder man jægerne, når man er på vej ud i den stille natur for at nyde det. Et jagtselskab kan godt se lidt voldsomt ud med grøn eller kamouflagefarvet tøj, orange hattebånd, hunde, biler osv. Måske har man hørt om anskydninger. Endelig synes mange vel, at det er synd at skyde dyr. Der er nok at tage fat på, og det vil jeg så gøre.

Jeg opfatter jagtmodstanden som et udtryk for intolerance eller især mangel på viden.

Endelig spiller det, nogle har kaldt disneyficering, ind.

Put and take-jagt
Alle finder det fint at tage sine børn med ud for at fiske. Det er helt i orden at trække en krog op gennem ganen på en fisk og med fryd mærke, hvordan den kæmper for bagefter med begejstring at blive foreviget af de stolte forældre. Gerne i en put and take-sø med fisk, der fodres og kun er anbragt i den sø for at blive fanget og spist. For en ordens skyld skal det slås fast, at jeg synes, det er helt i orden.

Derimod er mange modstandere af det, man kunne kalde put and take-jagt på udsatte fasaner, selv om de allerfleste af dem dræbes uden lidelse. Disse godsjagter drives meget professionelt med trænede apportører til straks at hente evt. anskudte fugle.

Alle dyr ender med at dø på en eller anden måde og det er slet ikke alle, der dør uden smerte.

Tænk på, at kødet fra vildtet erstatter kød fra konventionelt opdrættede kyllinger, der i hvert fald ikke har haft så frit et liv som fasanerne. Når netop jagterne på fasaner kritiseres, hænger det måske også sammen med, at det opfattes som de fines jagt, hvilket ikke er tilfældet. Annette Illum Rosenmunthe påstår, at man nogle steder blot graver fasanerne ned efter jagten, fordi det ikke kan betale sig at sælge dem for 5-7 kr. Hun påstår også, at de slet ikke er værd at spise. Det er pure opspind. Det er alene en historie, som aldrig er blevet dokumenteret og tjener kun til usaglig manipulation af befolkningen.

Sandheden er, at fasaner smager pragtfuldt og bliver solgt eller måske foræret til jagtdeltagerne. Jeg kan kun opfordre læserne til at skaffe sig fasaner, hvis man bor i nærheden af et gods, hvor der afholdes jagter med mange fasaner på paraden. Det vil være et godt og økonomisk rimeligt alternativ til papkyllingen.

Annette Illum Rosenmunthes Kronik indeholder andre faktuelle fejl, som jeg i det følgende vil kommentere:

Jægerne har ikke magten i Vildtforvaltningsrådet. Tværtimod er det svært at få bare et ben til jorden. Der er en tradition for at komme med en enig indstilling til miljøministeren. Der skal laves kompromiser, hvilket betyder, at jagten bliver kraftigt beskåret i forhold til det, der kunne forsvares biologisk og som anbefales af Danmarks Miljøundersøgelser.

Jagten er så begrænset og gennemreguleret, at ingen vildtarter er i nærheden af at være truet. Tværtimod er mange arter i kraftig fremgang trods jagt, hvilket dokumenterer, at en bæredygtig udnyttelse af en naturressource ikke ødelægger en bestand.

Dyr har en fantastisk reproduktionsevne. Hvis bestanden bliver for stor i forhold til fødemængden, får dyrene færre unger, eller nogle dør måske af sult. Omvendt vil en nedgang i bestanden hurtigt blive stabiliseret ved større eller flere kuld, når der viser sig at være overskud af mad.

Dyr formerer sig op til sultegrænsen. Vi er midt i en hård vinter, der vil koste mange dyr livet. Men efter næste ynglesæson vil bestandene forventes at være tilbage på normalt niveau, fordi f.eks. solsorterne kan opfostre flere kuld pga. mindre konkurrence fra artsfæller om føden.

Bæredygtig jagt

Det er grundlaget for, at man kan drive jagt og fiskeri bæredygtigt. Hvis vi ikke drev jagt, ville nogle dyr blive for talrige, mens andre blot ville formere sig til sultegrænsen eller blive genstand for øget prædation fra rovdyr. I Holland regulerer man gæs for at begrænse markskaderne ved indfangning, gasning og efterfølgende destruktion.

Det ville dog være en kedelig og uetisk måde at løse problemet på. Lad os så få nogle gåsestege i stedet.

Jeg har skudt omkring 50 råbukke, men aldrig set en rå stå og skrabe i jorden af skræk efter skuddet.

Jeg har skudt omkring 50 råbukke, men aldrig set en rå stå og skrabe i jorden af skræk efter skuddet. Anette Illum Rosenmunthe er her på linje med ’Vildandens Sang’, som nogle måske kan huske fra ønskekoncerten i gamle dage. Jeg forstår slet ikke, hvor hun har den oplysning fra. Det er jo ren følelsesporno. Normalt står bukken alene, og hvis råen var i nærheden ville hun ikke stå og være ked af det. De lever slet ikke parvis. Hvis vi mener, det er synd at skyde dyr, burde vi staks holde op med at spise dyr.

Annette Illum Rosenmunthe synes at tro, at stort set alle dyr skamskydes. Det er ikke rigtigt. Tværtimod er det meget få, der anskydes, hvilket DMU løbende registrerer. Men hun har ret i, at anskydningerne er vores største udfordring. Undersøgelser viser, at vi har fået bragt anskydningsprocenten meget langt ned.

Tidligere havde mange jægere en uvane med at skyde på for lang afstand. En målrettet indsats fra Danmarks Jægerforbund bl.a. med vedtagelse af noget, vi kalder jagtetiske regler, har medført en mentalitetsændring, som også var nødvendig. Desuden har det i mange år været lovpligtigt at bruge hund ved jagtudøvelse. Anskydninger kan ikke helt undgås, men uden at ville bagatellisere problemet minder jeg om, at naturen er grusom.

Alle dyr ender med at dø på en eller anden måde, og det er slet ikke alle, der dør uden smerte. Det gør mennesker heller ikke, selv om vi har smertestillende behandlingsmetoder. Mange dyr dør af sult, mange bliver taget af rovdyr eller -fugle. Jeg har set duer blive spist levende af høge. Krager og ravne starter med øjnene eller andre kropsåbninger, når de overmander f.eks. en hare. Endelig dræbes eller lemlæstes mange dyr i trafikken.

Jagten giver en stor del af befolkningen mulighed for at få godt vildtkød fra dyr, der har haft et godt liv. Vi skyder også dyr, der ikke spises. Det kan skyldes, at vi ønsker at regulere bestanden til gavn for andre vildtarter, herunder også småfugle. AIR kan ikke lide, at vi blot skyder f.eks. krager uden at spise dem. Men er det anderledes end, at vi fanger og forgifter rotter, muldvarpe og mus, fordi de kan udgøre et problem.

Gavner naturen
Ornitologerne er enige med os i, at jagten ikke truer fuglebestandene. Eftersom de gerne ser jagten begrænset mest muligt, har de fundet nye argumenter mod jagt. De hævder, at fuglene bliver mere sky pga. jagten og derfor giver resten af befolkningen mindre mulighed for at opleve fuglene uforstyrret.

Her skal man huske på, at jagten kun strækker sig over fem måneder og slet ikke i yngletiden. Der er masser af jagtfri områder, hvor fuglene er helt uforstyrret. AIR er også inde på jagten som forstyrrende faktor. Man kan godt få det indtryk, at hun måske opsøger konflikter som et led i felttoget mod jagt. Man kunne jo vælge at gå sin tur et andet sted end der, hvor der afholdes jagt.

Vi vil vel bare hjælpe agerhønsene for at kunne skyde nogle. Ja, men gør det noget?

Jeg vil til enhver tid påtage mig at vise hende uforstyrrede dyr. Hvis man som ornitolog ved, at visse vådområder er udsat for jagt på et bestemt tidspunkt, kunne man vælge et andet sted den dag. Jeg er også ivrig ornitolog og ved, at man sagtens kan dyrke den interesse året rundt uden at blive forstyrret af jagt. Fugle har en naturlig skyhed, så man skal ikke forestille sig, at fuglene overalt ville gå mellem benene på os som ved byparkerne, hvis der ikke var jagt.

Det er kun i tætbefolkede områder man oplever næsten ’tamme’ fugle. Selv fredede fugle har en naturlig flugtafstand. Prøv at liste dig ind på en musvåge eller en fiskehejre. Netop disse to arter har jo ingen jagttid, så derfor er det med udgangspunkt i Annette Illum Rosenmunthes påstande utroligt, at de er så sky.

Jagten dyrkes på mange måder. Den almindelige jægers ’hverdag’ kunne være således.

I morges stod jeg tidligt op for at skyde krager over udstoppede lokkekrager. Jeg skød tre, men smagen er ikke noget at skrive hjem om, så jeg gav dem til de meget sultne musvåger. Kragerne vil jeg gerne have færre af, fordi jeg prøver at ophjælpe agerhønsebestanden ved at lave randzoner langs markerne, hvor der ikke sprøjtes, så der bliver mere insektliv til kyllingerne og ukrudtsfrø til de voksne. Senere skal jeg have skåret kødet fra de fire skovduer, jeg skød i går. Vi har en god opskrift på skovduepate.

Sidst på dagen vil jeg kigge efter et stykke råvildt. Det er sidste chance i dag her midt i januar, og vi har ikke skudt nær tilvæksten. Det er dog kun en 10 procents chance, hvis jeg skal være optimistisk, og det er en jæger. Mange mistænkeliggør vores motiver.

Vi vil vel bare hjælpe agerhønsene for at kunne skyde nogle. Ja, men gør det noget?

Revirforbedringerne gavner masser af andet dyreliv. Det gør vel ikke noget, at man vil have noget for sin indsats, bare det hjælper naturen. Jagten gavner naturen i form af natur- og vildtpleje. Den del af jagten bør man huske på.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb