Koranen. Kritik af islam er vigtigt. Men det er ikke lige meget, hvor den kommer fra.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Koranen. Kritik af islam er vigtigt. Men det er ikke lige meget, hvor den kommer fra.

Kroniken

Som Fanden læser Koranen

Danske islamkritikere har i årevis mistolket Koranen for at få islam til at fremstå tilbagestående og voldelig.

Kroniken
FOR ABONNENTER

I Danmark findes en sær ’tradition’, som går ud på at læse Koranen med henblik på at diskvalificere bogen som uegnet i et vestligt demokrati.

Denne ’tradition’ praktiseres ikke kun af nogle politikere og meningsdannere på den yderste højrefløj, men også og måske mere alarmerende af nogle akademikere på de højere læreanstalter.

Kendetegnende for ’traditionen’ er, at kontroversielle vers fra Koranen gentages med intentionen om at udlægge islam som en kvindeundertrykkende og krigerisk religion. Det er bl.a. de seks koranvers, der handler om vidnesbyrd, polygami, afstraffelse, arveret, utroskab og ægteskab.

Kritikken går altså ikke kun på den erfarede virkelighed, altså islam i praksis, men også på teksten selv, Koranen, og dermed idealet, det, som troende muslimer anser for at være Guds ord.

Den ’tradition’, der definerer islam som en religion, der står i skarp kontrast til menneskerettigheder, har absolut intet med saglig religionskritik at gøre. Det, der kendetegner den, er en læsning af Koranen uden blik for kontekst, historie og det arabiske sprog. En selektiv læsning, som insisterer på, at Koranen er problematisk, selv om majoriteten af danske muslimer lever fredeligt med deres religion.

Omvendt finder man sjældent eksempler på, at danske akademikere med muslimsk kulturbaggrund eller danske imamer problematiserer kristendommen eller citerer sværdvers eller kønsdiskriminerende vers fra f.eks. Bibelen. Disse har nemlig ikke travlt med at udlægge kristendommen, jødedommen eller andre religioner som krigeriske, farlige eller kvindeundertrykkende religioner.

Netop fordi det ikke er en opgave for en imam, retslærd eller akademiker at dømme nogen ude, men derimod bl.a. at lave objektive, saglige studier af et specifikt emne med henblik på vidensformidling, oplysning og i visse tilfælde forsoning.

Når jeg i det følgende modsat traditionen blandt muslimske akademikere og imamer citerer kontroversielle vers fra Bibelen, er det for at demonstrere pointen om, at man kan finde eksempler i de fleste hellige tekster på vers, der kan tolkes i en kønsdiskriminerende eller krigerisk retning.

Det afgørende er altid, hvem der tolker, og hvordan man tolker ordet. Samt hvilke konsekvenser den troende drager af sin tro i praksis. Derudover er især konteksten afgørende for fortolkningen af en tekst.

Paulus, som er essentiel i Det Nye Testamente, citeres ofte for sine ord om kærlighed, men sjældent eller aldrig for sine ord om kvinder og samfundsregler. Eksempler på diskrimination af kvinder findes i Paulus’ breve i Det Nye Testamente i Bibelen, og hvis man valgte at definere kristendommen alene ud fra disse få vers, ville man næppe forbinde kristendom med ligestilling, næstekærlighed og forsoning. F.eks. siger Paulus i Det Nye Testamente:

»Jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld«.

... Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.

»Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren«.

Endvidere siger Jesus til sine disciple i udsendelsestalen i Matthæusevangeliet 10:34: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd ... Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig er mig ikke værd«.

Ovenstående Paulusvers og Jesus’ ’sværdvers’ citeres sjældent, netop fordi de ikke længere giver mening i en moderne verden, eller fordi de tolkes i lyset af budskabet om næstekærlighed.

På samme måde kan det vel ikke være et mysterium, at der er enkelte vers i Koranen, som majoriteten af muslimer ikke tillægger nogen afgørende betydning eller citerer, netop fordi de ikke længere giver mening i den nutidige verden, eller fordi man vægter budskabet om Guds barmhjertighed og ligeværd mellem alle mennesker mere.

Koranen spiller en rolle i moderne tid, netop fordi mange muslimer formår at tolke Koranen kreativt, dynamisk og fleksibelt ind i den tidsalder og det samfund, de lever i. I modsætning hertil insisterer nogle politikere, akademikere og meningsdannere på at give enkelte vers fra Koranen universel betydning, selvom majoriteten af muslimer gang på gang fastholder, at der er tale om en specifik historisk kontekst, som intet har med nutiden at gøre.

Pointen er, at den danske debat om islam igennem de sidste ti år ofte har været og fortsat er båret af trusselsargumenter, som er baseret på frygt og følelser frem for logik og sund fornuft. Forskere, politikere og meningsdannere kunne sagtens manipulere en ’sandhed’ om, at kristendommen er kvindeundertrykkende, kvindefjendsk, ja endda krigerisk, hvis de på systematisk vis gennem flere år gav sig til at citere bestemte vers fra Bibelen, som tillægger kvinden en underordnet rolle i forhold til manden eller Jesus’ ’sværdvers’ i Det Nye Testamente.

Der findes en mangfoldighed af fortolkninger af det islamiske budskab, og disse fortolkninger er i konstant forandring. Der har altid været reformforsøg og kritiske stemmer i den muslimske verden og blandt muslimer i Europa.

Det nye er, at kritikken i stigende grad bliver fremsat af kvinder, der sætter spørgsmålstegn ved de fastlagte forestillinger om, hvad det vil sige at være muslim, og ikke mindst ved den del af den etablerede koranfortolkning, der tolker islam i en kønsdiskriminerende retning.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce