Læring. Et stort fokus på IT i undervisningen i folkeskolen har efterladt huller andre steder i pædagogikken, hvor besparelserne skaber store problemer.
Foto: Per Folkver(Arkiv)

Læring. Et stort fokus på IT i undervisningen i folkeskolen har efterladt huller andre steder i pædagogikken, hvor besparelserne skaber store problemer.

Kroniken

It i folkeskolen er ikke pengene værd

Meget tyder på, at IT ikke er den redningsplanke for folkeskolen, man har troet.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Netop nu postes der millioner af kroner i brugen af it i undervisningen, mens budgetterne til øvrige undervisningsmidler udsultes, specialundervisningen begrænses, elever med specielle behov og vanskeligheder inkluderes, lærere fyres, og små skoler nedlægges i stor stil.

Den digitale informations- og kommunikationsteknologi bliver både økonomisk og pædagogisk betragtet som et columbusæg, der effektiviserer læringen og gør undervisningen billigere og mere fleksibel. Men det er en sandhed med modifikationer.

Ifølge en ny undersøgelse, der er gennemført af it-firmaet KMD og Danske Skoleelever, står det skidt til med den digitale læring i folkeskolen. På trods af relativt store it-investeringer bliver den digitale kommunikationsteknologi kun i moderat omfang brugt i folkeskolens undervisning, hvis man skal tro undersøgelsens resultat.

60 procent af eleverne og 52 procent af forældrene mener, at skolen er bagud eller langt bagud, når det gælder anvendelsen af it. Formand for it-vejlederforeningen John Klesner stiller sig ifølge lærernes fagblad, Folkeskolen, dog tvivlende over for den konklusion.

Hvis undersøgelsen er troværdig, er der grund til at reflektere over, hvorfor det er sådan, at it-medier ikke i højere grad anvendes i undervisningen.

To hovedgrunde er nærliggende.

Den ene kunne være, at der stadig efter mange år med stor opmærksomhed og relativt store it-investeringer stadig ikke er skabt en enkel adgang og en stabil infrastruktur, der virker. På mange skoler er der stadig problemer med manglende netkapacitet, langsomme maskiner, sløve batterier til bærbare computere, utilstrækkelig adgang til software, manglende kompatibilitet, manglende opgradering, mangel på projektorer til fælles instruktion og besværlig koordination.

Den anden hovedgrund kunne være, at lærerne på baggrund af en pædagogisk og didaktisk vurdering kun bruger it-medier til det, som de egner sig til. Dette er omdrejningspunktet for denne Kronik. Er det en banal selvfølge, at anvendelse af it i skolen er den effektive vej til den gode læringsproces?

Eller kan anvendelsen være forbundet med spredt opmærksomhed, overfladisk læring, unødigt besvær og spild af tid og kræfter, så nogle lærere holder sig tilbage fra at bruge it i undervisningen, selv om de faktisk er habile mediebrugere selv. En stor tre år gammel norsk undersøgelse viste, at jo dygtigere lærerne var, jo mindre brugte de it i undervisningen.

LÆS OGSÅ

Vi er presset af den globale konkurrence. Staten er blevet til en konkurrencestat, hvor alle institutioner skal udvikles og effektiviseres. Især skal vi i Danmark være de bedste i verden til uddannelse. Samtidig er verden blevet mere kompleks, så omfanget af det, der skal undervises i, breder sig. Kravene til uddannelsernes fleksibilitet og output stiger, men den globale konkurrence sætter grænser for, hvor mange penge vi kan anvende på uddannelse.

Løsningen på dette dilemma er ifølge politikerne øget fleksibilitet, produktivitet og effektivitet i uddannelserne.

I kampen for en indfrielse af kravene til folkeskolen er blikket fikseret på it som en af løsningerne. Den fiksering begrundes bl.a. med pædagogiske mantraer som ansvar for egen læring, kollaborativ læring og mediesociologisk ud fra Luhmann-afledninger som reduktion af kompleksitet og medier som redskaber til at accelerere processer.

På økonomisiden forventer man, at udgiften til undervisningsmateriale falder, simpelt hen fordi der skal anvendes så meget mindre på trykt materiale. I og med at eleverne skal lære via it, er der heller ikke behov for så mange lærertimer. Der vil man også kunne spare. Som en anden robotstøvsuger, der skanner stoleben, sofaer og reoler, får eleverne i stedet adaptive læringsprogrammer, der skal sikre et bedre udbytte, end hvad læreren med sin snakkesalige og anerkendende facon kan opnå.

Men alt tyder på, at brugen af it i undervisningen ikke tilnærmelsesvis kan træde i stedet for en levende og socialt årvågen lærer, der er god til at samtale og fortælle, god til relationer, god til at lede og strukturere og god til didaktikken.

Det er heller ikke meningen, vil nogen indvende. Nej, men det er i mange tilfælde det, der sker af mangel på materialer, tid, kapacitet og i det hele taget penge. Når skoleelever laver individuelle emnearbejder eller projektopgaver, er de ofte overladt til ukritisk at finde oplysninger på nettet, og copy-paste-funktionen bruges flittigt. Af og til sendes forstyrrende elever uden for klasselokalet i selskab med en computer, som i den forbindelse ofte bruges til elektroniske spil.

Computeren er som regel også vikarens bedste ven.

Igennem mere end ti år har vi oplevet en massiv entusiasme for digitale læremidler blandt eksperter, politikere og embedsmænd med hensyn til, hvordan det kan revolutionere læring og samarbejdsformer i skolen. Igennem de mere end ti år har staten, kommunerne, private virksomheder investeret og udviklet for flere milliarder af hardware, software, undervisningsprogrammer og indhold.



I de kommende fire år skal der investeres omkring 1 milliard. Trods flere års satsning oplever vi tilbagevendende dybe suk over den manglende succes fra eksperter, politikere, embedsfolk, forskere, forældre. Når der skal peges på en forklaring, siger man, at der mangler undervisningsmateriale, og at lærerne er mediebagstræbere, der forhindrer os i at klare os i den globale konkurrence. Skam jer, lærere!

Men hvad fortæller historien om nye medier os om revolution af medieanvendelsen i uddannelserne?

Når der gennem historien er kommet nye medier, har der været store forventninger til, at de skulle revolutionere læremidlerne. Forventninger blandt entusiaster har været, at de såkaldte traditionelle læremidler i form af tavler, bøger, hæfter og noget at skrive med vil blive erstattet af nye og mere effektive læremidler baseret på nye medier. Sådan var forventningerne til radioen, til filmen, til fjernsynet og videoen - uden at det medførte den revolution, som medieentusiasterne håbede og forventede.

I 1912 sagde f.eks. Thomas Edison: »I fremtiden vil uddannelse, som jeg ser det, ske gennem film, en visualiseret uddannelse, hvor det vil blive muligt at opnå 100 procents effektivitet«.

Men det skete ikke? Med digitale medier, internettet, sociale medier m.m. gentager denne udvikling sig.

Der er vel næppe nogen, der vil påstå, at grunden til, at nye medier inden for de seneste 100 år ikke med et kvantespring ændrede læremidler og læreprocesser, var, at lærerne ikke lyttede til radio, ikke så film, ikke så fjernsyn osv. Der er heller ingen grund til at påstå, at lærere som faggruppe er ramt af en særlig mediedysleksi i forhold til anvendelse af de nye medier, og at de helt står uden for medieudviklingen i samfundet.

Lærerne er selv mediebrugere. Lærerne har fra deres egen hverdagsbrug af medierne et praktisk grundlag for at vurdere de forskellige mediers styrker og svagheder i forhold til målopfyldelsen. Deres egen anvendelse af medier i og uden for skolen danner grundlaget for deres præferencer og valg af læremidler, når de skal tilrettelægge deres undervisning, så de kan leve op til de formelle krav til resultatet af deres arbejde.

It-kritikken er helt i tråd med den øvrige debat om folkeskole, lærere og læreruddannelse. Det er sjældent at høre eksperter, der fæster lid til, at de personer, der rent faktisk løser opgaven som lærer, kan anvende deres erfaringer, bestræbelser og refleksioner til noget som helst. Men resultatet af den indbyrdes professionelle konkurrence om at være ekspert på lærernes vegne bliver til en kakofoni af budskaber, der utilsigtet er med til at tømme lærerrollen for enhver autoritet og troværdighed for både studerende og praktiserende lærere.

LÆS OGSÅ

Ud over lærernes manglende it-kompetencer er et andet af kritikpunkterne på hitlisten over lærernes mangler, at læreren ikke evner at skabe ro og orden i klassen. I dag kalder man løsningen classroom-management, men den moderniserede benævnelse har ikke løst problemet! Her er vi nødt til at gøre op med den naive opfattelse, at det alene er et spørgsmål om, at læreren ikke er i stand til at sige skal, eller at børnene er curlingbørn.

Meget tyder på, at de nye medier er med til at skabe en flygtig og rastløs bevidsthed. De er ikke blot stumme tekniske redskaber, men medvirkende til at skabe nye adfærdsformer og måder at tænke på. Vi vænnes til en lind strøm af variation af sanseindtryk og informationer. Vores opmærksomhed er ledt af vores bevidstheds behov for hurtige skift. Tilfredsstilles det behov ikke, bliver vi rastløse.

Med klasser af elever, der individuelt og selektivt søger tilfredsstillelse af behovet for variation, er det svært for læreren at skabe den ro, der er forudsætningen for undervisning og læring, hvilket der er udpræget enighed om blandt alle, der mener noget om undervisningen i folkeskolen.

I vores fiksering på, hvad it kan skabe af fleksibilitet, produktivitet og effektivitet, glemmer vi således, at vores måder at føle, tænke, erkende, kommunikere, udøve magt på er formet af de medier, vi bruger.

Opfindelse af bogtrykkunsten i det 15. århundrede medførte en kulturrevolution, der er forudsætningen for vores kultur. Massespredningen af Bibelen på nationale sprog gav bl.a. næring til øget national bevidsthed og satte skub i udbredelsen af evnen til at læse. Det var en af forudsætningerne for en fælles offentlighed, ytringsfrihed, nationale demokratier og opfattelsen af individet som frit og autonomt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce