Protest. De studerendes interesseorganisationer advarer mod konsekvenserne af SU-besparelser. Her ses et billede fra SU-demonstrationen i 1999.
Foto: Morten Langkilde(Arkiv)

Protest. De studerendes interesseorganisationer advarer mod konsekvenserne af SU-besparelser. Her ses et billede fra SU-demonstrationen i 1999.

Kroniken

Det vil koste dyrt at skære i SU'en

Store elevorganisationer spørger: Lider regeringen af kollektivt hukommelsestab?

Kroniken
FOR ABONNENTER

Der er flere grunde til at være urolig som elev eller studerende på de danske uddannelsesinstitutioner i disse dage.

Rygterne svirrer om, hvordan regeringen vil finde 2 milliarder kroner på SU-besparelser i den kommende SU-reform, og spareforslagene fyger om ørerne på os: »Fjern det ekstra års SU«, »fjern SU'en til de hjemmeboende«, eller »Skær i SU'en for studerende, der bliver forsinket i deres studier«.

Sådan lyder det fra blandt andet politikere, meningsdannere, tænketanke, arbejdsgivere og rektorerne på landets uddannelsesinstitutioner. Nu er Morten Østergaard så tilbage fra barselsorlov og på vej ud af busken. Hans budskab er desværre ikke til at tage fejl af: Der skal spares direkte på SU'en, da den er for generøs, og i øvrigt skal de studerende også bidrage nu, hvor krisen kradser.

Med sådan en udtalelse man godt blive lidt nervøs for, om Morten Østergaard og resten af regeringen lider af kollektivt hukommelsestab. Udtalelserne står nemlig i direkte kontrast til en udtalelse, selvsamme Morten Østergaard kom med i december 2011 i Politiken: »SU'en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke beskære SU'en«.

Faktisk har alle regeringspartierne, både i regeringsgrundlaget og i utallige andre sammenhænge, hidtil talt for at bevare SU-systemet i dets nuværende form og talt imod nedskæringer. Man ville investere i uddannelse, hed det sig.



LÆS OGSÅ

Hvad har ændret sig, siden Morten Østergaard kaldte SU'en en kanonsucces? Krisen kradser, ligesom dengang, og regeringens svar er stadig, at vi skal uddanne os ud af den - Helle Thorning-Schmidt erklærede således i nytårstalen, at vi skal have den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Vi er fuldstændig enige i, at uddannelse er vejen ud af krisen, og vi bakker fuldt op om regeringens ambitiøse målsætninger. Men de nye takter fra Morten Østergaard er desværre håbløst uambitiøse.

Alle undersøgelser og erfaringer tyder nemlig på, at nedskæring i SU'en får færre til at tage en uddannelse, øger frafaldet og mindsker den sociale mobilitet, der er afgørende for, at vi kan hæve uddannelsesniveauet i Danmark. Det troede vi egentlig, at regeringen var klar over.

Men det virker, som om Morten Østergaard har glemt, at der er en god grund til, at SU-systemet ser ud, som det gør. Det nuværende system blev indført i 1988 blandt andet for at mindske frafaldet og øge den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Begge dele lykkedes. Frafaldet blev mange steder halveret, og effekten var særlig stærk for unge med forældre uden videregående uddannelser.

I dag har Danmark den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent blandt OECD-landene og den højeste i Norden, og SU-systemet er en af de væsentlige grunde til den placering. Hvis man skærer i SU'en, kan det være starten på en tilbagerulning af de sidste mange års fremskridt.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce