Gløder. Selv om læreruddannelsen i nyere tid er blevet ændret konstant, er der ingen håndfast garanti for, at den nuværende deroute bliver stoppet i nærmeste fremtid.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Gløder. Selv om læreruddannelsen i nyere tid er blevet ændret konstant, er der ingen håndfast garanti for, at den nuværende deroute bliver stoppet i nærmeste fremtid.

Kroniken

Den uddannelsespolitiske fimbulvinter

Reformen af læreruddannelsen reducerer vores tradition til den rene mekanik.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Til efteråret starter de første studerende på den nye læreruddannelse.

Traditionelt har de fleste studerende påbegyndt uddannelsen opfyldt af interesse for at gøre noget godt for andre og bidrage til bevarelsen af samfundets gode sider. Læreruddannelsen har aldrig været et sted for karrierebevidste unge med jakkesæt og slips, og det er på ingen måde et sted, hvor man lægger grundstenen til en stor formue.

At blive lærer handler for de fleste om noget andet, noget dybere. Netop dette forhold har i flere år paradoksalt nok været læreruddannelsens imageproblem, idet begreber som ånd, demokrati og dannelse ikke passer ind i vækstdagsordener og konkurrencestatslogikker.

Hvordan måler man ånd, demokrati og dannelse?

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce